I 1950 havde Sverige omkring 7 mio. indbyggere. I dag er dette tal vokset betydeligt. Denne befolkningstilvækst skyldes især en massiv indvandring, der siden 1930erne har oversteget udvandringen. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig kom tilflytterne først og fremmest fra Finland og de øvrige nordiske lande, og siden fra Sydeuropa, efterhånden som industrien og den hurtigt voksende servicesektor fik brug for arbejdskraft. Endnu senere kom flygtninge og deres pårørende til Sverige fra Mellemøsten og Latinamerika.
Der er især mange mennesker fra det tidligere Jugoslavien, der har bosat sig i Sverige, først som gæstearbejdere i 1960erne og 70erne, siden i forbindelse med krigene på Balkan i 1990erne.
På dette tidspunkt begyndte indvandringspolitikken at blive omdebatteret. Efter at Sverige i 1993 indførte visumtvang for bosniske flygtninge, aftog flygtningestrømmen dog. I perioden 1991-2000 blev der i alt bevilget 438.000 permanente opholdstilladelser, heraf 36 procent til decideret flygtninge.
I dag er 13,5 procent af den fast bosatte befolkning – det svarer til 1 million – født uden for Sverige. Mange af dem er nordiske statsborgere.
Ligesom i mange andre vestlige lande har den stigende velfærd medført, at befolkningen lever længere. Samtidig føder svenske kvinder færre og færre børn, og den naturlige befolkningstilvækst er negativ. Sverige er i dag blandt de lande i verden, der har den største andel af ældre mennesker, og denne andel beregnes at vokse i de kommende år og koste stadig flere penge i form af pensioner og udgifter til pleje.
Samerne har boet i Nordskandinavien i umindelige tider. Den svenske samebefolkning anslås i dag til omkring 17.000 personer. Det samiske sprog er længere ude beslægtet med bl.a. finsk. Der bor også en række finsksprogede grupper i det nordlige Sverige, især i Tornedalen ved den finske grænse. Finsk og samisk samt den særlige tornedalsdialekt af finsk, meänkieli, jiddisch og romani (sigøjnernes sprog) er officielle minoritetssprog.
Svensk udgør sammen med dansk, norsk, islandsk og færøsk den nordiske gren af den germanske sproggruppe. Svensk har dog, ligesom dansk, modtaget stor påvirkning fra hovedsprogene, først fra tysk og fransk, og i de senere år især fra engelsk (amerikansk).
Befolkning i tal
Nedenstående tal er fra år 201.
- Indbyggertal: 9 mio.
- Antal indbyggere/km2: 20
- Andel af befolkningen, der bor i byerne: 83%
- Fødselsrate: 1,03%
- Dødsrate: 1.05%
- Naturlig befolkningstilvækst: -0,02%
- Gennemsnitslevealder: kvinder 82 år, mænd 78 år
- Skolegang: obligatorisk i ni år
- Andel læsekyndige voksne: 100%
- Befolkningsgrupper: svenskere 89%, finner 1%, Desuden irakere (36.000), nordmænd (33.000), danskere (26.000) m.fl.
- Sprog: svensk er officielt sprog
- Religion: evangelisk-luthersk 82%. Desuden katolikker (150.000), ortodokse kristne (100.000), muslimer (130.000-250.000)
- Nationalitetsbetegnelse: svensker
Religion
Ligesom i Danmark fik kristendommen fodfæste i Sverige i det 11. og 12. århundrede, og i tiden derefter byggede cistercienser-, dominikaner- og franciskanermunke klostre i landet.
Da reformationen kom til Sverige, besluttede kong Gustaf I Vasa at bryde med paven og den katolske kirke. Det skyldes ikke mindst et ønske om at tilegne sig nogle af kirkens rigdomme, og i 1544 blev landet udråbt til protestantisk kongerige. Reformationen foregik dog forsigtigt, og først i 1593 blev den officielt afsluttet. Den svenske statskirkes monopollignende stilling blev etableret i 1726 i den såkaldte konventikelplakat, der forbød private bønnemøder.
De sidste rester af dette monopol blev først ophævet i år 2000, hvor stat og kirke officielt blev adskilt. Siden 1996 har det været et krav, at børn skal døbes, før de kan blive optaget i den svenske folkekirke. Fire ud af fem svenskere er medlemmer af folkekirken, men kun nogle få procent går til gudstjeneste hver søndag.
De seneste årtiers store indvandring har betydet, at muslimer og katolikker er de største religiøse grupper ved siden af den svenske kirke. Blandt de traditionelle frikirkelige samfund er Pinsebevægelsen (90.000 medlemmer) og Svenska Missionsförbundet (68.000).
Uddannelse
Der er skolepligt for børn mellem syv og 16 år. Siden 1998 har alle børn haft mulighed for at starte i børnehaveklase fra seksårsalderen.
Efter folkeskolen fortsætter ca. 95 procent af hver årgang i gymnasiet. Når et gymnasiekursus er afsluttet, får en elev et bestemt antal point, i lighed med det system, der benyttes på universitetsniveau.
De fleste folke- og gymnasieskoler er kommunale, og undervisningen er gratis. Der er også et stigende antal friskoler i landet. Skolesystemet er i de senere år blevet stadig mere decentraliseret. Det er kommunerne, der har det fulde ansvar for driften af skolerne, mens staten definerer målene og vurderer resultaterne.
Nedskæringerne i 1990erne inden for uddannelsessektoren har betydet, at der især i folkeskolen er blevet mange flere elever i klasserne. Det har også givet anledning til kritik af undervisningen, og undersøgelser har vist, at mange børn – især børn af indvandrere – går ud af skolen uden at have fået deres afsluttende eksamen i alle fag.
Der er en lang tradition for voksenuddannelse i Sverige. Folkebevægelser, organisationer eller amter driver højskoler, og kommunerne tilbyder voksenuddannelse på grundskole- eller gymnasieniveau.
Ca. en tredjedel af hver gymnasieårgang begynder på en højere uddannelse. De finder sted på et af landets 10 universiteter eller en af de godt 30 andre højere læreanstalter.