Ribatejo vin

Vi er taget over floden Tejo til en spændende region, som har flere ligheder med Alentejo, nemlig Ribatejo. Navnet betyder ”oven over Tejo”, og det er da også floden Tejo, der præger denne frugtbare region. De årlige oversvømmelser og flodvandets aflejringer gør jorden ekstremt frugtbar og letdyrket. Majs, tomater, kartofler, ris og korn trives og vokser med rekordfart.

Egentlig er jorden næsten alt for god til vinmarker. Vinstokkene bliver tynget ned af mængder af fede drueklaser, og det kan være fristende for mange vinbønder at høste masser af druer, men dette påvirker oftest kvaliteten negativt.

Tidligere producerede man enorme kvantiteter af vin her i Ribatejo, men desværre var kvaliteten langt fra imponerende. Store dele blev destilleret til spiritus og solgt til portvinsproducenter i Douro. Man fremstillede også meget bulkvin, som blev transporteret til portugisiske kolonier i Brasilien, Afrika og Asien.

Ribatejo vinen ændrer karakter

Betingelserne ændredes, da portvinshusene fik tilladelse til at købe spiritus billigere fra andre lande. Og da den kommunistisk ledede regering, som efter diktaturets fald i 1974 havde magten i Portugal frem til 1988, desuden forærede flere af kolonierne bort, fjernedes de store markeder for vinproducenterne. Dette påvirkede vinproducenterne over hele Portugal, men det blev særlig tydeligt i Ribatejo, og man blev ganske enkelt nødt til at satse på kvalitet frem for kvantitet.

I spidsen for kvalitetsudviklingen går en række ambitiøse vinmagere og vinproducenter, som har besluttet sig for at ændre regionens vine og dens ry. Vinmarkerne, der traditionelt har ligget i de frugtbare flodsenge, flyttes i stedet op til de magrere jorde højt oven over floden.

Ribatejo – tyrenes og hestenes landskab

Foruden vin og de mange historisk interessante byer og bygninger har regionen en dybt rodfæstet tradition for tyrefægtning. Næsten enhver lille by har sin egen tyrefægtningsarena. Vi suser forbi store flokke af tyre og heste, mens vi kører langs floden mod vores første vingårdsbesøg her på egnen. Man har også brug for heste til tyrefægtning, men ikke hvilke som helst heste. Det skal være den ædle portugisiske race Lusitano. Disse heste er smukke og tilstrækkeligt smidige og lydige til at kunne følge rytterens mindste vink, og de kan vende på en femøre.

Man kan mene, hvad man vil, om tyrefægtning. For os nordboere kan det måske være vanskeligt at forstå de lokales begejstring, men rigtig mange elsker denne sport – eller hvad man nu skal kalde det, og de bedste matadorer er nationalhelte. Vi fik også at vide, at selv om tyren ikke bliver dræbt i arenaen (som i Spanien), bliver den slagtet kort tid efter, da den kun kan bruges én gang. Forklaringen er, at det ville være for farligt for mændene i arenaen at bruge tyren flere gange. Tyrene er nemlig ikke dummere, end at de ret hurtigt finder ud af, hvordan de skalbære sig ad med at overmande de dristige cavaleiros og forcados m.fl., der gør hvad de kan for at tirre dyret.

Ambitiøse satsninger i Ribatejo

Det viser sig at være utrolig interessant at køre rundt i Ribatejo og tale med vinmagerne, som ofte er relativt unge, veluddannede og med mange internationale kontakter. Der er viden, og der er ambitioner, og for manges vedkommende er der også midler til at investere i anlæggene. Medlemskabet af EU i 1986 blev et løft for hele den portugisiske vinproduktion. Som følge af tilskud har man råd til at modernisere vinifikationsanlæggene, investere i nyplantninger og udstyr. Der fremstilles i dag fantastisk gode vine her, og man mærker, at der findes et stort potentiale.

Smukke vinruter

Ribatejo er en af de regioner, hvor man er bedst til at tage imod vininteresserede besøgende. Der er fire organiserede vinruter at vælge mellem. Flere af vingårdene har etableret butikker, hvor man både kan smage på vinene og købe dem med sig hjem.

Casal Branco: Denne ejendom lige uden for byen Almeirim har været i den samme families eje i mere end 200 år. Den består af 660 hektar, hvoraf de ca. 115 er opdyrket med vin. Her fremstilles frugtagtige og moderne vine til et internationalt marked. Den unge vinmager Dina Luis har tilført meget til stedet, siden hun begyndte her. Vinen Falcoaria har f.eks. vundet flere internationale medaljer. Her er også en hyggelig vinbutik, vhor man kan købe gårdens vine.

Enoport/caves d. teodósio: Dette er en stor virksomhed, som blev grundlagt i 1924. Man fremstiller kvalitetsvine i flere regioner og eksporterer til mere end 30 lande. Det er en rigtig god idé at lægge vejen forbi denne nordlige del af Ribatejo og smage stedets produkter.

Companhia das lezírias: De sydøstlige dele af regionen, syd for floden, karakteriseres af sumpområder, ris- og majsmarker, vinmarker, enge og korkegeskove med græssende tyre og heste. Her finder du statsejet ejendom, hvor man dyrker både vin, majs, oliven og korkeg samt opdrætter tyre og heste. Vin har man fremstillet siden 1935, hvor store, automatiserede tanke købtes ind fra Algeriet, og tankene er i brug den dag i dag. Vinmageren hedder Fredeico Falcao – han har tidligere arbejdet i Alentejo, på Herdade do Esporao. Vinene er rigtig gode, og her er også en hyggelig butik, hvor du kan købe gårdens produkter.

Falua: Midt i Almeirims industriområde ligger et hypermoderne anlæg. Virksomheden tilhører Joao Portugal Ramos, som tror så meget på regionen, at han vil satse også her. Han har 35 egne hektar og supplerer med køb af druer fra vinbønder på egnen. Vinene er frugtige, moderne og billige.

Fiuza & Bright Fiuza er en familievirksomhed, som sammen med australieren Peter Bright producerer vine af høj klasse. Allerede i midten af 1980’erne var firmaet en af pionererne i Portugal med hensyn til at introducere internationale druesorter, som man på succesfuld vis har blandet med de portugisiske.

Dfj Vinhos på Quinta de Fonte Bela: Et sykke uden for byen Cartaxo, har man foretaget et imponerende renoveringsarbejde. Det er en smuk, firelænget gård, hvor flere storkepar har slået sig ned på destilleringsovnenes gamle skorstene. Her er du velkommen til at smage stedets store sortiment af vine. Ejeren José Neiva Correia, der også er ansvarlig vinmager, er dygtig til at give markedet, hvad det efterspørger. I Skandinavien har det i flere år været muligt at købe virksomhedens vine som f.eks. Manta Preta, Esplanada og Consensus.
 

Fakta om vin i Ribatejo

Antal hektar: 21.000
Produktion: ca. 686.000 hektoliter vin/år. Det udgør ca. 9 % af landets samlede vinproduktion. Anbefalede rødvinsdruer er Baga, Camarate, Trincadeira og Castelao. Anbefalede hvidvinsdruer er Arinto, Fernao Pires og Talia. I Ribatejo finder man smukke og godt planlagte vinruter.

At lave vin er som at male et billede!

Lige nord for Alpiarca tager vi os frem på svimlende grusveje mellem vinmarkerne ud til Quinta da Lagoalva de Cima. Der er tale om en traditionsrig ejendom, som har tilhørt familien Campilho siden begyndelsen af 1900-tallet. Man ejer 5.000 hektar, men kun 45 af disse er vinmarker. Størstedelen udgøres af skov, korkege og pinjetræer, hvor kvæg og Lusitano-heste græsser.
Den unge Diogo de Braganca Campilho er vinmager og det eneste barn i familien, som har engageret sig i vinproduktionen (hans far er i øvrigt fætter til Domingos Soares Franco, vinmager på JM da Fonseca). Til sin hjælp har han Rui Reguinga, som kommer med gode råd.

Inspiration fra den nye verden

På Quinta da Lagoalva de Cima dyrker man en lang række af både nationale og internationale druesorter, og man er af den opfattelse, at gården har den bedste jord til vindyrkning i hele Ribatejo. Man tænker moderne på stedet, og man skjuler ikke, at meget af inspirationen kommer fra Australien. Dette gælder også vinkælderen, hvor man virkelig får en ”ny verden”-følelse. Målsætningen er vine med en distinkt karakter fra de forskellige druesorter, og at den varierede jordbund skal give hver vin sin egen personlighed.

Uden for høstsæsonen bruger Diogo meget tid på at rejse. Via sit netværk på internet har han kontakt til vinmagere i hele verden, og han tager ud og besøger dem så ofte som muligt. I høsttiden inviterer han sine udenlandske venner hjem til gården.

-Jo mere viden man har, desto lettere er det at tage beslutninger. At lave vin er som at male et billede. Det er humøret, vinen og druerne, som afgør, hvilke valg man træffer. Man kan ikke bare læse sig til det i bøger. Man må hele tiden improvisere.

Hvilke dufte!

En varm dag som denne føles det godt og rigtigt at begynde med at smage en frisk, tør hvidvin fremstillet på Fernao Pires, Arinto og en smule Alvarinho. Men gårdens rosé er nu også ganske udmærket. Den har igget med skaller fra Tinta Roriz, Castelao og Alvarelhao i atten timer med battonage, hvilket betyder at man rører rundt i vinen. Derefter vinificeres mosten som en hvidvin. Man producerer rundt regnet en halv snes forskellige vine på Quinta da Lagoalva de Cima, og bortset fra den hvide og roséen, så falder vi for stedets udmærkede røde Syrah – en vin, hvor druerne er hentet fra gårdens seks hektar store vinmarker udelukkende med Syrah-druer. Årgang 2000 er kraftig med en fyldig duft af mørke bær. Diogo fortæller, at de foretager en første udtynding af druerne, før den egentlige høst begynder, hvor otte kvinder går i marken og klipper de dårligste drueklaser fra.

Efter høsten bliver der igen foretaget en frasortering, hvilket for de bedste vines vedkommende kan betyde, at op mod 2/3 af druerne forsvinder inden vinifikationen begynder. Efter en lang maceration (første gæring) sammen med skallerne skal vinen lagre på fade i ni måneder, og man kan rigtig mærke inspirationen fra Australien i vinens karakter.

Tænk, at rosévin kan smage så godt!

På vej hen til den slotslignende bygning med udsigt over Tejofloden bliver vi stående under et fantastisk træ. Vi får senere at vide, at det hedder Phytolaccia Dioica, men at det lokalt kaldes for ”den vidunderlige skygge”. Vinmageren Nuno Cancela de Abreu møder os på trappen med et glas kølig rosé i hånden. Jeg tror aldrig, jeg tidligere har smagt en bedre rosé.

-Vi har valgt Touriga Nacional, som får lov til at ligge i tanken i 6-8 timer. Vi fjerner derefter 2 % af mosten til rosé og lader resten gå til vores almindelige røde Touriga Nacional, siger Nuno, samtidig med at han nipper til vinen.

Drives af fjerde og femte generation

Quinta da Alorna blev grundlagt i 1723 af Dom Pedro de Almeida, der var den første markis på Alorna. I dag drives Quinta da Alorna af fjerde og femte generation af familien Lopo de Carvalho. Det er en meget stor ejendom på 2.900 hektar med mest skov, men også med eukalyptus, korkege, pinjetræer, ferskner, gulerødder, kartofler og rødbeder. Men det er vinen fra 220 hektar, man er berømt for.

Ligheder med Alentejo

Nuno Cancela de Albreu er vinmager har sammen med Marta Simoes, og han fortæller, at under kommunistperioden var han nødt til at forlade Portugal og tage til Frankrig, hvor han studerede i Montpellier. Efter at være kommet tilbge til Portugal begyndte han at arbejde i Dourodalen, hvor han nu ejer ti hekktar vinmarker. I Ribatejo fremstiller han kun vine for Quinta da Alorna, men han har også en del konsulentopgaver i både Alentejo og Bucelas.

-I Ribatejo og Alentejo er jordforhold og klima ret ens, men efter min mening er Alentejo kommet lidt længere, både hvad angår kvalitet og image.

-Vores bedste vine er fremstillet på Touriga Nacional og Cabernet Sauvignon, som ikke er tilladt her i regionen, siger Nuno go slår ud med hænderne.

Sen høst på fernao Pires

På Quinta da Alorna benytter man sig af den nyeste teknologi, både hvad angår maskinel plukning og udstyret i kælderen. Man arbejder økologisk med både vin- og grøntsagsdyrkning. Ud af den samlede produktion på 1,5 mio. flasker vin årligt udgør rødvinen de 80 %.

-Femten procent er hvidvin, og de resterende fem procent er en sød raritet, siger Nuno og trækker en flaske op af en Late Harvest på Fernao Piresdruen. I et normalt år begynder høsten af vores hvide druer omkring den 10.-20. august. I september plukker vi druerne til rødvinene, og i oktober druerne til denne søde vin.

-Saften til vores Late Harvest er fantastisk sød og koncentreret. Mosten har en potentiel alkoholprocent på 18, men når vinen når 14 procent, køler vi saften ned til nul grader, hvorved gæringen stopper, og vinen beholder sin naturlige restsødme, siger Nuno stolt.

Siden 2003 har man produceret denne vin, som afslutningsvis får lov til at tilbringe seks måneder på fad. Og vist er det en dejlig vin!
 

Man lever for sine lusitano-heste – og sine vine

Casa Cadaval ibyen Muge, lige syd for Almeirim i Ribatejo, ejer meget store områder på i alt over 5.000 hektar. Ud af disse er kun de 45 ha. Tilplantet med vinstokke.

Casa Cadaval er faktisk mest kendt for sine fuldblods Lusitanoheste. De smukke og graciøse heste er historisk set især blevet brugt til tyrefægtninger. I dag bliver de redet af dressurryttere over hele verden. En stor del af forretningen udgøres også af tyreopdræt, nemlig af den rustikke portugisiske tyrerace Mertolengo. I dag er man oppe på at have mere end 800 dyr.

Portugals første pinot noir

Vi møder den kvindelige vinmager Joana Vida, der sammen med Rui Reguinga fremstiller vinene for Casa Cadaval. Hun lader os smage et udvalg af gårdens vine. Ved smagningen ser jeg til min forbavselse, at man producerer en Pinot Noir – en druesort, der normalt er vanskelig at dyrke, og som i varme områder kun sjældent giver store vine.

-Vi fremstiller Portugals bedste Pinot Noir, siger Joana, inden hun trækker flasken op. Hun fortæller os, at man bragte stiklinger hertil fra Frankrig, og at man var først med denne drue i Portugal.

-I dag er vores Pinot Noir-stokke halvtreds år gamle, så druerne giver den rigtige koncentration til vinen, fortsætter Joana Vida stolt.

På Casa Cadaval har man valgt Trincadeira som sin hoveddrue, og den optræder som enkeltdrue i en af stedets vine. Ellers tegner druen sig for godt og vel 30 % af den samlede areal. Bestselleren blandt vinene hedder Padre Pedro og findes både som hvid, rød og rød Reserva.

Karismatisk madame

Ejendommen har en meget lang historie, der strækker sig fire århundreder tilbage i tiden, og der har boet både konger, dronninger, grever og baroner på stedet. Frontfigurerne har altid været mænd, men nu er det en kvinde, der styrer virksomheden – en karismatisk dame ved navn Madame Schönborn-Wiesentheid.

-Desværre har jeg ingen arvinger, så vi må se, hvad der sker, når jeg ikke er her mere, siger Madame (hvorefter vi er nogle stykker, der hurtigt melder sig som frivillige til at overtage denne pragtfulde ejendom).

Ribatejo er en region med mange traditioner, men samtidig også præget af mere og mere nytænkning. På Casa Cadaval anser man, at området er den region i Portugal, som er mest fremme i skoene. På gården er der en smagfuldt indrettet butik med mulighed for at købe stedets vine, og man tilbyder også konferencefaciliteter.

Der er lukket for kommentarer.