Grækenland er et af Europas mest udprægede landbrugslande. Selv om landbruget kun står for 8 procent af BNP, beskæftiger det en femtedel af arbejdskraften, og godt en fjerdedel af eksporten består af landbrugsprodukter. De vigtigste afgrøder er korn (hvede, havre og majs), bomuld, frugt og grøntsager (især oliven og tomater), tobak, vindruer og sukkerroer. Grækenland er selvforsynende med alle vigtige landbrugsprodukter, men må importere kød, mejerivarer og dyrefoder.
Produktiviteten er dog lav, kun cirka halvdelen af EU-gennemsnittet (før EU-udvidelsen). Gårdene bliver stadig mindre gennem arveskifte, og dyrkningsmetoderne er gammeldags. Store dele af landskabet er bjergrigt, så kun en fjerdedel af det er opdyrket, men større arealer anvendes til græsning. De største landbrugsområder ligger i Makedonien og Thessalien. Somrene er meget varme og alt for tørre til effektivt landbrug, så det er nødvendigt at kunstvande.
Husdriften foregår i vid udstrækning på traditionel vis, med fritgående får og geder, der vogtes af en hyrde.
Overfiskeri og forurening af havet gør det stadigt vanskeligere for fiskeriet at holde fangsttallene oppe samtidig med, at den store turisttilstrømning øger efterspørgslen. Mange fiskere har benyttet sig af ophugningstilskud fra EU. I stedet er fiskeopdræt langs kysten blevet ekspanderet i de senere år.
Industrisektoren spiller en mindre rolle end i de fleste andre vestlige lande og består primært af mange små familieforetagender. Industrien er i stor udstrækning baseret på traditionelt håndværk og hjemlige råvarer. Vigtige brancher er tekstil og konfektion, levnedsmidler, tobak, kemikalier, metal og cement. Der findes også en del olieraffinaderier. De fleste industrivirksomheder ligger i og omkring Athen og Thessaloniki, og produkterne sælges primært på hjemmemarkedet.
Staten ejer store dele af industrien, men har siden 1998 solgt ud af tabsgivende foretagender .Der er dog ganske få virksomheder, der er konkurrencedygtige på EU-markedet.
Tekstil- og skoindustrien er gået tilbage i de sidste år på grund af øget konkurrence fra lavtlønslande. Til gengæld er produktionen vokset inden for papir-, gummi- og plastindustrien samt den kemiske industri, bryggerierne og olieindustrien. Også værftsindustrien klarer sig ganske godt, mens cement- og metalindustrien stagnerer.