Kultur er også musik, oplev sommermusikfestivaler på din rejse til Tyskland

Hvert år rejser mange tusinde til Tyskland for at hører musik, og specielt “Schlager” musik. Her på kulturrejser blander vi os ikke i hvilke typer af musik man kan betegne som kultur, men konstatere blot at et land som Tyskland byder på utallige musik oplevelser, bla. de mange sommermusikfestivaler. I dette indlæg har skriver vi kort om et par udvalgte musikfestivaler i Bayreuth og schleswig-Holstein i Tyskland.

Sommermusikfestivaler en overflod af dejlig musik

Bayreuth i Franken

Opførelsen af Nibelungens Ring i festspilhuset i Bayreuth er en ganske særlig oplevelse for operabegejstrede. I fem sommeruger kommer Wagnerelskere hertil fra hele verden – med deres hårdt tilkæmpede adgangsbilletter i hænderne. I 1850 fik Wagner for første gang idéen til et festspil, og den slap aldrig siden sit tag i ham. Hans storslåede, monumentale operaer krævede dog en mægtig scene, der kunne rumme de utallige medvirkende. Derfor finansierede han opførelsen af det enkle, men skræmmende store Festspielhaus, hvis orkestergrav er udformet på en sådan måde, at musikken synes at komme både ingen steder og alle steder fra. Bayreuth ca. ligger 230 km nord for München, få mere information til planlægningen af din kulturrejse til Tyskland på Info Bayreuter Festspiele hjemmside her.

Schleswig-Holstein

For elskere af klassisk musik i almindelighed afholdes Tysklands største sommerkulturbegivenhed i delstaten Schleswig-Holstein i hjertet af det smukke søområde mellem Hamburg og den danske grænse. Lige siden Leonard Bernstein indstiftede Schleswig-Holstein Musik Festival, har kunstnere i verdensklasse gjort plads til den i deres sommerprogram. Der gives omkring 125 koncerter på mere end 40 spillesteder, bl.a. teatre, kirker, lader, en rideskole, private herregårde og slotssale ved levende lys. Det meste af programmet er helliget to temaer: Musik fra ét bestemt land (for nylig har Israel og Tjekkiet været i rampelyset) og en dybdegående afsøgning af en enkelt komponists værker. Bernstein håbede at skabe en europæisk pendant til Tanglewooe Musci Center, hvor de bedste fra den nye generation af musikere kunne nyde godt af en nær kontakt til berømte kunstnere; Bernstein afholdt nogle af sine sidste mesterklasser her. Læs mere om Schleswig-Holstein Musik Festival her