Museum i Köln – en kulturrejse til Köln Domkirkekvarter, to tusind års europæisk kunst

Besøg Kölns Domkirkekvarter på en Kulturrejse til Köln i delstaten Nordrhein-Westfalen i Tyskland.
Digteren Petrarca fra 1300-tallet mente, at Kölns totårnede Dom var en af de fornemste domkirker i verden. Tag de 509 trin op til det vindomsuste galleri højt oppe i det 157 m høje sydtårn, og man har besteget et af verdens højeste kirketårne, i sin tid menneskehedens højeste bygværk. Det tog over 600 år at fuldføre byggeriet. Opførelsen blev påbegyndt på ruinerne af romerske bygninger, efter at Frederik Barbarossa skænkede relikvier fra de hellige tre konger til Köln og dermed grundlagde byens ry som et vigtigt pilgrimsmål. De er stadig udstillet i deres oprindelige relikvieskrin fra 1100-tallet bag højalteret, som selv stammer helt tilbage fra det tidlige 1300-tal.

På museum i Köln

En kulturrejse til Köln bør også indeholde besøg på et museum. Kom tilbage til en langt fjernere fortid i det nærliggende Römisch-Germanisches Museum lige syd for domkirken. Under bygningen af et underjordisk beskyttelsesrum i 1941 frilagde arbejdere nogle gamle romerske fundamenter, bl.a. et perfekt bevaret mosaikgulv fra en romersk handlers villa. Læs om Römisch-Germanisches Museum her
Når man igen kommer op til jordoverfladen, kan man vende tilbage til nutiden på Wallraf-Richartz museum og museum Ludwig på den anden side af domkirken. Wallraf-Richartz-museet har til huse i et vældigt kunstkompleks og rummer malerier fra 13- til 1900-tallet. Læs mere om Wallraf-Richartz-museet her
Ludwig-museet er udelukkende helliget 1900-talskunst, og dets samlinger overgås kun af Guggenheim-museets i new York. Faktisk kan man gennemgå 2000 års vestlig kunst og arkitektur uden at træde ud af domkirkens skygge. Få flere informationer om Ludwig-museet her

Hotel Dom

Sidst på dagen kan man tage ind og hvile benene på Dom Hotel, der putter sig op ad den vældige gotiske domkirke. Dom Hotel sætter en ære i den høflige, gammeldags, men venlige betjening, der sjældent opleves på hoteller nu om dage, med en opvartende ånd til næsten hver af de forkælede gæster. Luksusværelserne vender ud mod Domplatz med udsyn til domkirken, der også kan beundres fra den glasdækkede Atelíer am Dom, hotellets udstillingsvindue af en udendørscafé. En udsigt som denne kræver et glas af den populære kölsch-øl, en let, klar lokal øl. Derefter har man en aftale med Petersglocke, verdens største kirkeklokke med sine hele 24 tons. Når den slår timeslag, ved man, hvad klokken er slået.