Warwick Castle

Warwick Castle er efter manges mening Englands fineste middelalderborg og er du på kulturrejse i området Warwickshire i England, så planlæg et besøg på Warwick Castle

Det prægtige befæstningsanlæg Warwick, der gennem ni århundreder prægede britisk historie, er landets fineste middelalderborg. Dens strategiske placering ved Avon-floden er blevet beskrevet som “den fornemste beliggenhed i England” af ingen ringere end Sir Walter Scott. Den blev oprindeligt opført for at holde fremmede ude, men er i dag det mest besøgte af alle privatejede engelske herresæder og det næstmest besøgte slotsanlæg efter Windsor. Portvagter holder de lange køer i gang indenfor de monumentale normanniske mure. Her er en af Europas betydeligste samlinger af rustninger og våben udstillet sammen med malerier af gamle mestre som Rubens og Van Dyck. Borgens krigeriske funktion ses bedst udefra, selv om den blev blødt noget op i 1700-tallet med 25 ha park, anlagt af Lancelot “Capability” Brown, som farvestrålende påfugle siden har gjort til deres revir. Warwick Castle ligger omkring 150 kilometer nordvest for London, og har åben daglig for besøgende. Læs mere på www.warwick-castle.co.uk