St. David’s Caathedral, et religiøst monument

St. David’s Caathedral er det største religiøse monument i Wales og rejser du på kulturrejse til den sydlige del af Wales er det en af de seværdigheder som bør indgå i rejseplanen.

St. David’s Caathedral

Folk flokkes stadig her i tusindvis, ligesom de gjorde i middelalderen, hvor St. David’s Cathedral var et af De Britiske Øers mest populære pilgrimsmål. Denne middelalderkatedral, der er lille efter engelsk målestok, er indviet til Wales’ skytshelgen og er landets største, og den dominerer fuldstændigt byen, der officielt er Storbritanniens mindste domkirkeby. Omkring 550 grundlagde St. David her i dette kystnære hjørne af Sydvestwales et munkesamfund, der efterhånden fik stor betydning. Katedralen, der blev påbegyndt i 1100-tallet, menes at ligge på den gamle klostergrund, flankeret af den engang så prægtige bispegård; dengang havde den ødselt indrettede værelser, men i dag ligger den hen som en prydelig ruin. Tilsammen udgør de Wales’ mest hellige sted og et af landets mest maleriske – stedet ligger i en afsides og fredfyldt del af Alunfloddalen, lidt inde i landet, hvor det besværlige terræn beskyttede mod plyndrende sørøvere. En række kirkelige bygninger voksede frem i skyggen af den imponerende katedral. Korskolen, der stammer fra 1860, er en af de seneste og er i dag hjemsted for Warpool Court Hotel, hvis velplejede plæner strækker sig ned til Det Irske Hav. Det hele indgår i de 400 km uspoleret kyst, hvis vige og beskyttede bugter hører under Pembrokeshire Coast National Park, en af de tre nationalparker, der ligger i Wales’ mest naturskønne landskaber, og den eneste i Storbritannien, der går helt ud til kysten. Dens 400 km afmærkede vandreruter byder på pragtfulde gåture i selskab med vilde blomster og havfugle.

St. David’s ligger omkring 160 kilometer vest for Cardiff. 1. marts er mindedag for St. David. The Pembrokeshire County Show afholdes over tre dage midt i august.