Parador San Marcos i Léon fortjener en pris alene for sit indgangsparti – en overdådig facade i plateresk-stil (der har fået sit navn på grund af sin lighed med kniplingsagtige sølvarbejder; platero= sølvsmed), der synes at forsvinde op i himlen. Vestibulen rummer et kunstfærdigt kassetteloft og en prægtig trappe fra 1500-tallet. Ærefrygtige gæster kunne nemt overse den 3 m høje støbejernslysekrone under loftet. San Marcos, der er en af Léons største seværdigheder og et af Spaniens fineste eksempler på renæssance-arkitektur, er tillige Spaniens største parador efter tilføjelsen af et moderne anneks. Dens originale fløj blev færdiggjort i 1549 efter en tidligere bestilling fra kong Ferdinand som logi for riddere og trætte pilgrimme på vej til Santiago de Compostela. Kun 30 af de 250 værelser ligger i den historiske fløj, og det samme gør restauranten med udsigt til Rio Bernesga. Både Antiguo Monasterio de San Marcos og Museo Arqueológico, der er en del af samme imponerende bygningskompleks, er åbne for offentligheden. De vældige fællesarealer er prydet af uvurderlige antikviteter, et enestående mudejar-loft, gobeliner og billedkunst af museumskvalitet, der tilsammen skaber et fascinerende interiør, som videreføres i suiterne. Hotel Parador San Marcos: Plaza de San Marcos 7 i Léon. Læs om udvalgte hoteller i Spanien her på bloggen om kulturrejser, du finder også beskrivelser af andre af de kendte Parador´s.