Mykonos har længe været Grækenlands livlige festø, og dens rolle som rejsemål for smukke, unge danseglade rygsækrejsende enten tiltrækker eller afskrækker den førstegangsbesøgende. Chora, den billedskønne hovedby, er ren, blændende hvidkalket og velholdt. Kosmopolitiske klubber, bøssebarer og vidunderlige (ofte nøgen-) strande befolker en gold og ufrugtbare ø, hvor kun få af de gamle græske traditioner er bevaret. Charmen ved det tørre, kuperede landskab, oversået med gamle vindmøller, omkring 400 kirker, kapeller og templer, og hovedbyens stabler af sukkerterningshuse med islæt af himmelblå døre og kupler af strålende røde og lyserøde bougainvilleaer kan næsten helt drukne i højsæsonens turiststrøm. Labyrinten af smalle gyder havde til formål at dæmpe stærk blæst og forvirre de sørøvere, der hærgede Mykonos i 17- og 1800 tallet; de virker stadig kaotiske på udefrakommende, der elsker at fare vild blandt taverner, fornemme boutiquer og mykonosboernes huse. Den residerende pelikan er en tam, men krakilsk maskot, der skridter havnefronten af og synes at have godt styr på tingene. Mykonos er den mindste ø i Kykladerne med sine blot 16 gange 11 km. Man kan undslippe krydstogtskibets malstrømme af turister ved at søge ud til en afsides strand 3 km uden for byen og indkvartere sig på det intime Kivotos Clubhotel, der er Mykonos’ bedste. Eller man kan hoppe om bord på en båd til naboøen Delos. Den lokale lufthavn har flyvninger til og fra Athen, og i højsæsonen en del europæiske byer. Det tager ca. 6 timer med færge til Athen og kun ca. 3 timer med flyvebåd.