Kultur og festivaler på São Miguel

São Miguel byder på mange festivaler i løbet af året, og du har derfor gode muligheder for at opleve en af de traditionsrige kulturfester under din kulturrejse til São Miguel.

Azorbeboernes religiøsitet kan relateres til naturkatastrofer og århundredelang isolation, hvor kun få skibe anløb Azorerne og kommunikationen øerne imellem var sparsom. Denne isolerede tilværelse afspejles stadig i de gamle festivaler.

Senhor Santo Cristo festivalen i Ponta Delgada

Den vigtigste religiøse festival på Azorerne holdes på den femte søndag efter påske. Det hele startede i slutningen af det 17. århundrede med rygtet om mirakler gennem (the incessors check) af Senhor Santo Cristo, hvis billede tilbedes i Nossa Senhora da Esperanca klostret. Selve processionen går tilbage til den tid, og selv nu til dags følges den samme rute som dengang igennem det meste af Ponta Delgada, hovedstaden på São Miguel.

Processionen samler titusinder af troende, som kommer fra alle øerne i Azorerne, ja endog fra andre dele af verden, hvor der bor tidligere indbyggere fra Azorerne. Under festivalen er byen dekoreret med buer og lys-udsmykning. De gader, hvor processionen passerer igennem, er dækket med et kunstfærdigt tæppe af blomster.

Velsignelsen af brød og kød, som fordeles mellem de værdigt trængende, markerer starten på festlighederne. Derefter følger selve processionen med det hellige billede under en berømt baldakin, pyntet med blomster. Festlighederne indeholder både de troendes tilbedelse og den mere verdslige og muntre del af festivalen, som afsluttes med fyrværkeri og musik fra mange forskellige bands. I de seks dage festivalen varer er Ponta Delgada omdannet til en by fuld af fest, farver og glade dage.

Holy Ghost festivaler – over hele Azorerne

Disse festivaler, som går tilbage til middelalderen (det 13. århundrede), er det mest traditionelle udtryk for religiøs tilbedelse på Azorerne.

De afholdes på søndage fra april til juni. Et fællestræk på alle ørne ved disse festivaler er kroningen af ’kejseren’: en festdag hvor brød, kød og vin fordeles mellem de værdigt trængende og ’brødrene’ i ’kejserriget samt hofnarrene, som med deres musikinstrumenter og sange følger de gamle traditioner. Den mest farverige Holy Ghost festival finder sted i Rabo de Peixe, med oksekærrer, som er pyntede med fantasifuld udsmykning lavet af farvet papir, og i Ribeira Grande, hvor piger marcherer i procession med bakker på hovedet med religiøse symboler.

Pinsepilgrimme – over hele øen

I pinsetiden (7 uger) kan man se grupper af mænd spadsere rundt på Sao Miguel, anført af en ’master’ og bede ved siden af kirker og kapeller. Otte dage efter vender de tilbage til deres egen landsby, hvor der afholdes en festival, som alle i sognet deltager i.

Skt. Peter kavalkader – Ribeira Seca

Ved denne kavalkade rider en ’konge’ eller anfører, riddere, andre adelsmænd og musikanter klædt i hvidt, med røde kapper og skærf, på prægtige heste gennem gaderne om morgenen på Skt. Peters Dag, og opfører de ceremonier, hvis oprindelse for længst er gået i glemmebogen og som nu er et levn fra en svunden riddertid. Det er et farverigt skue, som begiver sig mod centrum af byen Ribeira Seca og kulminerer ved kirken Sao Pedro, hvor ’kongen’ hilser helgenen på vers og får sin hest til at placere sine forben på kirkens dør.

Our Lord of the Sick processionen – Furnas

Processionen finder sted i byens gader, som er smukt dækkede med blomster i kunstfærdige mønstre i alle farver. Afholdes den første søndag efter påske.

Skt Michael processionen – Vila Franca do Campo

Man føler sig sat tilbage til middelalderen i denne procession, hvor forskellige håndværkere bærer et billede af deres skytshelgen iklædt farver, som symboliserer deres profession. En strålende og lang procession, som finder sted søndagen efter den 8. maj.

Jesus da Pedra processionen – Vila Franca do Campo

Billedet af Jesus bæres til Sao Miguel kirken lørdag aften og returneres til Misericordia om søndagen i den sidste weekend i august.