Kirker i Lissabon

Er du på kulturrejse i Lissabon, må du ikke snyde dig selv for et besøg i en eller flere af byens smukke gamle kirker. Her kan du ikke blot besøge nogle af Lissabons mest spektakulære bygningsværker, som vidner om Lissabons lange historie, men får også ofte en chance for at opleve spændende festivaler og højtider.

Her får du vores vores bud på nogle af de mest interessante kirker i Lissabon, som kan tjene til inspiration til din næste kulturrejse til den smukke hovedstad.

Convento do Carmo

Kirken Convento do Carmo med det tilhørende tidligere karmelitkloster stammer fra 1300-tallet. Man kan se den vestlige hovedfacade med den smukke indgangsportal fra Largo do Carmo, men først fra broen til Elevador de Santa Justa kan man dog rigtig se, hvor stor klosterkirken egentlig er. Kirken Convento do Carmo er nærmest bygget ind i bakken. I 1755 ødelagde jordskælvet taget på kirken, som er det mest betydende vidnesbyrd om gotikken i Lissabon. Også uden tag er det et sted for stilhed, og midt inde i byen kan man høre duernes vingeslag. I dag ligger Det Arkæologiske Museum i kirken.

Igreja de Santa Engrácia

Kirken Igreja de Santa Engrácia har været det nationale pantheon siden 1966 og har afløst Mosteiro dos Jerónimos i denne funktion. Det blev besluttet allerede i 1916, men da var Igreja de Santa Engrácia ikke færdig endnu. Kirkens historie er dens opførelse. Den mest kendte anekdote om dette stammer fra en nykristen, som i 1630 blev sigtet for tyveri og for at have skændet billeder i kirken. Til dommeren sagde han, at kirken som bevis for hans uskyld aldrig ville blive færdig. I Santa Engrácia-kirken er også den berømte fadosangerinde Amália Rodrigues begravet.

Igreja de Sao Roque

Udefra er kirken Igreja de Sao Roque meget enkel, men indvendigt er denne kirke fra 1500-tallet så meget rigere udstyret. Efter jordskælvet i 1755 blev den til dels bygget op igen. Det mest kostbare eje er kapellet Sao Koao Baptista, et vidnesbyrd om italiensk kunst i 1700-tallet. Kong Don Joao bestilte dette kapel i 1742 i Rom. Efter at det var blevet bygget af de mest udsøgte materialer, blev det skilt ad og sammen med kunstnerne sejlet til Lissabon, hvor det har ligget siden 1749. Kapellet skal have slugt meget af det guld, der stammede fra Brasilien.

Igreja de Sao Vicente de Fora

Denne kirke med renæssancefacade og de smukke trapper blev bygget til ære for Sankt Vinzenz, hvis knogler ifølge legenden blev gemt i en båd ved Algarve. Urnen med hans aske befinder sig indeni. På tidspunktet for arabernes belejring slog Dom Afonso Henriques’ hær i 1147 lejr på det sted, hvor grundstenen til kirken blev lagt en måned efter generobringen af byen. I 1580 blev kloster og kirke bygget om under Filipe ll. Jordskælvet i 1755 beskadigede bygningen så meget, at den måtte bygges helt op igen.

Mosteiro dos Jerónimos

Klosteret, som af UNESCO er blevet erklæret for verdens kulturarv, blev ganske vist ikke opført, som så ofte antaget, i anledning af opdagelsen af søvejen til Indien. Dette mægtige mesterværk i manuelinsk kunst, som opstod under Dom Manuel l, vidner dog om den rigdom, søfarerne bragte med fra kolonierne; ornamenterne består af skibsreb, eksotiske planter og dyr. Nedlæggelsen af grundstenen fandt sted i 1502, første arkitekt var Diogo Boytac, vestportalen på den treskibede halkirke, Igreja de Santa Maria, blev skabt i 1517 af Nicolas Chanterène. I sideskibene findes de rigt udsmykkede gravmæler for Vasco da Gama og Luís de Camoes.

Sé Patriarcal

Katedralen Sé Patriarcal i Lissabon blev påbegyndt midt i 1100-tallet. Først måtte man dog fordrive maurerne, og over den indvendige gård på den gamle moske opstod kirken så. Beskadigelserne på grund af flere jordskælv og den efterfølgende genopbygning har forårsaget den noget ubalancerede arkitektur i forskellige stilretninger. Den romanske døbefond, som Sankt Antonius angiveligt er blevet døbt over, er noget særligt.

I et gotisk kapel i det venstre sideskib kan man se den barokke julekrybbe med terrakotta-figurer af Machado de Castro. I 1990 begyndte man med udgravningsarbejderne i kirken, hvoraf man kan se næsten hele byens historie lige siden fønikerne.