Du kender måske allerede til Portugals unikke historie, arkitektur, traditioner, samt landets kontrastfulde landskaber og rige gastronomi. Men vidste du også, at Portugal gemmer på mange underjordiske skatte?
Stenbruds- og minedrift samt dens tilhørende industri er en af Portugals vigtigste sektorer, hvor der udvindes svovlkis, kaolin, zink, wolfram og andre værdifulde mineraler, samt marmor og granit. Erhvervet giver mange portugisiske arbejdspladser, og eksporttallet i 2007 svarede til 900 millioner euro. Eftersom de portugisiske miner og stenbrud ofte er placeret meget isolerede steder og omgivet af smuk natur, udgør de alene af den grund unikke seværdigheder. Portugals bjerge består af mange klippeformationer, hvor du kan observere de forskellige geologiske lag, ligesom der overalt i Portugal findes spektakulære grotter og huler, som vidner om jordens udvikling.
Som et led i at udvikle Portugals bæredygtige turisme, er man derfor i fuld gang med at lave innovative turistruter i hele landet, med henblik på at fremme et nyt geoturisme-koncept. Geoparkerne omfatter eksempelvis nedlagte guldminer, miner som stadig er i drift samt geologiske museer. Desuden byder geoparkerne på eftertragtede vandreruter i landets udsædvanlige afvekslende, smukke natur. Ruterne kan være din mulighed for på en kulturrejse at opdage noget af det ukendte Portugal, og kombinere enestående naturoplevelser med kulturelle og lærerige oplevelser for alle familien.
I Portugal er den største og mest besøgte ‘Geopark Naturtejo de Meseta Meridional’, beliggende midt i landet ca. 200 km nordøst for Lissabon. Her kan du på over et netværk af 500 kilometer vandreruter gå på opdagelse blandt en lang række spændende seværdigheder. Flere geoparker er under udvikling i Portugal og resten af Europa, som del af et europæisk netværk.