Dyk ned i impressionismen på en kulturrejse til Frankrig

De fleste kender lidt til de mest berømte, impressionistiske kunstmalere – for eksempel Claude Monet. Holder man af denne unikke malerstil, er der intet land som Frankrig, hvor man har mulighed for at nyde den i dens mest udsøgte versioner.

Først og fremmest på det store, smukke Orsay-museum i Paris, hvor de fleste impressionistiske og post-impressionistiske hovedværker er udstillet. Her kan du blandt andet se Claude Monets verdensberømte maleri “Frokost i det grønne”. Museet er en nydelse at besøge for såvel kunstinteresserede som for folk, der bare har sans for skønhed. Orsay-museet er et ud af mange seværdigheder, du ikke må gå glip af, hvis din kulturrejse til Frankrig går forbi byernes by.

Men hvad er impressionisme egentlig?

Claude Monet og impressionismens fødsel i Frankrig

Brugen af ordet impressionisme i forbindelse med kunstmaling, stammer fra slutningen af 1800-tallet – nærmere bestemt fra et maleri af Claude Monet, der samtidig blev startskuddet til hele stilen og perioden.

Maleriet havde Monet kaldt “Impression, Soleil Levant”, og kunstkritikeren Louis Levy opfandt herefter termen “impressionisme” i en satirisk anmeldelse af Monets maleri. Ikke alle var altså imponerede over den impressionistiske stil til at begynde med, men den skulle vise sig at blive både en af de mest storslåede og dominerende retninger inden for fransk og europæisk malerkunst.

Claude Monet: Impression Soleil Levant

Claude Monet: Impression Soleil Levant

“Impression” betyder indtryk, og maleriets titel kan dermed oversættes til “Indtryk af en solopgang”. Maleriet forestiller en solopgang over havnen i Le Havre, Normandiet – et område, Monet var meget inspireret af i sin kunst. Han har også lavet flere berømte, impressionistiske malerier af Normandiets hovedstad, Rouen. Blandt andet af katedralen; i sig selv et arkitektonisk vidunder, som han formår at fremstille på meget usædvanlige og bemærkelsesværdige måder.

Claude Monet forklarede selv titlen på maleriet “Indtryk af en solopgang” på følgende måde: “Landskab er intet andet end et indtryk, et øjeblikkeligt indtryk, derfor blev dette mærkat (impressionisme) sat på os (landskabsmalerne), forresten på grund af mig. Jeg havde set noget fra mit vindue i Le Havre, sol i tågen og et par skibsmaster der stak op i forgrunden… De bad mig om en titel til kataloget, og jeg kunne ikke rigtigt sige “Udsigt over Le Havre”, så jeg sagde: Skriv “Impression”.”

Lys, penselsstrøg og almindelige mennesker – opskriften på den franske impressionismes succes

Når man ser på maleriet, som kan ses på Musée Marmottan Monet i Paris, forstår man godt, hvor Monet ikke mente, han kunne kalde det “Udsigt over Le Havre”. For de meget løse penselsstrøg, som er karakteristiske for impressionistisk maleri, gør, at havnen og solen snarere antydes end vises. Man får netop et “indtryk” af noget, snarere end en klar og realistisk gengivelse af en bestemt situation på et bestemt sted. Uden at impressionistisk maleri bliver decideret abstrakt, er det kendetegnende, at det er en smule drømmeagtigt – som “Indtryk af en solopgang” er et godt eksempel på.

Man bemærker også, at penselsstrøgene på lærredet ikke søges camoufleret i impressionistisk kunst. Sådan bliver man af maleren ærligt mindet om, at det netop er en kunstnerisk gengivelse af virkeligheden, man ser på – og ikke selve virkeligheden.

Et andet gennemgående karakteristikum ved impressionistisk kunst er den store interesse for lys: De impressionistiske malere gjorde sig meget umage med at afbillede lyset korrekt og præcist. Motiverne er som regel almindelige og dagligdags situationer og steder: Fiskerbåde, kvinder, der går tur, kirker, markarbejdere, der høster. Der er ingen tvivl om, at disse valg af motiver har været med til at skabe en stor identifikation med impressionismen hos brede lag i samfundet, og dermed øget stilens popularitet.

Nyd den delvist danske Camille Pissaros værker i Frankrig

Der er mange andre impressionistiske kunstmalere end Claude Monet, som er værd at studere nærmere: Camille Pissaro, Pierre-Auguste Renoir og Alfred Sisley, for at nævne nogle af de mest kendte og talentfulde. Deres tidløse værker, hvis skønhed og præcision kan tage pusten fra enhver, kan beundres på for eksempel Orsay-museet i Paris, men også på mange andre kunstmuseer i hele Frankrig.

Camille Pissaro: La Récolte des Foins. Læs om fransk kunst på Kulturrejser.dk

Camille Pissaro: La Récolte des Foins

Camilla Pissaro var i øvrigt delvist dansk af nationalitet: Han blev født på den dengang dansk ejede ø St. Thomas i Caribien. Han havde stor indflydelse som læremester for andre kunstnere – for eksempel omtalte den post-impressionistiske maler Paul Cézanne ham som “en faderfigur for mig, og en mand man kunne spørge til råds. En lille smule som den gode Gud”. Renoir kaldte Pissaros malerier for “revolutionære”, fordi Pissaro altid insisterede på at male almindelige mennesker i naturlige omgivelser – blottet for, hvad han kaldte “kunstig storslåethed”.

Post-impressionismen: Vilde farver og former

Efter enhver stor periode følger en “post”-periode – en “efter”-periode, som lægger sig ind under og rummer mange træk fra det foregående, men også peger mod fremtiden og det nye. Post-impressionisterne – herunder Cézanne – kan selvfølgelig også nydes på Orsay-museet og mange andre steder i Frankrig.

Paul Cezanne: Les Grandes Baigneuses. Læs om fransk kunst på Kulturrejser.dk

Paul Cezanne: Les Grandes Baigneuses

Deres kunst er kendetegnet af, at de i vidt omfang følger i impressionismens spor, men uden at ville underlægge sig dens begrænsninger. De bruger for eksempel ofte kraftige farver, der er kunstige eller tilfældige i forhold til motiverne, og de forvrider gerne geometriske former for den visuelle effekts skyld.

Post-impressionismen startede i begyndelsen af 1900-tallet med Edouard Manets malerier.