Ungarn – informationer og fakta

Går kulturrejsen til Ungarn så kan du her på bloggen om kulturrejser læse nogle nyttige informationer og fakta om Ungarn, også informationer med en lidt “skæv” vinkel. Du finder andre indlæg om seværdigheder i Budapest, og meget mere.

Ungarn ligger i den karpatiske dalkeddel, voldsomt midt i Europa, og ungarerne selv vil fortælle dig, at de er en central europæisk nation (ikke østlige) – selv om de kan spore deres forfædre på den anden side af Ural Bjergene. Et fladt land med udsigt over store sletter (puszta), Ungarns kultur er alt andet end interesseløs. Med en forkærlighed for et paprika krydret køkken og kurbade , traditioner med cowboy akrobatik på hesteryg og fortryllende folkesange, omvendte “efternavn-først” tåber, og et mystisk sprog, forbliver ungarerne fuldstændig forskellig fra alle deres naboer. Ungarn er elegant, romantisk og eventyrlig lige fra Budapest, til de sandede strande ved Søen Balaton, den tyrkiskprægede Pécs og Kiskunag Nationalpark. Bedste tidspunkt at besøge Ungarn på er i perioden fra april til juni og i gen fra september til oktober

Hovedstad: Budapest, indbyggere i Ungarn ca: 10.millioner, areal: 93.028 kvadratkilometer, officielle sprog: Ungarsk

Ting man bør se i Ungarn

  • Den fantastiske udsigt fra Budapests Parlament og Donaus facade set fra Fiskerbastionen på bakketoppen.
  • Piskesmælds-optrædende cowboys (csikos) overskrævs på heste uden sadel.
  • Mandeltræer i blomst og keramik, brodering og andre kunstarter i Tihany
  • Gallerierne, museerne, moskéerne, smuk fredet synagoge og tyrkiske bade i Pécs
  • Den ugelange Sziget musikfestival, Europas største, på en løvrig ø midt i Donau.

Ting man bør gøre i Ungarn

  • Tag en varm dukker t og frottér dig sammen med de lokale i omgivelserne af Budapest elegante kurbade – læs indlægget om: Kurbade i de osmanniske pashaers i Budapest
  • Få noget at drikke og fugt ganen på en smugkro med lokale vine i Eger’s Valley med smukke kvinder
  • Tag en færge sejltur på Donau fra Budapest til Szentendre, en tidligere kunstner koloni
  • Dyp tæerne i den nordlige del af Balaton søen, Ungarsk friskvands “riviera”

Få Ungarn ind under huden

  • Læs: Nobelpristageren Imre Kertesz’ halvbiografiske novelle Fateless om en jødisk teenagerdreng der bliver sendt til Nazis dødslejre.
  • Lyt: til Ungarsk Rapsodi af Franz List eller den hyppige ungarske folkemusik af Marta Sebestyen, som høres som baggrundsmusik i Den engelske patient.
  • Se: Kontroll, en komisk-spændingsfilm om en bilet kontrollør og en undvigende morder i Budapest ‘ metro
  • Spis: paprikas csirke (paprika kylling); eller gulyás (gullasch) fyldt med gode kødstykker
  • Drik: Tokaji Azsú, en sødere – end – sød dessertvin; eller Egri Bikavér, en “fuldblods” rødvin lige som okseblod
  • Med ord: Egesegere (Skål!)
  • Varemærker: Paprika, Tokaj Azsú; gullasch, Rubik’s Kubus; kurbade, hjemmefødte cowboys
  • Yderligere fakta: Kuglepennen blev opfundet af ungarske Laszlo Biro

GEOGRAFI OG KLIMA

Ungarn ligger i Donaudeltaet eller Karpaterdeltaet i det indre Centraleuropa. Floden Donau danner grænse mod Slovakiet i nordvest, inden den drejer sydpå og gennemskærer landet i en lige linje fra nord til syd. Floden deler hovedstaden, Budapest, i den gamle by Buda på den bjergrige vestbred og i Pest på østbredden, der er det administrative og kulturelle centrum.

To tredjedele af det lavtliggende land består af sletter. Kun 2 procent af Ungarn ligger højere end 400 meter over havets overflade med Kékes i de nordlige Mátrabjerge som det højeste punkt. Øst for Donau ligger Den Store Slette, Alföld, der udgør omkring halvdelen af landets samlede areal. Området var tidligere et vidstrakt steppelandskab, pusztaen, men i dag er det meste af pusztaen opdyrket, og det er landets vigtigste landbrugsområde. Donaus vigtigste biflod, Tisza, løber gennem Den Store Slette, og her ligger den tidligere hovedstad Debrecen. I nordvest ligger Den Lille Slette, Kisalföld.

Vest for Donau findes nogle lave udløbere af Alperne. I det sydøstlige Ungarn ligger lavlandet Transdanubien, Dunántúl, og Centraleuropas største sø, Balatonsøen. I Ungarn ligger endvidere Europas største varmtvandssø, Hévíz, hvor vandet året rundt har en temperatur på 30 grader eller mere.

Ungarn har fastlandsklima med varme somre og kolde vintre, hvor kølig luft strømmer ned fra Rusland. Nedbørsmængden er noget mindre end i det øvrige Centraleuropa. Det regner især om foråret og i forsommeren.

GEOGRAFI OG KLIMA

  • Areal: 93.033 km2
  • Nabolande: Ukraine, Rumænien, Sebien og Montenegro, Kroatien, Slovenien, Østrig, Slovakiet
  • Tid: som Danmark
  • Hovedstad: Budapest (1,7 mio. indb., skøn, 2003)
  • Øvrige større byer: Debrecen (206.999), Miskolc (180.000), Szeged (163.000), Pécs (159.000)
  • Gennemsnitstemperatur/døgn: Budapest 0 grader (januar), 22 grader (juli)
  • Gennemsnitsnedbør/måned: Budapest 71 mm (maj), 33 mm (september)
  • Højeste bjerg: Kékes (1014 m.o.h.)
  • Vigtigste flod: Donau, Tisza
  • Største sø: Balatonsøen (598 km2)
  • Befolkning
  • indbyggertal: 10,1 mio. (skøn, 2003)
  • Antal indbyggere/km2: 109
  • Andel af befolkningen, der bor i byerne: 65%
  • Fødselsrate: 0,9% (2003)
  • Dødsrate: 1,3% (2003)
  • Naturlig befolkningstilvækst: -0,4%
  • Skolegang: obligatorisk i ti år
  • Andel læsekyndige voksne: 99%
  • Befolkningsgrupper: ungarere 90%, sigøjnere, tyskere, kroater, serbere, rumænere, slovakker m.fl.
  • Sprog: ungarsk 98%, rumænsk, tysk m.fl.
  • Religion: katolikker, desuden især protestanter (calvinister og lutheranere)
  • Nationalitetsbetegnelse: ungarer

BEFOLKNING OG SPROG

Som i mange andre lande i den tidligere østblok er den naturlige befolkningstilvækst i Ungarn negativ. I de sidste par årtier er indbyggertallet faldet lidt hvert år, og andelen af ældre er stigende – over 15 procent er over 65 år. Mere end to tredjedele af befolkningen bor i byer eller bymæssig bebyggelse, primært i og omkring Budapest, hvor næsten hver femte ungarer er bosat.

Ungarerne, magyarerne, er et finsk-ugrisk folk, der bosatte sig på de ungarske sletter i 800-tallet. I middelalderen bredte de sig og var i flere århundreder et af Østeuropas herrefolk, dog afbrudt af en periode med tyrkisk overherredømme 1526-1699. I 1800-tallet var riget så udstrakt, at ungarerne kom i mindretal i deres eget land. Da Ungarn efter Første Verdenskrig blev tvunget til at afgive to tredjedele af sit territorium til Rumænien, Tjekkoslovakiet og Jugoslavien, kom flere millioner ungarere til at bo i et af disse nabolande. I 2003 boede der ifølge de ungarske myndigheder, 1,4 mio. etniske ungarere i Rumænien, 500.000 i Slovakiet, 300.000 i Serbien og 200.000 i Ukraine. Der er også ungarsk mindretal i Kroatien, Slovenien og Østrig.

I 1930’erne og under Anden Verdenskrig, hvor Ungarn støttede Nazityskland, faldt antallet af jødiske indbyggere kraftigt. Alene i 1944 blev over halvdelen af landets 800.000 jøder deporteret. Yderligere 150.000 døde af sult eller mangelsygdomme eller blev henrettet. Titusinder af jøder blev dog reddet takket være udenlandsk hjælp, blandt andre af den svenske diplomat Raoul Wallenberg. I dag huser Ungarn et sted mellem 80.000 og 100.000 jøder.

Ni tiendedele af landets befolkning betegnes som etniske ungarere. Det største mindretal er sigøjnerne (romaer). Der bor også tyskere, slovakker, rumænere, serbere, kroater, slovenere og polakker i landet, samt mindre grupper af grækere, bulgarere, ukrainere og rusinere.

De etniske mindretals rettigheder er sikrede i forfatningen og ved en særlov af 1993. Loven giver mindretallene ret til at bruge deres eget sprog, når de henvender sig til myndighederne. Lokale beslutninger og regler skal også offentliggøres på mindretalssprogene. Trods lovgivningen diskrimineres sigøjnerne i det ungarske samfund.

Frem til 1814 var latin officielt sprog i Ungarn. I dag taler hele befolkningen ungarsk, som skrives med latinske bogstaver og tilhører den finsk-ugriske sproggruppe. Mindretallene taler også deres egne sprog. De mest gangbare andre sprog er russisk og engelsk. Tysk står også stærkt, især i den vestlige del af landet og blandt de ældre. Det bliver dog mere og mere almindeligt, at yngre ungarere forstår og taler engelsk, der nu har erstattet russisk som første fremmedsprog i skolen.

RELIGION OG UDDANNELSE

De fleste troende i Ungarn er kristne og tilhører den romerskkatolske kirke. Der er også mange protestanter samt mindre grupper af ortodokse kristne, jøder, muslimer og buddhister.

Under det 40 år lange kommunistiske styre i Ungarn (1949-1989) blev kirkerne nødt til at vise sig loyale over for folkerepublikken og dens ledere. En alt for aktiv religiøs virksomhed blev betragtet som et udtryk for modstand mod regimet. I 1990 blev religionsfriheden indskrevet i forfatningen, kirke og stat blev adskilt, og staten fik forbud mod at blande sig i religiøse anliggender. I 1991 vedtog parlamentet desuden, at alle ejendomme, der var blevet konfiskeret under det kommunistiske styre, skulle leveres tilbage til den katolske kirke og de andre trossamfund.

Der er skolepligt for alle børn mellem seks og 16 år, og undervisningen er gratis. Ni ud af ti børn begynder i den otteårige grundskole. Herefter fortsætter 87 procent i det fireårige gymnasium, på fagskole eller i en lærlingeuddannelse. De fleste elever går i offentlige skoler, men der findes også et mindre antal privatskoler, der bl.a. drives af forskellige religiøse samfund.

Landets godt 60 universiteter og andre højere læreanstalter oplever en stigende søgning i disse år. I 1990/91 var under en tiendedel af alle 18-22-årige indskrevet å en videregående uddannelse – i 2002/2003 var denne andel steget til godt en tredjedel.

Kultur
Ungarn tilhører den centraleuropæiske kultursfære. Selv om kunst, videnskab, forlagsvirksomhed og andre kulturelle udtryksformer blev kontrolleret af styret, var det kulturelle klima i Ungarn friere end i de fleste andre kommunistiske lande.

Ungarsk er et lille sprog, men alligevel har den klassiske ungarske litteratur vundet international anerkendelse. De ældste bevarede litterære værker er fra 1200-tallet, men først i begyndelsen af 1800-tallet blev der skrevet litteratur i større omfang på ungarsk. Den myrdede rebel Sándor Petöfi (1823-1849) regnes med sine digte i folkevisestil som Ungarns nationaldigter. Andre store forfattere er János Arany (1817-1882) og Mór Jókai (1825-1904).

Af forfattere fra 1900-tallet, som er blevet kendt uden for landets grænser, kan nævnes László Németh, Gyula Illyés, Sándor Weöres, Tibor Déry, György Konrád, Peter Esterházy og Péter Nádas. Ungareren Imre Kertész fik Nobelprisen i litteratur i 2002 og er også oversat til dansk.

Der findes omkring 40 permanente teaterscener i Ungarn, og halvdelen af dem ligger i Budapest. Teaterstykket Bánk Bán, skrevet i 1800-tallet af József Katona og med musik af Ference Erkel, regnes for Ungarns nationaldrama og opføres stadig. Der findes mange museer og gallerier. Ungarn har en betydelig filmindustri, der voksede frem i mellemkrigstiden. Den internationalt mest kendte instruktør er István Szabó.

Komponisten og pianisten Franz Liszt gjorde ungarsk musik kendt i hele verden i 1800-tallet. Béla Bartók og Zoltán Kodály var de ledende skikkelser inden for tolvtonemusikken i 1900-tallet. De genopdagede den ungarske folkemusik og anvendte tonesproget herfra i deres egne kompositioner. De kendteste operettekomponister er Imre Kálmán, der blandt andet skrev Czardasfyrstinden, og Franz Lehár, der skrev Den Glade Enke.

Massemedier
I 1989 blev privat ejerskab af aviser og tidsskrifter tilladt, og censuren fra kommunisttiden ophørte. i løbet af kort tid begyndte der at udkomme adskillige nye blade og aviser. Deres kamp for at overleve har været hård, og mange er gået konkurs siden da. Udenlandske mediekonglomerater har købt sig ind i flere ungarske aviser. I starten af 2000-tallet var mediemarkedet domineret af den schweiziske Ringier-koncern, som er medejer af nogle af landets største aviser: den uafhængige Népszabadság (oplag ca. 300.000), Nemzeti Sport (100.000), tabloidavisen Blikk (204.000) og dagbladet Magyar Hirlap. Andre vigtige dagblade er Népszava, der er tilknyttet fagbevægelsen, samt Kisalföld og Magyar Nemzet. Det største oplag har gratisavisen Metro (312.000), som blev startet i 1998. Der er et righoldigt udvalg af tidsskrifter og ugeblade.

Det statslige Magyar Televizió (MTV) har to kanaler, der dog i de senere år har oplevet faldende seertal og fører en stadig kamp mod de mere populære, udenlandsk ejede tv-stationer RTV Klub og TV2. Selskabet Duna Televizió sender satellitprogrammer til ungarere bosat i udlandet.

Statsradioen Magyar Rádio sender på tre kanaler fra Budapest og laver også programmer på blandt andet engelsk, tysk, rumænsk, slovakisk og russisk. Af store reklamefinansierede radiostationer kan nævnes Radio Danubius og Sláger Rádio.

De politiske modsætninger i landet afspejles i massemedierne i magtkampen mellem kritiske journalister og politikere, der indtil for nylig ikke har været vant til at blive bedømt. Flere gange har landets regering forsøgt at begrænse mediernes frihed ved at udskifte topcheferne for radio og fjernsyn og forbyde visse udsendelser. I 1994 fastslog forfatningsdomstolen, at regeringen ikke måtte blande sig i mediernes arbejde.

Partipolitiske konflikter er i de senere år kommet til at præge forholdene for den statslige radio og fjernsynet. Ifølge en medielov skal de statslige radio- og fjernsynsselskaber ledes af bestyrelser, der sammensættes af parlamentets forskellige partier. Men under højrepartiet Fidesz’ koalitionsregering 1998-2002 nægtede oppositionen at udpege sine repræsentanter, og det fik konsekvenser for tv-programmernes ideologiske indhold. ISCE kritiserede det statslige fjernsyn for at favorisere Fidesz under valgkampen i 2002. Efter dette valg overtog en socialistisk regering magten, og nu er det Fidesz, der ikke vil udpege repræsentanter til fjernsynets bestyrelse.

POLITISK SYSTEM

Ungarns forfatning fra 1949 blev i 1989 så gennemgribende ændret, at der i realiteten er tale om en helt ny grundlov. Landet er i dag et parlamentarisk demokrati. Parlamentet, országgyülés, har ét kammer med 386 medlemmer. Disse vælges ved almindelige, direkte valg for en fireårig periode ved en kombination af flertalsvalg i enkeltmandskredse (176 pladser) og forholdstalsvalg (210 pladser). Spærregrænsen er 5 procent. Valgretsalderen er 18 år.

Ungarns parlament har den lovgivende magt og fastlægger statsbudgettet. Parlamentet udpeger landets præsident, ministerpræsident, statsanklagere samt medlemmerne af forfatningsdomstolen og højesteret m.fl.

Præsidenten er statsoverhoved og øverstbefalende for de væbnede styrker og vælges af parlamentet for en femårig periode. Præsidentens rolle er først og fremmest ceremoniel, men han har ret til at tage initiativ til nye love og kan sende lovforslag retur til parlamentet til videre behandling. Det er også præsidenten, der udpeger ministerpræsidenten, der dog siden skal godkendes af et flertal i parlamentet.

Der lægges stor vægt på det lokale selvstyre i det nye politiske system. Landet er inddelt i 19 amter, megyék, som er underinddelt i næsten 3000 kommuner. Disse styres af regionale og lokale folkevalgte forsamlinger, der bl.a har eget budgetansvar. Der findes også råd for hver af landets 13 anerkendte mindretal med beslutningsret i spørgsmål om uddannelse, kultur, medier og økonomi.

I 1990 fik Ungarn en forfatningsdomstol, der skal kontrollere, at nye love ikke er grundlovsstridige, at borgernes rettigheder respekteres, og at magtbalancen mellem de lovgivende, udøvende og dømmende instanser fastholdes.

Retsvæsenet har tre niveauer: lokale underretter, regionale domstole og højesteret. Sidstnævnte fører tilsyn med retshåndhævelsen på de andre to niveauer. Alle retssager er offentlige, med mindre en lov foreskriver andet i det enkelte tilfælde. Retsvæsenet er blevet kritiseret for lange varetægtsfængslinger og langsommelige processer, særligt i højesteret. De regionale domstole, der begyndte at virke i 2003, ventes at aflaste højesteret.

Kriminalforsorgen har problemer med overfyldte fængsler. Politiet er blevet kritiseret af menneskerettighedsorganisationer for overgreb mod især sigøjnere. De diskrimineres ofte, bl.a. inden for skolen og sundhedsvæsenet samt på bolig- og arbejdsmarkedet. Også Europa-Kommissionen har kritiseret det ungarske samfunds behandling af sigøjnerne.

Det politiske liv er præget af en stærk polarisering mellem to dominerende partier – et til venstre og et til højre for midten.

Det store parti til højre er Ungdemokraternes Forbund-Den Ungarske Borgeralliance (Fidesz-Magyar Polgári Szövetség, Fidesz-MPSZ). Partiet blev dannet i slutningen af 1980’erne som en udløber af studenterbevægelsen og var en venstreorienteret protestbevægelse mod kommunismen. I de senere år har partiet aflagt sig sit tidligere image som ungdomsparti og vendt sig mod mere konservative grupper og den nye befolkningsgruppe af private erhvervsdrivende. I 2003 skiftede det navn og kalder sig “alliance” frem for “parti” for at kunne bevare sit image som græsrodsbevægelse snarere end traditionel politisk organisation.

Det andet store parti i landet er Det Ungarske Socialistparti (Magyar Szocialista Párt, MSZP), en udløber af kommunistpartiet, som i dag nærmest har en socialliberal ideologi. Det vil sige, at partiet går ind for markedsøkonomi, men med en vis statslig styring for at skabe velfærd. Partiet rummer flere fraktioner med forskellige idéer om, hvilken vej det skal gå, herunder også en socialdemokratisk fløj.

Vælgerstøtten til Alliancen af Frie Demokrater (Szabad Demokraták Szövetsége, SZDSZ), der er en udløber af 1970’ernes- og 1980’ernes borgerrettighedsbevægelse, er faldende i disse år. Partiet har med nød og næppe klaret spærregrænsen til parlamentet ved valgene i 1998 og 2002, men dannede regering med Socialistpartiet efter valget i 2002.

I starten af 1990’erne var den borgerlige fløj domineret af centrum-højre partiet Ungarsk Demokratisk Forum (Magyar Demokrata Fórum, MDF). MDF blev det største parti i parlamentet efter valget i 1990 og stod derefter i spidsen for en koalitionsregering. Det blev splittet i 1996, og der blev dannet et højrenationalistisk parti, som beholdt navnet MDF. Uden valgforbundet med Fidesz var partiet næppe kommet over spærregrænsen til parlamentet ved de to sidste valg. MDF indgik i den borgerlige regeringskoalition, der blev dannet efter valget i 1998 sammen med Fidesz og Husmandspartiet (Független Kisgazada-Földmunkás-és Polgári párt, FKGP). Sidstnævnte blev i år 2000 ramt af flere skandaler, bl.a. beskyldninger om skattesnyd mod partilederen, joszef Torgyan, der måtte forlade regeringssamarbejdet i 2001. Samme år blev partiet splittet, og det kom ikke over spærregrænsen ved valget i 2002.

HISTORIE

Der levede mennesker omkring Donaus mellemste løb i flere tusinde år før vor tidsregnings begyndelse. Det første folk, man med sikkerhed ved, har levet der, var kelterne. I antikken var området en romersk provins, og senere kæmpede germanske stammer om retten til at bosætte sig i det frodige Karpaterdelta. Navnet Ungarn stammer fra en af de magyariske nomadestammer, onogur, der i 800-tallet slog sig ned i området. Magyaerne kom oprindelig fra Uralbjergene.

I 900-tallet begyndte kristendommen langsomt at sprede sig i landet, og under kong István (Stefan) blev den ungarske stat grundlagt. Fra at have levet som et nomade- og rytterfolk begyndte magyarerne nu at dyrke jorden.

I løbet af 1100-tallet blev riget udvidet til at omfatte blandt andet Kroatien, Slovakiet og dele af Serbien. I det følgende århundrede blev landet hærget af mongolske stammer, men efter genopbygningen fulgte en blomstringstid. Derefter lå Ungarn i krig med Tyrkiet, og efter nederlaget til tyrkerne ved Mohács i 1526 blev landet splittet. De centrale og sydlige egne kom under tyrkisk herredømme, den vestlige og nordlige del kom under de østrigske habsburgeres styre, og Transsylvanien i øst blev et selvstændigt fyrstedømme. Med tiden kom hele Ungarn til at høre under det habsburgske kejserrige.

Efter en række oprør mod det østrigske styre voksede der en national bevægelse frem i begyndelsen af 1800-tallet. Det største oprør fandt sted i 1848-1849 under ledelse af frihedshelten Lajos Kossuth, men blev slået ned af kejserens tropper, der fik hjælp fra Rusland.

I 1867 var Østrig svækket af flere krigsnederlag og af ungarske oprørsforsøg og blev tvunget til at lade Ungarn blive en ligeværdig del af kejserdømmet. Ungarn fik sin egen regering og lovgivende forsamling. Udenrigs-, forsvar- og finanspolitikken var fortsat fælles, og Østrigs kejser, Frans Josef 1., var konge over Ungarn.

Under Første Verdenskrig støttede Østrig-Ungarn Tyskland og kom dermed til at stå på tabernes side. Med nederlaget blev dobbeltmonarkiet opløst, og ved Trianon-freden i 1920 måtte Ungarn afstå to tredjedele af sit territorium. På den måde kom flere end tre millioner ungarere til at leve uden for deres eget land. Transsylvanien blev en del af Rumænien, og højlandet i nord blev indlemmet i Tjekkoslovakiet, mens Kroatien og området Vojvodina i Serbien blev en del af det senere Jugoslavien.

Fra marts til august 1919 var Ungarn en kommunistisk republik under Béla Kun. I 1920 genindførte admiral Miklós Horthy monarkiet med sig selv som “rigsforstander”. I løbet af 1930’erne nærmede Ungarn sig både det fascistiske Italien og Hitlertyskland i håb om at genvinde nogle af de tabte områder.

Under Anden Verdenskrig kæmpede Ungarn mod Sovjetunionen og deltog i det tyske angreb på Jugoslavien. Da det stod klart, at Tyskland ville tabe krigen, forsøgte Ungarn at trække sig ud af kamphandlingerne, hvorpå Tyskland besatte Ungarn i marts 1944. Horthy blev fængslet efter at have ført hemmelige forhandlinger med de allierede om en våbenhvile. Hans efterfølger blev den ungarske nazileder Ferenc Szálasy. I efteråret 1944 trængte sovjetiske tropper ind i Ungarn, og i april året efter blev de sidste tyske soldater fordrevet.

Efter valget i 1945, og presset af den sovjetiske hærs tilstedeværelse, dannede Ungarns største parti, Husmandspartiet, regering i samarbejde med en venstreblok bestående af blandt andre kommunister og socialdemokrater. De to sidstnævnte partier gik sammen og kom derefter til at dominere landets politik. Ved valget i juni 1949 fik kommunisterne flertal i parlamentet. To måneder senere vedtog parlamentet en ny forfatning, ifølge hvilken Ungarn nu var en kommunistisk etpartistat med en nationaliseret og centralt styret økonomi. Landet blev underlagt Moskvas kontrol i den nydannede sovjetblok og blev i 1955 medlem af Warszawapagten.

Under kommunisten Mátyás Rákosis ledelse førte kommunistpartiet en hård politisk linje mod anderledes tænkende, der blev arresteret eller sendt i arbejdslejr. Efter den sovjetiske leder, Josef Stalins, død i 1953 blev forholdene bedre under reformkommunisten Imre Nagy. Rákosi havde dog fortsat kontrollen med partiledelsen og fik i 1955 Nagy afskediget. Efter afstaliniseringen i Sovjetunionen i 1956 blev han dog selv tvunget til at gå. Det vakte håb om en demokratisk udvikling, og studenter og andre oppositionsgrupper krævede Nagy genindsat. Den 23. oktober 1956 udbrød der en spontan folkelig opstand, der hurtigt bredte sig til hele landet.

Imre Nagy blev genindsat som ministerpræsident, afskaffede etpartisystemet og lovede at afholde frie valg. Men da han meddelte, at han ville føre en neutral udenrigspolitik og melde Ungarn ud afWarszawapagten, slog Moskva til. Den 4. november 1956 rykkede den sovjetiske hær ind i Budapest og afsatte Nagy. Efter flere dages hårde kampe var den ungarske opstand nedkæmpet. 2000 af de arresterede oprørere blev henrettet. János Kádár, der netop var tiltrådt som leder af kommunistpartiet, dannede en ny og moskvatro regering. Nagy fik tilbudt frit lejde af Kádár, men blev pågrebet af de sovjetiske tropper og hængt i 1958.

Kádár styrede nu landet med jernhånd. De ikke-kommunistiske partier og oppositionsgrupper blev opløst og anderledes tænkende forfulgt. Omkring 200.000 ungarere flygtede til udlandet i årene, der fulgte.

I 1961 begyndte regeringen igen at slække lidt på den stramme styring, og mange systemkritiker fik amnesti. I håb om, at en højere levestandard ville mindske ungarernes politiske utilfredshed, prøvede Kádár med forsigtige reformer, blandt andet markedsøkonomiske elementer i det centralt styrede system. Kommunistpartiet blev omdøbt til Det Ungarske Socialistiske Arbejderparti, men beholdt sit magtmonopol. Organisationer, virksomheder og statslige og kommunale instanser fik lov til at bestemme mere selv. Samfundsdebatten var også mere åben i Ungarn end i andre østeuropæiske lande.

I 1970’erne stagnerede økonomien dog, og modstanden mod styret voksede. 1980’ernes økonomiske krise og omvæltningerne i Sovjetunionen betød også, at stadig flere ungarere begyndte at kræve demokratiske reformer. I september 1987 dannedes Ungarsk Demokratisk Forum (Magyar Demokrata Fórum, MDF), og i foråret 1988 blev studenterbevægelsen Ungdomskraterne samt et netværk af uafhængige grupper dannet. Det blev begyndelsen til et frit partisystem i Ungarn. Også i kommunistpartiet blev der fremsat krav om politisk pluralisme. I maj 1988 blev Kádár afsat som partileder og efterfulgt af regeringsleder Károly Grósz. Mange af “kadaristerne” blev afløst af yngre, reformvenlige kommunister i centralkomiteen og politbureauet. Censuren blev afskaffet, det blev tilladt at strejke og demonstrere.

I begyndelsen af 1989 anbefalede kommunistpartiet en overgang til flerpartisystem. En officiel undersøgelse iværksat af partiet slog fast, at opstanden i 1956 havde været “en ægte folkelig opstand” og ikke et kontrarevolutionært oprør. Imre Nagy fik posthumt oprejsning og blev i juni hædret med en ny begravelsesceremoni, der samlede over en kvart million ungarere. I løbet af sommeren åbnede Ungarn sine grænser for østtyskere, der ville rejse vestpå, og bidrog dermed til at fjerne jerntæppet mellem øst og vest.

Kort efter indledte kommunistpartiet forhandlinger med oppositionen, og senere samme år vedtog parlamentet en række lovforslag om Ungarns omdannelse til et parlamentarisk demokrati. Fra den 23. oktober 1989 var Ungarn ikke længere en socialistisk folkerepublik, og den røde stjerne blev fjernet fra alle offentlige bygninger.

Kommunistpartiet var dybt splittet over demokratiseringen og blev delt i to ved oktoberkongressen i 1989. Reformtilhængerne dannede Det Ungarske Socialistparti (MSZP), mens en mindre og mere rendyrket kommunistisk fraktion beholdt det gamle partinavn.

Ved Ungarns første frie parlamentsvalg i foråret 1990 blev det borgerlige Ungarsk Demokratisk Forum, MDF, størst med 43 procent af stemmerne og stillede sig i spidsen for en koalitionsregering med Husmandspartiet og et mindre, kristendemokratisk parti med MDF’s leder, József Antall, som ministerpræsident. Koalitionen fortsatte arbejdet med at omstille Ungarn til markedsøkonomi, men privatiseringen gik langsomt.

I løbet af 1993 voksede Socialistpartiets popularitet igen, delvis som følge af intern splittelse i regeringen. I december samme år døde ministerpræsident Antall af kræft og blev efterfulgt af indenrigsminister Péter Boross.

Ved parlamentsvalget i 1994 fik MDF kun ca. 12 procent af stemmerne. Valgets sejrherre blev Socialistpartiet under ledelse af Gyula Horn, der erobrede 209 af de 386 mandater. Selvom socialisterne således havde flertal i parlamentet, valgte de at danne en koalitionsregering sammen med Alliancen af Frie Demokrater, SZDSZ. Derved blev der et større parlamentarisk grundlag for at gennemføre de økonomiske stramninger, som var nødvendige for at få nedbragt budgetunderskuddet og lokke udenlandske investorer til landet. i juni 1994 tiltrådte den nye regering med Gyula Horn i spidsen.

Den 12. marts 1995 – senere kaldet “den sorte søndag” – fremlagde regeringen med den nye finansminister, Lajos Bokros, i spidsen et forslag om drastiske nedskæringer i velfærden, afskedigelser inden for den offentlige sektor, visse skatteforhøjelser og en devaluering af valutaen, forinten. I maj samme år fremlagde regeringen et program for at fremskynde privatiseringerne af de statsejede virksomheder. Resten af året var præget af en hård, hjemlig kritik af besparelserne, og der var mange store demonstrationer. Flere ministre valgte at træde tilbage, efterhånden som deres ministerier blev ramt af nedskæringerne. De omfattende besparelser betød, at regeringens popularitet faldt drastisk.

I løbet af 1997 begyndte nedskæringspolitikken dog at give resultater, og økonomien viste tegn på fremgang. Det var ventet, at denne udvikling ville gavne regeringspartierne ved parlamentsvalget i maj 1998. Man mente også, at regeringen ville kunne drage fordel af, at Ungarn havde fået lovning på en snarlig optagelse i NATO, og at der blev indledt forhandlinger om EU-medlemskab. Men alle forhåbninger blev gjort til skamme. Valget blev en kraftig tilbagegang for regeringspartierne. Socialistpartiet mistede en fjerdedel af sine mandater, mens De Frie Demokrater blev mere end halveret.

Valgets store sejrherre blev højrepartiet Ungdemokraterne-Fidesz-MPP, der fik 38 procent af stemmerne og blev parlamentets største parti. Det populistiske Husmandsparti fik også et godt valg og fordoblede nærmest sit mandattal. Også det yderste højre blev styrket, da Det Ungarske Livs- og Retfærdighedsparti (Magyar Igazság és Élet Párt, MIEP) for første gang kom ind i parlamentet.

Fidesz’ leder, Viktor Orban, dannede regering sammen med MDF og Husmandspartiet. Det varede ikke længe, før regeringen blev stillet over for en stor udfordring i forbindelse med NATOs bombardementer af mål i Jugoslavien i 1999, der begyndte få dage efter, at Ungarn var blevet medlem af alliancen. Til trods for, at bombardementerne også ramte det ungarske mindretal i den jugoslaviske provins Vojvodina, var den ungarske regering tvunget til at støtte aktionen. Ikke mindst den hjemlige kritik fra oppositionen var hård.

I 2000 kom regeringen atter i modvind, da flere skandaler, der involverede Husmandspartiet, kom for dagens lys. Et af partiets parlamentsmedlemmer blev grebet på fersk gerning, da han tog imod bestikkelse, og partileder Jószef Torgyán blev anklaget for skattesvig. I februar 2001 blev han tvunget til at gå af som landbrugsminister.

Hen mod slutningen af mandatperioden blev regeringens politik mere og mere omdiskuteret. Oppositionen kritiserede regeringen for at forsøge at skaffe sig indflydelse over landets medier, og der var uenighed med flere nabolande om en ny ungarsk lov, der gav ungarske mindretal i andre lande særlige rettigheder.

Der var også etniske spørgsmål på bordet i forbindelse med forhandlingerne om EU-medlemskab. EU kritiserede ikke kun den nye lov om ungareres status i andre lande, men også Ungarns behandling af sit store sigøjnermindretal.

Det politiske klima i landet blev mere og mere polariseret, og forud for parlamentsvalget i 2002 var landet delt i to lejre, der støttede henholdsvis højrefløjen med regeringen og den socialistiske opposition.

POLITIK OG FORSVAR

  • Officielt navn: Magyar Köztársaság – Republikken Ungarn
  • Statsleder: præsident Ferenc Madl (siden 2000)
  • Regeringsleder: ministerpræsident Ferenc Gyurcsány (siden 2004)
  • Vigtigste politiske partier (mandater ved valget i 2002): Socialistpartiet (178), Fidesz-MPSZ (164), Demokratisk Forum (24), De Frie Demokrater (20)
  • Medlemskab af internationale og regionale organisationer: CEFTA, Europarådet, EU, FN, IMF, NATO, OECD, OSCE, WTO
  • Forsvarsstyrker: hæren 23.600 mand, flyvevåbnet 7.700 (2003)
  • Forsvarsudgifter: 1,6 mia. US dollar (2003)

AKTUEL POLITIK

Parlamentsvalget i 2002 blev meget jævnbyrdigt. Den siddende borgerlige regering erobrede 49 procent af stemmerne og fik 188 mandater. Socialistpartiet fik 46 procent, og ved at gå sammen med De Frie Demokrater, der havde fået godt 5 procent, kunne socialisterne skabe et flertal på ti mandater i parlamentet og danne regering med tidligere finansminister Peter Medgyessy som ministerpræsident.

Socialisterne havde lovet medlemskab af EU så hurtigt som muligt og var i øvrigt gået til valg på løfter om at føre en markedsøkonomisk politik med fortsatte privatiseringer og stigninger i pensioner samt lønningerne i den offentlige sektor.

Medgyessy kom dog snart i vanskeligheder. I juni 2002 kunne en avis offentliggøre dokumenter, der viste, at ministerpræsidenten havde været officer i den kommunistiske sikkerhedstjeneste i perioden 1977-82. Hans opgave havde været at forhindre, at sovjetiske agenter fik kendskab til hemmelige ungarske planer om at søge optagelse i den Internationale Valutafond, IMF. Skandalen ebbede ud, da en undersøgelse viste, at næsten halvdelen af ministrene i alle regeringer siden 1990 havde været involveret i kontraspionage.

I slutningen af 2002 faldt aftalen med EU om medlemskab fra 2004 på plads. Landet blev dog opfordret til at anstrenge sig for at modvirke diskrimination af sigøjnermindretallet og forsøge at få bugt med det store budgetunderskud.

Folkeafstemningen om EU-medlemskabet i april 2003 blev ikke det udtryk for massiv støtte i befolkningen, som både regeringen og EU havde håbet på. Resultatet blev ganske vist det ventede ja med 84 procent af stemmerne, men den lave valgdeltagelse på 46 procent blev betragtet som et stort nederlag.

Et andet tilbageslag var vanskelighederne med at bekæmpe korruptionen. Socialistpartiet havde forud for valget i 2002 lovet en snarlig kampagne mod korruption i form af bl.a. øget åbenhed i forvaltningen. Men der blev ved at komme korruptionsskandaler for dagens lys, selv på regeringsniveau. Den største sag i 2003 drejede sig om børsmæglere i en af landets største banker, som havde misbrugt statslige midler, og den havde forbindelse til både myndigheder og politikere.

I løbet af året fik regeringen også problemer med økonomien. Underskuddet på statsbudgettet voksede som følge af de stigende sociale udgifter, heriblandt lønstigningerne til de offentlige ansatte og de forhøjede pensioner. I januar 2004 blev finansministeren afskediget, da det ikke lykkedes ham at nedbringe budgetunderskuddet.

Socialistpartiets dårlige resultat ved valget til Europa-Parlamentet i juni 2004 viste, at folkets tiltro til regeringen var faldet kraftigt. Medgyessy reagerede med en ministerrokade, og i august blev økonomiministeren afskediget. Det skabte krise i forholdet til denne ministers parti, De Frie Demokrater, der truede med at forlade regeringen. For at regeringssamarbejdet ikke skulle bryde sammen, besluttede Socialistpartiets ledelse også at trække sin støtte til Medgyessy, der gik af og blev efterfulgt af mangemillionæren Ferenc Gyurscany.

Socialisternes valg af ny ministerpræsident indebar et uventet brud med fortiden og partiets gamle ledelse. Gyurscany havde som sit erklærede mål at modernisere partiet, stærkt inspireret af Tony Blairs “New Labour” i Storbritannien. Der var store forventninger til, at Gyurscany kunne redde Socialistpartiet ud af dets krise og genskabe støtten til det blandt vælgerne inden næste parlamentsvalg i 2006.

UDENRIGSPOLITIK OG FORSVAR

Siden den 16. juni 1991, hvor de sidste sovjetiske tropper forlod landet, har Ungarns vigtigste udenrigspolitiske mål været integration og samarbejde med Vesten.

I marts 1999 blev Ungarn sammen med Polen og Tjekkiet medlem af NATO. Siden har ungarske tropper indgået i de fredsbevarende styrker i Bosnien og Kosovo.

Ungarn har stillet sig på USA’s side i krigen mod terrorismen. Selvom et flertal af befolkningen var imod den USA-ledede krig i Irak i starten af 2003, valgte ministerpræsident Medgyessy åbent at vise sin støtte til aktionen, og Ungarn sendte 230 soldater til Irak på fredsbevarende opgaver. Tropperne vendte hjem i efteråret 2004, da parlamentet nedstemte en forlængelse af deres mandat. Ungarn stillede også en militærbase til rådighed for amerikansk oplæring af irakere.

Siden maj 2004 har Ungarn været medlem af EU. En formel ansøgning blev indgivet allerede i 1994, og forhandlingerne blev indledt i 1998. I april 2003 sagde ungarerne i en folkeafstemning ja til EU-medlemskabet.

Det ungarske tab af store områder i Trianon-freden i 1920 indebar, at mange millioner ungarere blev mindretal i andre lande. Det har præget Ungarns forhold til sine naboer lige siden. Ungarn betragter det som sin pligt at støtte de ungarske mindretal uden for landets grænser, og det har ført til konflikter, først og fremmest med Rumænien og Slovakiet, hvor de fleste af disse ungarere bor.

Allerede i midten af 1980’erne herskede der en spændt situation mellem Ungarn og det dengang “socialistiske broderland” Rumænien, fordi Ungarn mente, at forholdene for ungarerne i Transsylvanien var blevet dårligere.

Efter de politiske omvæltninger i 1989-1990 begyndte de ungarske mindretal at kræve selvstyre og kulturelle rettigheder og fik som oftest støtte til disse krav fra Budapest. Det er af regeringerne i Rumænien og Slovakiet blevet udlagt som et territorialt krav på områder i disse lande. Den ungarske regering forsikrede dog, at dette ikke var tilfældet.

I 2001 voksede irritationen i Rumænien og Slovakiet igen, da Ungarn indførte en ny lov, som giver ungarere udenfor landets grænser særlige rettigheder, bl.a. økonomiske tilskud og tilbud om beskæftigelse, hvis de vælger at flytte til Ungarn. Både den rumænske og den slovakiske regering protesterede mod loven, der også blev mødt af kritik i Europa-Kommissionen. I juni 2003 modificerede det ungarske parlament loven og lagde i højere grad vægt på de kulturelle spørgsmål. Senere samme år underskrev Ungarn bilaterale aftaler med både Rumænien og Slovakiet om minoritetsspørgsmål.

I 2004 gav mindretallenes rettigheder dog atter anledning til konflikt, da ungarere i Transsylvanien ( i Rumænien) og Vojvodina ( i Serbien) krævede ungarsk statsborgerskab. Det krav blev støttet af højrepartiet Fidesz, der fik gennemført en folkeafstemning om forslaget i Ungarn i december 2004. Et flertal stemte ja, men afstemningen blev senere erklæret ugyldig på grund af for lav valgdeltagelse.

Forholdet til Slovakiet har også været anstrengt på grund af uenighed om et kraftværksprojekt ved Donau, det såkaldte Gabcikovo-Nagymaro projekt. I 1977 indgik Ungarn og det daværende Tjekkoslovakiet en aftale om at inddæmme og ændre Donaus løb. Ungarn afbrød samarbejdet i 1989 på grund af hjemlig kritik af de miljømæssige konsekvenser, og tre år senere trak de sig formelt ud af projektet, mens slovakkerne fortsatte. Konflikten blev indbragt for den Internationale Domstol i Haag, der i 1997 slog fast, at begge parter var skyldige – ungarerne fordi de havde brudt en aftale, og slovakkerne fordi de havde arbejdet videre alene. Landene blev dømt til at betale hinanden erstatning, og de er nu blevet enige om at fortsætte arbejdet i en form, der også tager hensyn til miljøet.

Økonomiske vanskeligheder har betydet, at det trækker ud med at få det ungarske forsvar moderniseret. I kommunisttiden var forsvaret opbygget efter sovjetisk forbillede og afhængigt af leverancer fra den russiske forsvarsindustri. Dette afhængighedsforhold fortsatte også efter Murens fald. I 2001 besluttede den daværende regering at bestille 14 kampfly fra Sverige til mange hundreder millioner dollar. Kritikere af denne beslutning mener, at pengene burde være anvendt på bedre udstyr og boliger til soldaterne i stedet for.

Værnepligten blev endeligt afskaffet i 2004, og den ungarske hær består nu udelukkende af professionelle soldater.

ØKONOMI

Den ungarske økonomi overgik i 1990’erne fra planøkonomi til markedsøkonomi. De strukturelle forandringer kom hurtigere end i mange andre lande, fordi Ungarn var ivrig efter at tilpasse sig EU. Især servicesektorens betydning steg, og i dag står tjenesteydelser for mere end to tredjedele af BNP.

De største forandringer fandt sted i midten af 1990’erne, da den økonomiske krise tvang regeringen til at gennemføre omfattende privatiseringer. Store dele af telekommunikationssektoren, bankvæsenet, mange medier og flere statslige virksomheder er nu på private hænder, og den private sektor genererer i dag ca. 80 procent af BNP. I 2003 pustede den nye venstreorienterede regering nyt liv i privatiseringspolitikken og solgte nogle store, statslige banker og stålværket i Dunafeer. I 2004 blev bl.a. flyselskabet Malev sat til salg.

I slutningen af 1990’erne begyndte spare- og privatiseringsprogrammerne at give resultater. Store investeringer inden for industrisektoren betød en højnelse af produktiviteten, vækst i eksporten og en stigning i BNP på 4-5 procent om året i perioden 1997-2000. Det var især de nyetablerede udenlandske fabrikker, der stod bag væksten i BNP.

Ungarn er stadig en af de transitionsøkonomier, der tiltrækker sig flest udenlandske investeringer, men situationen er ikke længere helt så lys for de udenlandsk ejede eksportvirksomheder i landet. En forhøjelse af mindstelønnen og generelle lønstigninger inden for både den private og den offentlige sektor i 2002 har gjort det mindre fordelagtigt for de udenlandske selskaber at lægge deres produktion i Ungarn. Det har fået enkelte multinationale selskaber til at forlade landet, mens andre har fyret folk.

Lavkonjunkturen i omverdenen var en vigtig årsag til, at vækstraten faldt til godt 3 procent i 2001 og holdt sig dér de følgende år. En stærk hjemlig efterspørgsel bidrog dog til, at væksten var højere end i mange EU-lande.

På andre områder har den ungarske økonomi udviklet sig i negativ retning. Det offentlige budgetunderskud var i 2002 på over 9 procent af BNP, hvilket primært skyldtes, at regeringen forsøgte at vinde popularitet blandt vælgerne forud for valget ved at love billige boliglån til unge samt højere pensioner og lønstigninger.

I 2003 blev budgetunderskuddet næsten halveret, men da det i januar 2004 viste sig, at underskuddet overskred det planlagte, afskedigede ministerpræsident Medgyessy sin finansminister.

Både regeringen 1998-2002 og den nuværende regering har af frygt for at miste vælgerstøtte været uvillige til at gennemføre de nedskæringer, der kræves for at få budgetunderskuddet ned. Men hvis landet skal opfylde kravene til tredje fase af ØMU’en, EU-landenes finans- og pengepolitiske samarbejde, må budgetunderskuddet ikke overstige 3 procent af BNP.

Regeringen har prioriteret at holde inflationen under kontrol, hvilket også er et konvergenskrav for medlemskab af ØMU’en. Inflationen lå dog i 2004 på godt 7 procent. Det skyldtes bl.a. , at værdien af landets valuta, forinten, faldt kraftigt i 2003, hvorefter centralbanken satte renten i vejret.

ØKONOMI

  • BNP/indbygger: 13.900 US dollars (købekraftkorrigeret, skøn, 2003)
  • Diverse sektorers andel af BNP: landbrug og fiskeri 4%, industri 31%, service og andet 65% (2002)
  • Naturressourcer: brunkul, bauxit, naturgas, uran
  • Årlig eksport: 35 mia. US dollar (2002)
  • Årlig import: 38 mia. US dollar (2002)
  • Vigtigste eksportvarer: maskiner, forbrugsvarer, levnedsmidler
  • Vigtigste importvarer: maskiner, forbrugsvarer, brændsel og energi, levnedsmidler
  • Vigtigste eksportmarkeder: Tyskland, Østrig, Italien (2003)
  • Vigtigste leverandørlande: Tyskland, Italien, Kina (2003)
  • Valuta: 100 forint = 3,02 DKK (april 2005)

NATURRESSOURCER, ENERGI OG MILJØ

Ud over store forekomster af bauxit råder Ungarn ikke over mange naturressourcer, og størstedelen af energibehovet dækkes af import. Landets stenkulsreserver er næsten udtømte. Der findes brunkul i større mængder, men kvaliteten er ringe, og olie- og naturgasreserverne er små. Anvendelsen af brunkul er faldet i de senere år. Et antal kulfyrede kraftvarmeværker skal lukkes i disse år i henhold til et EU-direktiv, og det er meningen, at der kun skal være to kulkraftværker tilbage.

I 2002 kom 12 procent af den samlede energiproduktion fra kul, 31 procent fra olie, 40 procent fra naturgas og 12 procent fra kernekraft. Gas og olie (især import fra Rusland) står for 40 procent af elproduktionen. Kernekraftværket i Paks ved Donau bidrager med andre 40 procent.

Ungarn har også mange varme kilder, og geotermisk energi (jordvarme) udnyttes i landbruget og til opvarmning af boliger. De fleste boliger varmes op med naturgas.

I starten af 2000-tallet blev el- og gasmarkedet delvist privatiseret.

For at opfylde EU’s krav har Ungarn i de senere år arbejdet på at forbedre miljøet. Regeringen forsøger bl.a. at håndtere problemerne med miljøfarlige udslip fra kraftværker og forbrændingsanlæg.

I 2000 blev dele af Donau og Tizra voldsomt forurenet af miljøfarlige udslip fra en guldmine i Rumænien, og Ungarn fik støtte fra bl.a. EU til at rense floderne.

LANDBRUG OG FISKERI

Ungarns beliggenhed ved Centraleuropas største flodsystem, den frugtbare jord og fastlandsklimaet giver landet gode forudsætninger for landbrug, men tilbagevendende oversvømmelser vekslende med ekstremt tørre perioder resulteret i en ujævn landbrugsproduktion. Flere gange i de senere år, senest i 2003, er landet blevet ramt af voldsom tørke.

De vigtigste afgrøder er hvede, majs, byg, sukkerroer og solsikkefrø. Også dyrkning af grønsager har stor betydning med bl.a. peberfrugter, tomater og løg, og det samme gælder frugt og vindruer til fremstilling af vin. Den berømte tokayervin fremstilles af tørrede druer, der vokser på de solrige bakkeskråninger i det nordøstlige Ungarn. Husdyrbrug, især svine-, fåre- og kvægavl, spiller også en økonomisk vigtig rolle.

Under det kommunistiske styre var Ungarn et af Østblokkens vigtigste landbrugslande. Frem til 1960’erne blev industrialiseringen i høj grad finansieret af indtægter fra landbruget. Mange af de ungarske landbrugskooperativer var i stor grad selvstyrende. I begyndelsen af 1990’erne blev den statsejede jord bortauktioneret til dens tidligere ejere eller disses arvinger. I dag dyrkes to tredjedele af jorden, hovedsagelig forpagtet jord, af selskaber eller kooperativer. Resten er opdelt på et stort antal små husmandssteder, der sjældent er større end en hektar.

Landbrugets andel af økonomien er faldet støt siden starten af 1990’erne. I 2003 stod erhvervet for kun 6 procent af beskæftigelsen og 4 procent af BNP. Bøndernes interesseorganisationer har dog stadig stor indflydelse, og i månederne forud for indtrædelsen i EU var der voldsomme protester mod det, man frygtede, ville blive dårligere vilkår for landbruget. Protesterne førte til, at regeringen satte statsstøtten til bønderne op.

Ungarn er et af Europas skovfattigste lande. Kun godt 15 procent af det samlede areal er dækket af skov.

Der fiskes og opdrættes fisk i dambrug på floder og småsøer samt til en vis grad i Balatonsøen, men økonomisk spiller fiskeriet en meget begrænset rolle.

INDUSTRI OG UDENRIGSHANDEL

Ungarns økonomi er i de senere år blevet mindre afhængig af industrien, selvom den stadig spiller en vigtig rolle. I 1990 genererede denne sektor næsten halvdelen af BNP – i 2003 var andelen faldet til knap en tredjedel.

I efterkrigstiden var den økonomiske udvikling domineret af satsninger på sværindustrien efter sovjetisk forbillede. Eftersom der kun findes få naturlige råvarer i landet, opstod der et stort behov for importerede varer. Store dele af industrien blev holdt i gang ved hjælp af statsstøtte, og da den faldt bort i 1990’erne, faldt produktionen kraftigt.

Siden da har privatiseringspolitikken og de mange udenlandske investeringer bidraget til en generel forbedring af industriens vilkår. Bl.a. har flere udenlandske bilproducenter samlefabrikker i Ungarn eller fabrikker, der fremstiller enkeltkomponenter som bilmotorer. De udenlandske investeringer har også rettet sig mod IT- og medicinalbrancherne og medvirket til en modernisering og effektivisering af industrien som sådan.

Siden 1990’erne har industrien og udenrigshandelen været vigtige drivkræfter bag Ungarns økonomiske vækst, og eksporten er steget meget i de senere år. Det samme gælder dog importen, der siden 1994 har været større end eksporten. I dag satser Ungarn på eksport af forbrugsvarer og landbrugsvarer i bred forstand. Fra midten af 1990’erne har eksporten været domineret af maskiner, bildele og andet teknisk og elektronisk udstyr samt reeksport af importvarer, som forarbejdes i landet. Importen har i samme periode ændret karakter i retning af en øget mængde råvarer og teknisk og elektronisk udstyr, efterhånden som industrien er blevet mere moderne.

ARBEJDSMARKED OG SOCIALE FORHOLD

Både hvad angår arbejdsløshed og velfærd er der store forskelle mellem det nordøstlige Ungarn og de centrale og vestlige egne. Arbejdsløsheden i nord ligger tre gange over landsgennemsnittet. En forklaring er, at industrierne, der dominerede disse egne under kommunismen, enten er blevet nedlagt eller har indskrænket deres arbejdsstyrke betydeligt. Det vestlige Ungarn tilpassede sig tidligt de nye forhold og nærheden til Vesteuropa, og det er her, de fleste udenlandske virksomheder har slået sig ned.

I starten af 1990’erne steg antallet af arbejdsløse kraftigt. I 1992 var næsten 13 procent af arbejdsstyrken uden job, men i starten af det nye årtusind var andelen faldet til 5-6 procent.

Industriens betydning på arbejdsmarkedet er gradvist faldet i det seneste årti, og i dag arbejder under en tredjedel inden for denne sektor, mens servicefagene beskæftiger to tredjedele. Der er en vis mangel på uddannet arbejdskraft, især inden for nye industrier som f.eks. IT.

Den største faglige centralorganisation er Det Ungarske Faglige Centralråd, MSZOSZ, der har ca. en halv million medlemmer fordelt på godt 40 forbund. Det var tidligere kommunistpartiets faglige paraplyorganisation.

På trods af de økonomiske vanskeligheder i 1970’erne og 80’erne havde ungarerne en relativt høj levestandard i forhold til det øvrige Østeuropa. I starten af 1990’erne blev statssubsidierne til bl.a. husleje og mad fjernet eller kraftigt nedsat. Sammen med en faldende realløn gjorde det levevilkårene mærkbart dårligere for de fleste ungarere. De økonomiske stramninger, der blev indført fra 1995, gjorde kun ondt værre. Siden er situationen blevet bedre, men forbedringerne har slet ikke holdt trit med den økonomiske vækst.

Ungarn ligger i bunden blandt OECD-landene, hvad angår forventet levealder. Ungarn har også en høj selvmordsprocent og en for OECD-landene høj spædbarnsdødelighed.

Det sociale sikringssystem omfatter syge- og ulykkesforsikring, alders- enke og invalidepension, børnepenge og arbejdsløshedsunderstøttelse. Der er gratis lægehjælp for alle, som er omfattet af sygesikringen, men en gammel tradition med at give lægen penge eller gaver er nu næsten blevet nødvendig for at få en hurtig og ordentlig behandling.

De, der står uden for sygesikringssystemet, kan få gratis hjælp, hvis deres indtægt er meget lav. Sundhedssystemet trænger alvorligt til at blive reformeret. Der ydes tilskud til medicin, men tilskuddet blev sat ned i 2004.

Pensionssystemet blev lavet om i 1998, men eftersom der bliver flere og flere ældre, udgør pensionerne stadig en kæmpebelastning for socialbudgettet. Pensionsalderen er 62 år.

De ungarske sigøjneres vanskelige situation har i de senere år været genstand for udlandets opmærksomhed, og blandt andet Europa-Kommissionen har kritiseret den mangelfulde integration af sigøjnerne.

Korruption er stadig et problem i den offentlige forvaltning. Et andet problem i samfundet generelt er en forholdsvis omfattende kriminalitet. Ungarn er blevet transitland for handel med både kvinder og narkotika og for den illegale indvandring til Europa.

INFRASTRUKTUR OG TURISME

Størstedelen af godstrafikken i ungarn foregår ad landevejen, og siden 1990’erne er der sket store investeringer i en forbedring af vejnettet. der er lagt særlig vægt på en udbygning af motorvejene mellem budapest og nabolandene. i 2003 havde Ungarn 35.000 km veje, heraf godt 500 km motorvej. også det statslige jernbanenet på 8000 km er blevet renoveret. i Budapest findes der en metro med tre linjer, og en fjerde linje er under planlægning. der er over 1300 km farbare vandveje, bl.a. på balatonsøen og floderne donau og tisza.
Flyselskaberne Wizz Air, SAS og Norwegian flyver regelmæssigt til destinationer verden over. Uden for Budapest ligger den internationale lufthavn Ferihegy. Også lufthavnen ved Balatonsøen i vest tager imod international trafik.

Turismen er en vigtig indtægtskilde. En populær attraktion er Budapests mange termiske bade og kuranstalter. Disse år arbejder Ungarn på at udbygge denne sektor ved at bygge nye kurbadeanstalter. Sammen med anlæg af nye golfbaner skal det være med til at ændre landets image som lavprisdestination.

Balatonsøen er det førende turistmål, når det drejer sig om sejlsport, badning og fiskeri. I Mátrabjergene findes der uberørt natur, vandrestier og vintersportssteder. Budapest har fået flere moderne luksushoteller i de senere år, men i 2004 havde byen stadig ikke noget større anlæg til konferencer og kongresser.

ADRESSER
UNGARNS AMBASSADE I DANMARK

Strandvejen 170, 2920 Charlottenlund

Den danske ambassade i Budapest:

Royal Danish Embassy,

Budapest XII, Határör út 37, H-1122 Ungarn

Hjemmeside: www.ambbudapest.um.dk

Der er lukket for kommentarer.