Via Algarviana vandreruten i Algarve færdiggøres

Cape Saint Vincent
Cape Saint Vincent i Vila do Bispo. Foto: Lexe-I, Public domain.

Via Algarviana ruten, som er en 300 kilometer lang vandrerute i det nordlige Algarve mellem Alcoutim til Cape Saint Vincent i Vila do Bispo, står overfor en større opgradering i form af nye skilte, tema-ruter og lydguider.

Oplev Algarves natur og kultur til fods

Via Algarviana ruten, som blev indviet maj 2009, er en markeret sti fra den spanske grænse til det sydvestligste punkt i Europa. Stien er del af det europæiske netværk af vandreruter, og udgør en forlængelse mod vest af den kendte vandrerute GR13.

Stien går igennem bjergene “Serra do Caldeirão” og “Serra de Monchique”. Stien går ofte igennem skovområder med rig natur, men man passerer også mange små landsbyer, hvor der er vil være spise- og overnatningsmuligheder.

Følger man hele ruten kan man på omkring to uger gå fra den ene ende af Algarve til den anden, men det er også muligt at opleve ruten i mindre bidder på endags- eller weekendture. Det kan være en mulighed for at krydre en rejse i Algarve med fysisk aktivitet i smukke omgivelser.

Find mere information om ruten på den officielle hjemmeside.

Sidste fase af et ambitiøst projekt

I sidste uge sagde João Santos fra den lokale miljøorganisation Almargem ved en ceremoni i anledning af næste fase af vandreruteprojektet:

“Vi fik oprindeligt ideen til Via Algarviana i 1995, og det har været en lang rejse med mange landskabsmæssige og bureaukratiske forhindringer”. Men i denne kommende anden fase af projektet lover Santos, at ruten vil få “alt det den stadig mangler i form af ny infrastruktur, oplysningsstrategier og en ny management-model”.

Denne afsluttende fase af Via Algarviana projektet vil repræsentere en investering på 1,4 millioner euro.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere