Har du oplevet Paris i foråret?

Paris
Har du oplevet Paris om foråret? Foto-kreditering: Cristiano Medeiros Dalbem. Oploadet under licensen CC BY 2.0

Der er en særlig stemning over Paris i foråret. Klimaet er lunt, men stadig friskt på denne årstid, hvor duftene fra de nyudsprungne blomster vejrer overalt i byernes by. For de romatisk inklinerede er der næppe et bedre sted i verden at opholde sig på denne tid af året.

Indbyder til afslappende slentren

De mange charmerende bydele i Paris indbyder til afslappende slentren i gaderne i det lune forårsvejr. Når dine fødder bliver trætte, er du aldrig langt fra en hyggelig café, hvor du tilbagelænet kan iagttage det forbipasserende byliv fra første parket. Latinerkvarteret inspirerer med sine hyggelige passager, mens det andre steder er de brede boulvarder, der imponerer.

I foråret er det en sand fryd at opleve de flotte alleer med de store træer med frisk, grønne blade. Overalt emmer det af liv og spændstig vitalitet. Alle liver op på denne årstid, hvor alting på en måde vækkes til live påny.

Også det historisk vigtige og kulturelt rige distrikt Le Marais opleves bedst til fods. Her er mange virkelig flotte bygninger. De store palæer ligger side om side, og kvarteret var tidligere forbeholdt aristokratiet. Også det jødiske samfund i Paris har sat aftryk på Le Marais. I dag ligger mange galerier i denne del af Paris – også Musée Picasso finder du her.

Kultur i Paris

Paris er også kunstnernes by, og disse særprægede eksistenser har i århundreder sat deres præg på byens værtshuse og det storslåede kulturliv. Her lever kulturen. Den skabes fortløbende, men den kan naturligvis også opleves på byens storslåede museer — de bedste i verden.

Opleve for eksempel Monets hus og have i Giverny. Monet grundlagde impressionismen og var en af de vigtigste fin de siècle malere overhovedet. Han blev født i Paris og malede sin bedste billeder i haven i Giverny. At opleve denne have i foråret er noget ganske særligt.

Louvre er også et must for dem, der ikke allerede har været der. Dette monumentale museum har en af verdens vigtigste kunstsamlinger. Verdens mest berømte maleri nogensinde, Leonardo da Vincis Mona Lisa, hænger her. I alt har museet næsten 35 tusinde kunstgenstande i udstilling og magasin, så her er nok at se på.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere