Oktoberfest i München – oplev Tysklands store folkefest

Himmel der Bayern
Det store festtelt "Himmel der Bayern". Foto: Nico Kaiser, CC BY-SA 2.0.

Hvis man synes, at indbyggerne i München, Tysklands “ølhovedstad”, på en ganske almindelig dag er fornøjelige og rare, glade mad og drikker en masse (begyndende med en øl til morgenmad), så skal man bare se dem i feststemning under Münchens 16 dage lange oktoberfest.

Farverige parader, umbamusik og oceaner af øl

Er denne typisk bayerske festival, der fejres i selskab med vældige mængder af højrøstede udlændinge fra hele verden, lige éns kop te, skal man byde ind nu! Det helt rigtige sted at være er på Theresienwiese (opkaldt efter prinsesse Theresa, hvis forlovelse med kronprins Ludvig i 1819 var anledningen til den allerførste oktoberfest), hvor 12 enorme telte – nogle af dem med plads til 6000 stein-svingende øldrikkere – rejses måneder i forvejen. Dette er den årlige kulmination på byens kærlighedsaffære med alt udendørs og den rungende afsked med biergarten-sæsonen.

Oktoberfesten indledes med en farverig parade med 7000 deltagere, der drager gennem Münchens hovedgader til markedspladsen. Anført af de hestetrukne ølvogne fra Münchens større bryggerier (Bayern kan mønstre over en sjettedel af verdens bryggerier) følger vogne med 13 bayerske messingorkestre og i hundredvis af oktoberfest-servitricer i bayerske folkedragter. Markedspladsen er så enorm, at den bliver en hel by i sig selv, fyldt med øl- og madstande, gøglerboder, friluftskoncerter, skydetelte, mavekildrende rutsjebaner og karruseller. Til akkompagnement af endeløs umbamusik nedsvælger omkring 6 mio. mennesker 5 mio. liter af en særlig “Wies’n-øl, der er brygget specielt til denne årlige fest, foruden 400.000 pølser og 600.000 kyllinger.

Oktoberfest resten af året

De, der kommer her uden for oktober-festperioden, kan vælge at tilbringe nogle fornøjelige timer i Hofbräuhaus am Platzl. Siden 1589 har den været Münchens største og populæreste ølhalle og verdens mest berømte. Dette grotteagtige turistmål er ikke et sted for de sarte, men til gengæld én lang oktoberfest.

Vil du selv arrangere en rejse til oktoberfesten i Munchen foregår festen på markedspladsen vest for byen og den løber over 16 dage fra 3. lørdag i september til 1. søndag i oktober.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere