Lissabons skytshelgen Sankt Vincent

sporvogn santa maria cathedral lissabon
Ungerne vil helt sikkert synes det er sjovt med en tur i en af Lissabons gamle sporvogne.

Lissabon, Portugals hovedstad, har ligesom mange andre byer i katolske lande en skytshelgen. Lissabons helgen Sankt Vincent har stor historisk betydning, og på en rejse til Lissabon kan du flere steder opleve byens dybe forhold til ikonet.

Sankt Vincent, eller São Vicente de Saragoza, var en kristen mand fra den spanske by Zaragoza, der blev forfulgt og tortureret til døden i Valencia, under den romerske kejser Diocletian, i år 304 e.Kr.

Miraklerne og Portugals første konge

Efter hans død ville man sig skille af med liget ved at fodre nogle vilde dyr, men ravne blev ved med at beskytte Vincents lig og holdt dem på afstand.

Så bandt man i stedet en møllesten om hans hals og smed liget i en sejlbåd, der sejlede mod Atlanterhavet. Båden blev ved med at sejle – stadig under beskyttelse af de to ravne – indtil de nåede Europas sydvestligste spids, og endte i det, der dengang hed ”Promontorium Sacrum” (på latinsk Hellige Kap), og som i dag er kendt som Cabo de São Vicente ved Algarvekysten.

Nogle århundreder senere lovede Portugals første konge Afonso Henriques – før han foretog sig den modige opgave at erobre Lissabon fra maurerne – at han ville få bragt Sankt Vincents lig til Lissabon, hvis erobringen lykkedes, og udnævne ham til Lissabons skytshelgen.

Skt. Vincent i Lissabons domkirke

Sankt Vincents relikvier ligger i Lissabons Domkirke (Sé de Lisboa), men kong Afonso Henriques beordrede ligeledes opførelsen af et tempel til ære for Sankt Vincent uden for byens mure netop på det sted, hvor de kristelige sammenslutninger, herunder religiøse ordner som Tempelridderne og kongen selv, havde holdt lejr.

Templet blev flere århundreder senere udvidet og den nuværende Mosteiro de São Vicente de Fora huser bl.a. konge-dynastiets panteon – Dinastia Bragança.

Lissabons vartegn er en sejlbåd med to ravne på begge spidser. Det er synligt forskellige steder, bl.a. på mange af Lissabons fantastiske fortovsmosaikker, og på toppen af de pittoreske jernlamper i de gamle bydele.

Sankt Vincent fejres d. 22. januar i den katolske kirke. Sankt Vincent er skytshelgen for vinproducenter i Frankrig, hvor hans figur vises med en vindrueklase ud over håndfladen, der symboliserer martyrium.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere