Elsker du også at besøge kirker og andre religiøse bygninger, når du rejser? Uanset, om man er religiøs eller ej, og om man kunne drømme om at gå i kirke herhjemme eller ej, bruger mange meget tid på at besøge religiøse institutioner, når de er turister.
Mange vandrer igennem katedraler og moskéer som om, de var museer; imponerede over lyset i bygningen, lugten af røgelse, udsmykningerne og lyden af et antikt orgel. Men somme tider kan det være de mere simple, hellige steder, der drager. Intime steder, der ikke, som de store katedraler, er bygget henover århundreder, men måske henover et årti, og som står som symboler for deres skaberes entusiasme – eller slet og ret besættelse.
Kunstkapellerne nær Nice
Den rejsende kan finde sådanne to små kapeller ikke langt fra den sydfranske by Nices centrum. Henri Matisses Chapelle du Sainte Marie du Rosaire er placeret på en bakke i den smukke 15-tals by Vence, mens Jean Cocteaus Chapelle Saint-Pierre er at finde nær havet i Villefranche-sur-Mer. De er begge mesterværker skabt af kunstnerne i den sidste del af deres karrierer: Cocteau begyndte at arbejde på sit kapel, da han var 68, og Matisse startede, da han var i 70’erne. Begge kapeller reflekterer en kerne i kunstnernes stil: Matisses rene linjer, og Cocteaus fantasifulde blanding af myter og katekismus.
Matisse-kapellet i Vence
Du kan få en introduktion til Matisse-kapellet på Nices Matisse-museum, som ligger i en charmerende italiensk villa fra 1700-tallet, i byens Cimiez-kvarter. Det er kort vej op ad bakken fra Hotel Regina, hvor Matisse boede og arbejdede indtil sin død i 1954. Her kan du, ud over en fin kollektion af kunstnerens malerier og skulpturer, se modeller og tegninger, som han udviklede til kapellet. Matisse (1869-1954) boede i Vence fra 1943-49 og skabte sit kapel for at ære Monique Bourgeois, som var hans model, og som senere blev nonne. Det er i dag nonner, der laver de guidede ture i kapellet (på fransk). Kapellet åbnede i 1851, og Matisse holdt øje med alt under konstruktionen af det: Lige fra de kraftigt farvede glas-vinduer til det tøj, præsterne har på, når de afholder messe over det simple stenalter. Det var første gang, en kunstner havde skabt et kapel fra bunden.
Cocteau-kapellet i Villefranche-sur-Mer
Ikke langt derfra ligger den avantgardistiske poet, kunstner og filmmager Jean Cocteaus mirakel af en transformation af en 1400-tals kirke. Han har på kapellets vægge malet billeder fra helgenen Sankt Peters liv: Hans gang på vandet, og romerske soldaters tilfangetagelse af ham. Der er også en hyldest til kvinderne i Villefranche, som bærer deres kurve med fisk på hovedet, mens engle våger over dem. Jomfru Maria får sunget en serenade af en 1950’er-klædt jazz-guitarist – og over det hele svæver engle i en kaskade af bevægelse. “Jeg brugte ikke mit hoved, men mit hjerte”, sagde Cocteau om skabelsen af kapellet. Begge kapeller vil tale til rigtigt mange turisters hjerte – som næsten alt i Sydfrankrig har for vane.
