Oplev en af Frankrigs smukkeste katedraler i Chartres

Chartres katedral
Den smukke katedral i Chartres. Foto kreditering: piet theisohn. Uploadet under licensen CC BY 2.0

Cathédrale Notre-Dame de Chartres ligger ca. 1 time syd for Paris og er et mesterværk fra gotikken. Katedralen – der er den første, hvor der er brugt stræbebuer, og den tredjestørste efter Peterskirken i Rom og Canterbury Cathedral i Kent, England – er kendt for sine mageløse glasmalerier og skulpturer, der udsmykker både dens indre og ydre.

Storslåede glasmalerier

De storslåede glasmalerier, der samlet dækker en flade på over 2500 kvadratmeter, er en næsten ubegribelig kunstnerisk bedrift. De betagende, juvelagtige vinduer, skabt af mesterlige glaskunstnere i 11- og 1200-tallet, blev skånet for ødelæggelser i begge verdenskrige, hvor man nedtog dem stykke for stykke og skjulte dem et sikkert sted. De kalejdoskopiske farver – rubinrøde, smaragdgrønne, “Chartresblå” og varmt gyldne – fremtræder atter strålende og livfulde, nu hvor vinduerne har gennemgået en langvarig, omhyggelig og kostbar restaurering.

Vidunder af gotisk arkitektur

For de uvidende masser tjente de som illuminerede sider fra Bibelen, velkendte historier, der kunne læses nedefra og opefter – fra jorden op mod himlen – og fra venstre mod højre. Katedralen i Chartres er et vindunder af gotisk arkitektur og slår fortsat selv den mest blaserte besøgende med ærefrygt.

Det er den sjette kirke, der er bygget på dette sted, og den huser et klæde, som Jomfru Maria skal have båret. Midterskibet, det bredeste i Europa, havde næppe plads nok til alle de skarer af pilgrimme, der kom hertil op gennem middelalderen. Tilstrømningen har ikke ændret sig meget siden dengang.

Find rejser til Frankrig her.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere