Rejser til Madrid

Bienvenidos a Madrid... 
Kunstmuseer i verdensklasse, restauranter og spisesteder i alle kategorier fra den lidt ydmyge tapasbar til stjernebestrøede madtempler, fremragende arkitektur, en århundred gammel, interessant historie og en enorm kulturarv. Alt dette og meget mere er essensen af det Madrid, som jeg er faldet pladask for. Escapeaway er specialister i rejser til Madrid, hvor du bor på håndplukkede hoteller under din rejse. Velkommen til Madrid med Escapeaway.  

Spaniens dejlige hovedstad er et eldorado for en oplevelseshungrende turist, så det er bare om at tage for sig af retterne!

Rundt i Madrid

Madrid er en dejlig by at være turist i – den er overskuelig, og let at komme rundt i til fods. Jeg synes, at et godt udgangspunkt for din opdagelsesrejse i Madrid er den travle plads, Puerto Del Sol, hvorfra gader går ud i alle retninger som stråler i en sol. Herfra kan du gå ad Calle de Alcalá og på 10 minutter være fremme ved Plaza de Cibeles, med det berømte springvand som enhver fodboldfan vil genkende. Her fejrer Real Madrid-fans, og ind imellem også spillerene, den berømte klubs mesterskaber.

En anden af strålerne i solen er gågaden Calle Preciados og tilstødende gader, der et paradis for enhver lystshopper, Du kan slentre ad Calle Mayor, og via et par mindre gade er du på under 5 minutter fremme ved en anden af byens store pladser, den dejlige Plaza Mayor, der er omkranset af de smukkeste 17 og 1800-tals bygninger. Det er et godt sted at slå sig ned på en af de mange caféer med en kop kaffe eller andet drikkeligt, fornemme stemningen og forestille sig pladsens turbulente historie med bl. a. tyrefægtninger og afbrænding af kættere under den spanske inkvisition. I dag er her fredeligt og stemningsfuldt – en af de oaser, som jeg holder meget af.

Fra Plaza Mayor kan du zigzagge dig til Plaza de Oriente med det imponerende kongeslot – har du tid, så tag en rundtur i slottets smukke rum. Jeg husker især lysekronerne – sikke mange og næsten alle forskellige. Fra slottet må jeg lige hen på en anden oase, nemlig hyggelige Plaza Santa Anna, hvor jeg skal have mig en forfriskning i et af Ernest Hemingways utallige stamværtshuse, Cerveceria Alemana.

Hvis du vil se lidt på forretninger når du rejser til Madrid, så er Salamanca-kvarteret lige nord for Retiro-parken stedet. Her finder du både elegante modebutikker, antikvitetshandlere, kunstgallerier og det store fødevaremarked, Mercado de La Paz. Der er så mange andre steder, du også skal kigge nærmere på, så det er bare frem med rejseguiden, bykortet og de gode travesko.

Madrids ”Gyldne Trekant” – Triángulo del Arte

Det er ikke fordi, jeg skal gøre mig til den store kunstkender, men når jeg er i byer med fine kunstmuseer, så må jeg lige kigge indenfor, og i Madrid kan jeg da få min lyst stillet. Byen er velsignet med en række enestående kunstmuseer, og de 3 største danner det, der kaldes Den Gyldne Trekant. For det første det imponerende Museo del Prado med værker af malere som Goya, El Greco og Velázquez – du bliver overvældet, så sæt god tid af til dette besøg.

Jeg havde en af mine stjernestunder på Prado, da jeg var med en dygtig guide rundt på museet – sikken en oplevelse. Ikke langt herfra ligger et andet af de 3, nemlig Centro de Arte Reina Sofia, hvor hovedattraktionen nok må være Picassos berømte Guernica, men der er også andet godt for øjet i form af mesterværker signeret Dalí og Miró. På dette museum fik jeg en nedtur i form af en løftet finger og en hovedrysten af kustoden, da jeg absolut skulle stikke hovedet ind over snoren rundt om Guernica for bedre at kunne se – det gør man altså ikke! Mens man på Prado og Sofia Reina primært udstiller værker af spanske kunstnere kan du på det 3. museum, Museo Thyssen-Bornemisza, svælge i mange hundrede års italiensk, hollandsk, tysk og engelsk kunst i verdensklasse.

Det folkelige og det kontroversielle

Real Madrid C.F. på Estadio Santiago Bernabeu – bare tanken kan få lyset frem i øjnene på enhver med bare en lille smule hang til fodbold, og selv om jeg blot følger med i Superligaens resultater uden at frekventere diverse stadions, så tror jeg nok, at fodbold på Bernabeu skal inkluderes i min næste rejse til Madrid. Jeg kan sagtens forestille mig en rislen ned af ryggen, når jeg sidder på det store stadion omgivet af omkring 85.000 tilskuere, hvoraf langt de fleste holder med de hvidklædte helte.

Hvad så med noget mere kontroversielt, nemlig tyrefægtning. Jeg tror ikke, jeg melder mig, men jeg er heller ikke blind for at tyrefægtning er en vigtig del af livet – og en stor kulturarv - i hele Spanien og også i her Madrid. På den store tyrefægterarena, Plaza de Toros, foregår kampen mellem mand og tyr – en kamp, hvor resultatet er givet på forhånd - og det falder sjældent ud til tyrens fordel!

Uden mad og drikke…

Vi danskere har ikke helt de samme spisevaner som vores værter. I Spanien spises en let morgenmad, desayuno, som ofte blot består af en kop kaffe og lidt sødt brød. Mange spaniere snupper morgenmaden på en café på vej til arbejde. Dagens store måltid er frokosten, comida, der ofte indtages hen ad kl. 14.30 og består af 3 retter efterfulgt af kaffe. Aftensmaden, cena, er ofte lidt lettere end frokosten og ikke nødvendigvis med 3 retter – ”rigtige” spaniere spiser først aftensmad ved 21-tiden eller måske senere endda.

Når man rejser til Madrid behøver man dog ikke følge disse spisevaner 100% og min nordeuropæiske mave vil nok udsende en faretruende knurren blot ved tanken om de mange timer mellem morgenmad og frokost, så det er godt, at jeg kan droppe ind på en tapasbar og få mig en et par af de mange spændende små hapsere. Hvis du vil gå lidt på opdagelse i en ”tapas-verden” kan jeg anbefale et besøg i det smukke, gamle marked, Mercado de San Miguel.

Et hyggeligt sted til aftensmad er på verdens ældste restaurant, Sobrino de Botín, der især er kendt for sin lækre, helstegte pattegris og uovertrufne, stegte lam. Restauranten er et tilløbsstykke, og da jeg i selskab med en flok gode venner besøgte stedet for nogle år siden, var vi begejstrede både for maden og de hyggelige lokaler. Ellers er det bare at kaste sig ud i det - spanierne elsker god mad, de er gode til at lave den, og gode restauranter finder du overalt.

Naturligvis skal du nyde et glas dejlig spansk vin til din mad, hvis du da ikke er til en kold cerveza! Du må prøve dig frem til hvilken vin, der bedst falder i din smag, og der er nok at vælge mellem her i verdens 3. største vinproducerende land. Det er jo også nærliggende at slutte måltidet af med Spaniens svar på den franske cognac, nemlig en spansk brandy som Carlos Primero, Torres 10 eller Cardinal Mendoza, der er nogle af dem, vi her på Escapeaway har et godt øje til.

Næste gang du planlægger en storbyferie, så håber jeg, at du tænker på Madrid. Du kan være helt sikker på, at du ikke vil blive skuffet, men vil vende hjem fyldt op med store oplevelser og med følelsen af, at have været tæt på den spanske folkesjæl – måske får du det, lige som jeg har det og tænker, det er altså ikke sidste gang, jeg har været i Madrid, så du vil nok forlade byen med et ”farvel og på gensyn”.

Sådan kan du booke en billig rejse til Madrid

Med Escapeaway kan du nemt booke en problemfri og sikker rejse til Madrid, med mulighed for afrejse fra lufthavnen i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg - direkte til Barajas lufthavn udenfor Madrid. Den smarte søgemaskine støvsuger hele tiden nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly, og sætter dem sammen med vores udvalgte hoteller i Madrid. Vi samler det hele i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken og få den bedste oplevelse når du kommer frem. God tur!

>> Se vores luksushoteller i Madrid her
>> Læs også om storbyferie i Barcelona her

Hoteller i Madrid

Populære hoteller i Madrid

Spanien, Madrid
9,1
Fabelagtigt
4971 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Afstand til centrum: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Madrid
  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Afstand til centrum: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Madrid
9,1
Fabelagtigt
2444 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Afstand til centrum: ca. 4 km
  • Internetadgang/Wi-Fi

Seværdigheder

Jeg har her udvalgt nogle få af de mange seværdigheder, som du har mulighed for at opleve på din ferie i Madrid. Beskrivelsen er udelukkende ment som en inspiration til din rejse, og der tages forbehold for faktuelle fejl.

Hvis du har lyst til at læse om andre seværdigheder i Madrid, anbefaler jeg dig at læse vores blog om rejser, hvor du kan finde spændende artikler om rejsemål i hele Spanien. God fornøjelse!

Palacio Real de Madrid

Palacio Real de Madrid, der bogstaveligt talt betyder “Madrids royale palads”, er et 135.000 kvadratmeter stort palads, bygget i berninisk stil i perioden mellem 1738 og 1755. Paladset tjener stadig som det officielle hjemsted for det spanske kongehus, selv om kongefamilien ikke længere bor der (men normalt holder til på det mindre Palacio de la Zarzuela i udkanten af Madrid).

Største palads i Europa

Paladset, der ligger i den vestlige del af Madrids centrum, har hele 3,418 værelser og er det største palads i Europa målt på gulvareal. Det rummer sjældne samlinger af møbler, porcelæn, instrumenter, sølvtøj og kunst, herunder malerier af store spanske mestre som Goya, Caravaggio og Velázquez.

En del af paladsets værelser er åbne for offentligheden - dog ikke, når det bruges til officielle begivenheder af kongehuset, såsom statsbesøg.

El Escorial

På grund af sin position som Spaniens royale hovedsæde gennem mere end 400 år er det ikke kun Palacio Real de Madrid, der byder på et indblik i det spanske kongedømmes spændende historie. Omkring 45 kilometer uden for Madrid i nordvestlig retning, i byen San Lorenzo El Escorial, ligger det royale slot, kloster, museum og bibliotek med det ærværdige navn El Monasterio de San Lorenzo de El Escorial, som i dag er én af Spaniens mest betydningsfulde historiske bygninger.

Bygningskomplekset, som samtidig er én af de mest besøgte seværdigheder i Spanien med omkring en halv million besøgende hvert år, bruges mest som kloster i dag, men har været ét af de royale sæder for den spanske konge siden det blev opført af Felipe II i 1500-tallet.

Paladset blev i 1984 udnævnt til verdensarv af UNESCO.

Prado-museet

Kunstmuseet El Prado, der bærer det fulde navn El Museo Nacional del Prado på spansk, ligger ved ved den berømte boulevard Paseo del Prado i den centrale del af Madrid, tæt på Museo Thyssen-Bornemisza og Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofia, der sammen med Prado-museet udgør den såkaldte Triángulo del Arte (“Kunst-trekant”) i Madrid.

Verdens største samling af spansk kunst

Det er ét af de største og fineste kunstmuseer i verden og indeholder blandt andet den største samling af spansk kunst i verden - med værker af berømte spanske mestre som Goya og Velázquez - og én af verdens fineste samlinger af europæisk kunst fra det tolvte til det nittende århundrede, foruden den største samling af italienske mesterværker uden for Italien. Blandt museets mest kendte værker er mesterværket Las Meninas af Velázquez.

Museet rummer mere end 7,600 malerier, 1,000 skulpturer, 4,800 tryk og 8,200 tegninger. Med sine omkring 2,3 millioner besøgende hvert år er museet ét af de mest besøgte museer i Spanien og det attende-mest besøgte museum i verden.

Læs mere om museet på dets egen officielle hjemmeside.

Puerta de Alcalá

Den neo-klassicistiske byport, Puerta de Alcalá, blev indviet i 1778 under Karl III´s regeringstid, og er idag én af de mest kendte byporte i Madrid.

Porten, der står på Plaza de la Independecia, var én af flere byporte, der ledte til byer i området omkring den spanske hovedstad på et tidspunkt, hvor byen stadig var omgivet af en forsvarsmur. I dette tilfælde ledte den vej, der lå i forlængelse af byporten, til byen Alcalá de Henares, som ligger 35 kilometer nord for Madrid. Heraf byportens navn.

Lang historie

Gennem sin mere end 235 års lange historie har byporten været genstand for mange forskellige funktioner og hændelser, blandt andet blev den i en periode brugt i den sæsonbestemte flytning af får ind og ud af byen.

I 1921 blev den spanske parlaments-politiker, og formand for ministerrådet, Eduardo Dato e Iradier, skudt af lokale anarkister, da han var på vej over Plaza de la Independencia i nærheden af porten. Og i maj og juni 2001 fik byporten tilføjet en række tilstødende haver i anledning af Madrids udnævnelse som verdens “bog-hovedstad”.

Puerta del Sol

Puerta del Sol - “Solens Port” - er i dag én af Madrids mest berømte og befærdede pladser (“plazas”), men som navnet antyder, var den i begyndelsen én af byens mange middelalderlige byporte.

Portens navn stammede oprindeligt fra dens placering vendt mod øst, hvorfra man kunne skue den opstigende morgensol, som også prydede byportens emblem. Dette navn er så gået i arv til selve pladsen.

Spaniens symbolske centrum

Historisk har pladsen været brugt som et vigtigt mødested for byens borgere; som trafikknudepunkt mellem de forskellige dele af byen; og som post-central for de forskellige dele af det spanske rige, idet pladsens berømte posthus, der i dag rummer Madrids regionale regering, blev bygget i årene 1766-68.

Siden dengang er en sten med indskriften “kilómetro cero” (“kilometer nul”), beliggende lidt nord for posthuset, blevet betragtet som Spaniens symbolske (geografiske) centrum.

I nyere tid er pladsen blandt andet blevet berømt for at være det sted, hvor den årlige nedtælling til nytåret (sendt på statsligt TV) finder sted, og for at være genstand for forskellige større politiske manifestationer.

Plaza Mayor

Plaza Mayor er - ligesom Puerta del Sol - én af Madrids største og mest berømte plazas; i øvrigt ligger den så tæt på Puerta del Sol, at du kan gå mellem dem.

Plaza´en stammer - i sin nuværende form - fra 1790, da pladsen blev rekonstrueret efter en række voldsomme brande, men de første konturer af pladsen går langt længere tilbage, idet den oprindeligt stammer tilbage fra en ombygning af den gamle plads Plaza del Arrabal i 1617.

Brugt til tyrefægtning og offentlige henrettelser

Den rektangel-formede plads har 9 indgange og er omgivet af tre-etagers bygninger med i alt 237 balkoner, der vender ud mod pladsen. På midten af pladsen står en bronce-statue af kong Filip 3. af Spanien, rejst i 1616.

Gennem sin flere århundreder lange historie er pladsen blandt andet blevet brugt til markedsplads, fodboldkampe, tyrefægtning - og som markedsplads. Desuden blev hedninge, som var dømt til døden for deres hedenskab, henrettet på pladsen under den berygtede inkvisition.

Museo Thyssen-Bornemisza

Museo Thyssen-Bornemisza begyndte som én af verdens fineste private kunstsamlinger tilhørende den tysk-ungarske baron, entreprenør og kunstsamler, Heinrich Freiherr Thyssen-Bornemisza de Kászon et Impérfalva, i hans hjem i Lugano i Schweiz. Samlingen blev senere udvidet af baronens søn, Hans Heinrich Thyssen-Bornemisza.

I 1992 flyttede Hans Heinrich Thyssen-Bornemisza museet til Madrid under indflydelse af sin spanske kone, Carmen "Tita" Cervera - en tidligere miss Spain - og et år senere, i 1993, købte den spanske stat hele baronens samling, der på det tidspunkt rummede 715 kunstværker.

Del af kunst-triangel

I dag udgør museet et af de tre punkter i den berømte kunst-triangel, hvoraf de to andre som tidligere nævnt er Prado-museet og Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofia.

Museet rummer blandt andet en lang række værker inden for renæssance-, barok- og rokoko-maleri; en stor samling af italiensk malerkunst fra det 14. og 15. århundrede; flamsk og hollandsk malerkunst fra det 15. og 16 århundrede; nordamerikansk malerkunst fra det 18. og 19 århundrede; samt mesterværker inden for tysk ekspressionisme og den impressionistiske, post-impressionistiske og kubistiske genre.

Læs mere om museet på dets officielle hjemmeside.

Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofia

Det sidste led i den såkaldte “gyldne kunst-triangel” i Madrid er Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofia, opkaldt efter Dronning Sofia af Spanien. Museet rummer hovedsageligt spansk kunst, herunder mesterværker inden for moderne spansk malerkunst, såsom Picassos berømte maleri Guernica.

Herudover rummer museet betydelige værker af en anden af det tyvende århundredes store malere, Salvador Dalí, foruden værker af store spanske malere som Joan Miró, Antoni Tàpies, Pablo Serrano og José Gutiérrez Solana.

Mindre samling af international kunst

Museet rummer også en mindre samling af international kunst, med værker af Yves Klein, Max Ernst og Georges Braque - og et kunst-bibliotek med 100,000 bøger, over 3,500 lydoptagelser og omkring 1,000 videoer, der er til fri afbenyttelse for museets gæster.

Læs mere om museet på dets egen officielle hjemmeside.

Den royale botanisk have

Da den spanske konge Ferdinand 6. af Spanien i 1755 grundlagde den (i dag) otte hektarer store royale botaniske have - kaldet Real Jardín Botánico de Madrid på spansk - var det ikke med dens nuværende beliggenhed ved Paseo del Prado, tæt på Prado-museet, men i Soto de Migas Calientes, tæt på Manzanares-floden.

Sidstnævnte placering skyldes Ferdinand 6.´s efterfølger - og stedbror - Karl 3. af Spanien, der i 1781 flyttede hele haven til dens nuværende adresse ved Prado-museet på grund af de pladsproblemer, der opstod på dens gamle adresse i takt med, at haven blev udvidet betydeligt ad flere omgange.

Nationalt lærested for botanik

Med den nye haves placering var dens funktion ikke kun at udstille forskellige slags planter, men også at kunne tjene som et nationalt lærested for botanik og som et sted, hvor man kunne opbevare, studere og klassificere de plantearter, man bragte hjem fra fremmed himmelstrøg rundt omkring i verden, herunder ikke mindst kolonierne i Amerika.

De planter, der blev hjembragt af kongens udsendte “plantesamlere” fra disse egne af verden, havde som regel først havde været omkring den botaniske have på Tenerife, der tjente som mellemstation mellem Den Ny og Den Gamle Verden og til en indledende "akklimatisering" (læs mere under Tenerife - Seværdigheder).

Mere end 5000 forskellige plantearter

I dag byder haven på mere end 5000 forskellige plantearter fra Europa, Amerika og Stillehavet, der er inddelt i tre afdelinger (kaldet “terrasser”): Terraza Alta o de los Laureles ("Den øvre Terrasse eller Laubær-terrassen "), Terraza del Plano de la Flor ("Blomster-terrassen"), og Terraza de los Cuadros ("Firkants-terrassen").

Haven rummer også et herbarium (en samling af pressede og tørrede plantedele eller hele planter), som er det største i Spanien, og som nu har mere end en million eksemplarer i sin imponerende samling.

Læs mere om den botaniske have på dens egen officielle hjemmeside

Information og fakta

Jeg har her samlet nogle få facts og informationer om Madrid, såsom byens beliggenhed og befolkning, administration og historie, klima og vejr, som kan tjene som baggrundsviden (vi tager forbehold over for faktuelle fejl) og inspiration til din ferie i Madrid.

Hvis du ønsker at finde mere inspiration til din rejse, anbefaler jeg dig at besøge vores blog, hvor du kan finde spændende artikler om alle vores rejsemål i Spanien. God fornøjelse og god rejse!

Beliggenhed og befolkning

Madrid - Spaniens hovedstad og største by - ligger ved Manzanares-floden i den centrale del af det spanske fastland, omgivet af regionerne Kastilien og León og Kastilien la Mancha.

Med sine omkring 3,3 millioner indbyggere - og ca. 6,5 millioner indbygggere med hele det metropole opland inkluderet (ca. en million mere end hvad der bor i hele Danmark) - er byen også den tredjestørste by i Den Europæiske Union målt på indbyggerantal, kun overgået af London og Berlin.

Regionen Madrid

Med et areal på lidt over 605 kvadratkilometer ligger Madrid i én af Spaniens 17 autonome regioner, kaldet Comunidad de Madrid. Regionen var tidligere en del af den historiske region Castilla la Nueva, som i 1978 blev afløst af de to regioner, Comunidad de Madrid og Castilla de la Mancha.

Madrid-regionen er den tredjestørste region i Spanien målt på befolkningsantal (små 14% af den samlede spanske befolkning bor her) og den tolvte-største målt på størrelsen af regionens areal.

Administration

Madrid er inddelt i 21 distrikter (distritos), som igen er inddelt i 128 såkaldte barrios (som bedst kan oversættes med “kvarterer” på dansk, men som altså i dette tilfælde dækker over et administrativt begreb).

Det metropole område af Madrid - der inkluderer både Madrid by og omgivende forstæder - er inddelt i 40 kommuner. Området er på lidt over 46.000 kvadratkilometer og er det tredje-største metropole område i Den Europæiske Union.

Klima og vejr

Madrid har et overvejende mediterrant klima med kontinental påvirkning, men betegnes nogle gange også som et subtropisk klima (ifølge Siegmund/Frankenbergs kilma-klassifikation). Byen har forholdsvis kolde vintre - der som regel er koldere end mange andre steder i Spanien - og varme somre.

Temperaturer

På grund af dens beliggenhed 667 meter over havets overflade og de nærliggende bjergkæder, såsom Sierra de Guadarrama, er der dog ekstremt store udsving i byens temperaturer; helt præcist er der en forskel på 19 grader mellem den gennemsnitligt koldeste måned i året og den gennemsnitligt varmeste måned i året.

De to varmeste måneder i året er juli og august med gennemsnitligt 25 grader, efterfulgt af september med 22 grader i gennemsnit og juni med 21 grader i gennemsnit.

Den koldeste måned i året er januar med 6 grader i gennemsnit, efterfulgt af december og februar med gennemsnitligt 7 grader og november og marts med gennemsnitligt 10 grader.

Solskinstimer

Flest solskinstimer finder du i juli måned med hele 13 solskinstimer per dag i gennemsnit, tæt efterfulgt af juni med 12 solskinstimer i gennemsnit per dag, og maj og august med gennemsnitligt 10 solskinstimer.

Den mindst solrige måned i året er december med kun 1 solskinstime per dag i gennemsnit, efterfulgt af november, januar og februar med 2 solskinstimer per dag i gennemsnit.

Nedbør

De mest regnfulde måneder i året er april, november og december med gennemsnitligt 50 mm, efterfulgt af oktober, maj, januar og februar, der alle har gennemsnitligt 40 mm regn. De mindst regnfulde måneder i året er juli og august med 10 mm i gennemsnit, efterfulgt af september med 20 mm regn i gennemsnit.

Madrid får undertiden også sne, men i sagens natur er det svært at forusige, hvor meget der kommer hvert år. I gennemsnit har byen dog omkring 3 dage med sne hvert år, der alle falder i december, januar eller februar.

Historie

Madrid eksisterede som by lang tid før de skriftlige vidnesbyrd beretter om det; således viser arkæologiske udgravninger ved Manzanares-floden, at byen allerede eksisterede langt tilbage i forhistorisk tid.

Siden var området beboet af det keltiske folk carpetani, der var beslægtet med de mere kendte keltiberere, og som kom til den iberiske halvø omkring det femte århundrede f.Kr. Der er også fundet spor af romerske villaer og vestgotiske nekropoliser, samt en vestgotisk basilika, i området.

Maurisk epoke

Det første historiske dokument, der omtaler Madrid som by stammer dog først fra den anden halvdel af det niende århundrede, hvor store dele af Spanien var i maurisk besiddelse.

Emiren Muhammad I af Córdoba byggede således en fæstning (en såkaldt alcazar) i nærheden af Manzanares-floden som et værn mod den kristne reconquista fra nord og som et udgangspunkt for (mislykkede) togter ind i kristent land - i kongedømmerne Léon og Kastilien - på grænsen til den allerede erobrede region mod syd, Al-Andalus (i dag kaldet Andalusien).

Del af kongeriget Kastilien

Maurerne besad byen indtil år 1085, hvor Toledo faldt til Alfonso VI af León og Kastilien, og begge byer blev en del af kongeriget Kastilien.

Byen blev givet titlen Villa, men det var først i 1188, at byen fik tildelt juridiske rettigheder og repræsentation i kongeriget Kastilien - og der gik endnu 14 år, før byen fik lov til at administrere sit eget byråd i 1202.

Madrid bliver det spanske monarkis hovedstad

Omkring 300 år senere, i 1561, da det spanske monarki var ledet af Filip 2. af Spanien, blev den royale domstol flyttet fra byen Valladolid (kongeriget Kastiliens hidtidige hovedstad) til Madrid.

Flytningen af den royale domstol var ikke kun en symbolsk ændring i det spanske kongeriges geografiske magtfordeling. I praksis betød det, at Madrid fra da af blev kongerigets politiske og juridiske centrum; en position, som byen har bevaret lige siden, med undtagelse af perioden mellem 1601 og 1606, hvor den spanske konge Filip 3. af Spanien - Filip 2.´s søn - midlertidigt flyttede domstolen tilbage til Valladolid.

Kulturel opblomstring

Med positionen som landets politiske og juridiske centrum blomstrede byen også op på det kulturelle område, hvor nogle af den spanske histories største kunstneriske genier gjorde sig gældende, såsom forfatterne Francisco de Quevedo, Miguel de Cervantes og Lope de Vega, samt maleren Diego Velázquez.

Karl 3. af Spanien

Det næste store skridt mod at forstærke sin position som landets royale hovedstad tog byen under Karl 3.´s regeringstid (fra 1759 til sin død i 1788).

Karl 3. af Spanien tilførte byen gadebelysning, kloakker, nye kirkegårde uden for byen, nye store monumenter, såsom Puerta de Alcalá, og en række af de kulturinstitutioner, som selv i dag er berømte over hele verden, herunder Prado-museet (læs mere under Seværdigheder), De Royale Botaniske Haver (læs mere under Seværdigheder - Madrid og Seværdigheder - Tenerife), og Det Royale Observatorium.

Den anden og tredje maj 1808

Da Ferdinand 7. af Spanien, der konge af Spanien og Indien fra marts til maj 1808 og igen fra 1813 til sin død i 1833, vendte tilbage til Madrid efter at være blevet indsat som konge som følge af oprøret mod sin far (kaldet Motín de Aranjuez-oprøret) i dagene d. 17-19 marts 1808, var alt ikke, som det plejede at være. For imens oprøret mod kong Karl IV. af Spanien stod på, havde den franske admiral Joachim-Napoléon Murat - der samtidig var Napoleons svigerbror - benyttet sig af uroen i det spanske kongehus og besat byen.

Den afsatte Karl IV og den ny-indsatte konge Ferdinand 7. af Spanien blev herefter begge den franske hærs fanger i Bayonne, langt væk fra den spanske royale hovedstad, hvorved byens indbyggere var overladt til en skæbne uden deres royale overhoved.

Patriotisk opstand

De begivenheder, som efterfølgende udfoldede sig i byen i april og begyndelsen af maj, har senere fået en helt særlig betydning i Madrids historie.

Den anden maj samme år (1808) begyndte en folkemængde nemlig at samle sig foran kongehuset, hvor den franske hær siden invasionen af byen havde holdt de resterende medlemmer af det spanske kongehus fanget. Da folkemængden så de franske soldater fortrække sig fra kongeslottet, gik de straks til angreb på dem, hvilket førte til timelange og blodige kampe i byens gader.

Til sidst var det de lokale patrioter, der tabte kampen, og hævnen fra admiral Joachim-Napoléon Murat kom prompte: Offentlig henrettelse af flere hundreder patrioter på offentlige steder i byen, såsom Paseo del Prado.

Nutidige referencer til opstanden mod Napoleons hær

Du vil kunne møde referencer til disse dramatiske begivenheder i byens historie mange steder i byen i dag, ikke mindst på Prado-museet, der rummer det berømte Goya-maleri El tres de mayo de 1808 en Madrid.

Maleriet, som Goya færdiggjorde i 1814, viser en opstillet række af franske soldater udrustet med geværer og lange sabler, mens de henretter de tilfangetagne spanske patrioter, der enten ligger døde på jorden eller krymper sig i fortvivlelse, før de bliver ramt af de dødelige kugler.

På grund af dets egenart - der både brød med kristne kunst-traditioner og datidens traditionelle skildring af krig - er maleriet blandt andet blevet kaldt ét af de første “revolutionære værker” i maleriets historie.

Den spanske borgerkrig

Da den spanske borgerkrig brød ud i juli 1936 - efter Francos plot med general Emilio Mola i Esperanza-skoven på Tenerife (læs mere under Tenerife - Information) - blev Madrid som hovedstad et centralt strategisk punkt for de voldsomme kampe mellem nationalister og republikanere, der begyndte at hærge landet.

Endnu i dag spiller borgerkrigen en stor - men ofte uudtalt - rolle i byens historiske bevidsthed.

Kampe i Madrid

Kampene tog allerede fat i i begyndelsen af november 1936, hvor de nationalistiske kræfter, anført af general Mola, nåede frem til Madrid.

Mola havde planlagt at angribe byen den 8 november og sådan blev det: Med en styrke på 20.000 mand, der hovedsageligt bestod af marokkanske soldater fra hær-enheden Fuerzas Regulares Indígenas, godt hjulpet af tyske kampvogne, tysk luftstøtte og italiensk udrustning, angreb Mola byen fra vest gennem byens største park, Casa de Campo, med det formål at undgå en kompliceret guerilla-krig i byens gader.

Republikansk modstand

Mola og hans tropper fik det dog ikke så let, som de havde forestillet sig. Godt nok var de republikanske styrker meget dårligt udrustede (i visse tilfælde kun med ti kugler til hver riffel), og godt nok havde mange af dem aldrig anvendt et våben før, endsige prøvet at være i krig; men med omkring 42.000 mand fordelt på områderne Carabanchel (en forstad i den sydvestlige del af Madrid) og Casa de Campo var de nationalisterne talmæssigt overlegne.

Hvad der slap igennem de republikanske linjer af marokkanske regulares - nogle af dem forsøgte at krydse Manzanares-floden, der afgrænsede byens centrum - strandede før eller siden på byens vestlige side.

Nationalistisk tilbageslag

På grund af den manglende succes med at erobre byen gennem åbent land - via byens største park - ændrede Molas tropper taktik dagen efter det første angreb (dvs. den 9 november) og flyttede i denne forbindelse angrebslinjen til den anden frontlinje i byen, forstaden Carabanchel.

Dette viste sig dog også at være en vanskelig, og i sidste ende uoverkommelig, opgave for nationalisterne, da de marokkanske regulares-styrker havde deres uddannelse og klare kompetencer i åbent terræn; ikke i en guerilla-agtig gadekrig, hvor republikanerne med deres lokalkendskab var mere på hjemmebane.

Om aftenen samme dag gik en international brigade på republikanernes side til modangreb på de nationalistiske styrker, der var blevet ladt tilbage i Casa de Campo-parken, hvilket førte til, at nationalisterne den følgende morgen - efter kampe, der havde varet hele natten - måtte trække sig tilbage fra området og helt opgive at erobre byen fra byens største parkområde.

Franco opgiver infanteri-delen

Ikke desto mindre formåede en nationalistisk styrke - beskyttet af voldsom artilleri-beskydning mod de republikanske stillinger - at etablere et brohoved over Manzanares-floden senere samme dag og kæmpe sig helt ind til byens universitets-kvarter.

Men fremskridtet var snarere end svanesang end en egentlig sejr; Franco erkendte, at han ikke kunne komme videre med sit infanteri i erobringen af byen, da han tabte alt for mange mænd med den strategi, og gik nu over til en anden militær-strategi, hvis hensynsløshed senere skulle danne forbillede for andre despoter rundt omkring i verden.

Fly-angreb på Madrids civilbefolkning

Det er blevet hævdet, at Francos nye strategi ikke bare var et nyt strategisk tiltag under borgerkrigen, men også en militærstrategisk nyskabelse i militærhistorien. Hvordan det end forholder sig, så står begivenheden tilbage som én af de mest omtalte og berygtede under den næsten tre år lange borgerkrig. I sit raseri mod republikanernes stålsatte vilje i den spanske hovedstad valgte Franco nemlig at bombe byens civilbefolkning fra luften.

Mellem den 19 og den 23 november sendte han tyske bombefly hen over Madrid - beskyttet af italienske Fiat CR-32-jagerfly - som havde til opgave at bombe Madrids civile befolkning, indtil denne tabte sin kampgejst og overgav sig.

Dog skulle bombeflyene undgå det velstående Salamanca-distrikt, hvor Franco mente, at han havde særligt mange sympatisører

Endnu et mislykket forsøg

Men heller ikke dette træk lykkedes særligt godt for Franco. For det første var bombningerne - heldigvis - ikke særligt effektive, idet tabstallet lå langt under det, man kunne have frygtet i en så stor og tæt-bebygget by som Madrid; omkring 2000 menes at være døde under bombardementet ud af en befolkning på ca. 900.000 indbyggere.

For det andet havde bombningerne tilsyneladende den modsatte effekt af den, som Franco havde regnet med. I stedet for at blive demoraliseret og miste kampvilje, som Franco havde håbet på, blev Madrids civilbefolkning efter sigende mere stålsat og lidenskabelig i sit forsvar af byen i forargelsen over Francos metoder.

Kampene dør ud

Allerede i december døde kampene inde i selve Madrid mere eller mindre ud mellem de to parter som et resultat af nationalisternes manglende fremskridt; og den frontlinje, der havde etableret sig den 19 november - og som løb gennem Casa de Campo, universitetskvarteret, brohovedet over Manzanares-floden og de erobrede områder af forstaden Carabanchel - lå fra da af mere eller mindre fast.

Faldet

Der skulle gå lang tid, før Madrid kom på nationalistiske hænder. Men den 28 marts 1939 - to dage før borgerkrigen sluttede med nationalisterne som sejrherrer og 36 års diktatur i Spanien begyndte - skete det.

Til Madrids fald bidrog dels en mere og mere kritisk mangel på tøj, mad, våben og ammunition som følge af den nationalistiske belejring af byen; og dels interne stridigheder mellem kommunistiske og ikke-kommunistiske fraktioner af de republikanske styrker, som ikke kunne blive enige om strategien.

Kommunisterne, foruden den socialistiske premierminister Juan Negrín y Lopez, ville kæmpe til den bitre ende, mens den ikke-kommunistiske fraktion, anført af oberst Segismundo Casado, ville forhandle en gradvis overgivelse af byen for at undgå alt for stor hævn fra de nationalistiske styrkers side efter det, som Casado anså for et uundgåeligt nederlag.

Overgivelsen

Casado vandt magtkampen efter at have arresteret de kommunistiske officerer (hvorved Juan Negrín og flere kommunistiske ledere flygtede fra byen), og efter at kommunisternes leder Luis Barceló var blevet henrettet. Herefter forsøgte Casado at forhandle overgivelses-betingelser med Franco, men denne accepterede kun ubetinget overgivelse og satte derfor et sidste angreb ind mod de republikanske frontlinjer den 27 marts 1939.

Denne gang havde Franco let spil på grund af de republikanske styrkers meget svækkede tilstand - og det endte med, at mange republikanske soldater opgivende smed våbnene fra sig i gaderne og begav sig mod deres hjem.

En del af dem endte dog mellem de mere end 200.000 mennesker på republikansk side, som enten blev henrettet af Francos mænd eller som døde i nationalisternes berygtede fængsler i de følgende fire-fem års fangenskab efter krigen.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hvad siger gæsterne i Madrid?

9,1
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 14 anmeldelser