Anne Frank har med sin bevægende dagbog, der er oversat til over 60 sprog, leveret et af de mest gribende og smertefulde vidnesbyrd fra Anden Verdenskrig, og hendes skjulested er en af Amsterdams mest besøgte seværdigheder, kun overgået af Rijksmuseum og Van Gogh Museet. Lige så levende hendes liv i skjul for nazisterne under 2. Verdenskrig står i verdens erindring (hvem har ikke læst bogen eller set filmen eller skuespillet?), lige så hjertegribende virker et besøg i loftsrummene i dette beskedne kanalhus fra 1635 på Prinsengracht 263-265, nær kirken Westerkerk i det centrale Amsterdam.
Sendt i koncentrationslejr
Efter at have levet i to år og en måned sammen med sine forældre og en af hendes fars ansattes familier under trange forhold, og uden at have kunnet åbne et vindue for at trække frisk luft, blev hun og hendes familie, samt de fire andre jøder, der skjulte sig med dem, angivet anonymt til nazisterne og sendt i koncentrationslejre. Den 15-årige Anne vendte, ligesom 100.000 andre jøder fra Amsterdam, aldrig tilbage.
Kun Annas far overlevede
Af Anna Franks familie overlevede kun hendes far, Otto Frank, der senere, efter at han var vendt tilbage fra koncentrationlejren, fik overdraget sin datters dagbog af sine tidligere ansatte, Miep Gies og Bep Voskuijl, der havde hjulpet med at skjule Frank-familien og som imod politiets ordrer var vendt tilbage til huset i Prinsengracht efter at familien var blevet arresteret af nazisterne for at sikre nogle af familiens personlige ejendele, herunder Anna Franks dagbog. Dagbogen er nu udstillet nedenunder i museet som en del af den permanente samling.
Den hængslede bogreol, der skjulte den hemmelige dør til loftet, er der stadig – og det er de sort-hvide fotos, hun klippede ud af filmmagasiner og klistrede op på væggen i sit værelse, også.
Vil du ønsker flere informationer om Anne Frank-museet, så kan du finde dem på museets officielle hjemmeside her.
