Portugals befolkningstal er vokset med gennemsnitligt en halv procent om året i de sidste 10 år. Det skyldes ikke kun, at kvinderne føder flere børn end før, men især at den tidligere så omfattende udvandring er stilnet af. I slutningen af 1990erne, da økonomien i Portugal fik det bedre, og der opstod mangel på arbejdskraft, vendte mange portugisere hjem igen. I år 2000 udvandrede ca. 4700 portugisere – samme år oplevede Portugal en indvandring på næsten 70.000 personer.
Udvandring har ellers været et fast indslag i samfundslivet siden 1400-tallet. I 1960erne og 70erne forlod mange fattigdommen og arbejdsløsheden i Portugal, men efter diktaturets fald i 1974 stilnede udvandringen af. Da kolonierne i Afrika blev selvstændige kort efter, vendte 700.000 portugisere fra især Angola og Mocambique hjem. Der er stadig store grupper af portugisere i Brasilien, Frankrig, Sydafrika, Canada, USA og Venezuela.
Der findes også et par hundredtusinde indvandrere fra andre lande, heraf mange illegale. De fleste kommer fra tidligere portugisiske kolonier som Angola og Kap Verde, samt fra Øst- og Centraleuropa. Der forekommer indvandrerfjendtlighed og diskriminering af etniske mindretal, særligt sigøjnere.
De tættest befolkede områder er omkring de store byer ved Atlanterhavet. Indlandet og det meste af Alentejo i syd er relativt tyndt befolket. Den største befolkningstilvækst sker i Algarve, bl.a. fordi, mange pensionister flytter dertil, især fra Storbritannien.
Portugiserne siges at nedstamme fra lusitanerne, et folk med keltiske og iberiske rødder, der levede på den vestlige del af den iberiske halvø, da romerne invaderede området i 200-tallet f.v.t. Under folkevandringerne i 400-tallet blev de blandet op med germanere, især i de nordlige egne. Den mauriske periode efterlod sig arabiske sport i syd, og fra kolonitiden i 1500-tallet og frem er der sket en indvandring fra Asien, Afrika og Sydamerika.
Portugisisk er et romansk sprog med rødder i latin. Det tales i hele landet samt i de tidligere kolonier. Den arabiske indflydelse mærkes især i syd. Der er også kommet afrikanske låneord i portugisisk og i de senere år også engelske og franske ord.
Befolkning og sprog i tal
Nedenstående informationer er fra perioden omkring år 2002
- Indbyggertal: 10 mio.
- Antal indbyggere/km2: 112
- Andel af befolkningen, der bor i byerne: 66%
- Fødselsrate: 1,1%
- Dødsrate: 1,0%
- Naturlig befolkningstilvækst: 0,1%
- Gennemsnitslevealder: kvinder 79 år, mænd 73 år
- Skolegang: obligatorisk i ni år
- Andel læsekyndige voksne: mænd 95%, kvinder 90%
- Befolkningsgrupper: portugisere, mindre grupper af øst- og centraleuropæere samt indvandrere fra tidligere kolonier, bl.a. Kap Verde, Brasilien og Angola
- Sprog: portugisisk
- Religion: katolikker, små mindretal af protestanter, jøder og muslimer
- Nationalitetsbetegnelse: portugiser
Religion
Forfatningen fra 1976 garanterer religionsfrihed, og kirke og stat er adskilt. Befolkningen er overvejende romersk-katolsk, men også Portugal bliver mere og mere sekulariseret. I midten af 1990erne oplyste en tredjedel af katolikkerne, at de gik regelmæssigt i kirke. Den katolske kirkes indflydelse er særlig stærk i de nordlige egne.
Portugal blev kristnet allerede i de første århundreder efter Kristus. Frem til slutningen af 1400-tallet var der en ganske stor tolerance over for andre religioner, men i 1497 blev jøder og kristne maurere, der ikke var konverteret til katolicismen, fordrevet. I århundrederne derefter havde jesuitermunke stor magt i landet. Først under den første republik (1910-1926) blev båndet mellem kirke og stat brudt, men under diktaturet (1926- 1974) blev kirkens stilling atter styrket, og familien, menigheden og kristendommen blev betegnet som samfundets grundpiller.
Uddannelse
Skolegang er gratis og obligatorisk i ni år fra seksårsalderen. Efter de første seks år kan eleven vælge mellem en treårig gymnasieforberedende linje eller en mere erhvervspræget. Skolesystemet omfatter desuden en frivillig, gratis forskole for børn mellem tre og seks år og et ligeledes frivilligt treårigt gymnasium med forskellige linjer. Der findes privatskoler på alle niveauer.
Uddannelse blev ikke prioriteret under diktaturet, og så sent som i begyndelsen af 1970erne var knap en tredjedel af alle portugisere analfabeter. Nu begynder næsten alle børn i skole, men manglerne i undervisningssystemet er fortsat store, særligt på landet. Lærerlønningerne er lave, faciliteterne dårlige og undervisningsmaterialet utilstrækkeligt. Der er også mangel på uddannede lærere.
Mange elever gør ikke skolen færdig – fire ud af ti går ud af skolen i 14-årsalderen.
Portugal har ti universiteter og et dusin højere læreanstalter. De vigtigste universitetsbyer er Lissabon, Coimbra (hvis universitet blev grundlagt i 1290) og Porto. Antallet af studerende er mangedoblet i de sidste 30 år, men målt i forhold til befolkningstallet er det stadig betydeligt lavere end gennemsnittet for EU-landene.