På kulturrejse til Benaojan i Andalusien

Benaojan er en af mange hvidstensbyer beliggende midt i den dramatiske smukke Grazalema Naturpark er et oplagt sted for en base på en kulturrejse til Andalusien.

Dette idylliske område af Andalusien byder på et mindre stresset liv og er elsket blandt familier og par, som søger en mere afslappet destination men med masser af sportsfaciliteter, sightseeing og adgang til de fabelagtige strande langs kysten. Indkvarteringen kan være luksuøse stuehuse (på en landejendom) og private villaer med swimmingpools, alle beliggende tæt på traditionelle små tavernas og første klasses restauranter. Holder man ferie i Benaojan, er man i et af de bedste områder til udendørs aktiviteter som golf, cykling, ridning, fiskeri og svømning.

Tager man på sightseeing fra Benaojan, bør man besøge spændende byer som Ronda, Malaga, Marvella og Sevilla, og selvfølgelig – de berømte feriesteder ligger blot en times kørsel væk. Benaojan tilbyder et stort udvalg af ferieaktiviteter med noget for enhver smag, og det er bl.a. en af grundende til stedets store popularitet.

Hvornår skal du rejse

Benaojan er et sted, man nyder mest udendørs, og heldigvis er klimaet her et af de bedste i Europa. Somrene er varme, og området bliver overfyldt med gæster fra kysten. Hvis man søger en roligere og en køligere ferieperiode, så bør man vælge lavsæsonen, som er forårs- og efterårsmånederne. Hvis man bestiller sin ferie i lavsæsonen, inklusive om vinteren, betyder det, at man kan opnå rabat på priserne både med hensyn til flyveturen og til indkvartering. Hvis man holder ferie i Benaojan for at dyrke sportsgrene som trekking og golf, så er de friske varme måneder som april, maj, september og oktober ideelle.

Vejret

Med over 320 solskinsdage om året, er det ikke vanskeligt at opleve solskin i Benaojan. Dagtemperaturerne vil nå op på 30 grader og også over i juli og august måned, og aftentemperaturen ligger på ca. 18 grader og er ideel til at indtage sine måltider i den fri luft. Der er varmt om foråret med temperaturer på 20 grader og over; temperaturerne kan nå op på 30 grader i oktober måned. Det regner sjældent om sommeren. Regnen falder fra november til marts måned. Vintrene er kølige med 13 grader, men der vil stadig være masser af solskin at nyde på en tur til Benaojan om vinteren.

Lufthavn og transport

Malaga lufthavn, der har lufthavnskoden AGP, servicerer Benaojan, med direkte fly fra Danmark til Malaga hele året rundt fra de fleste lufthavne. Flyvetiden til Malaga er ca. 3½ time med en transfertid til Benaojan på ca. 1½ time. Malaga Lufthavn tilbyder masser af faciliteter, inklusive barer, restauranter, toldfri butikker, hoteller og billeje. Tog, busser og taxaer kører fra Terminal 3; taxaerne har ikke taxameter, så aftal turens pris før start.

Taxaturen til Benaojan vil ligger på ca. 130 euro. Bestiller man online privat transfer til 4 personer koster det ca. 40 euro pr. person; Lejer man selv en bil, er det en af de mest behagelige og billigste muligheder for transfer. Vejene i Malaga er gode og man kører i højre side; billeje for en uge koster far ca. 600 kr.

Strandene 

De uspolerede solrige strande på Costa del Sol ligger kun en times kørsel fra Benaojan. Strandene langs kysten bliver betragtet som nogle af de bedste i Spanien, sågar i hele Europa. Feriesteder med tilhørende strande præmieret med det “Blå Flag” gnider sig op af hinanden med afsides bugte og vige, og det varme Middelhavsvand er ideelt til snorkling og scuba dykning. De fleste strande har fint gråt sand, men der er også mange gyldne strande, som man kan nyde langs kysten.

San Pedro er et af de fineste feriesteder, man kan tage til, når man kommer kørende fra Benaojan. Playa San Pedro de Alacantra strækker sig over 3 km og bliver foretrukket af familier, da der er lavvandet, samt børneforlystelser og strandrestauranter. Dette er det ideelle sted at leje en solvogn, nyde solen og dyrke noget vandsport. Hvis man besøger stedet om torsdagen, kan man købe håndlavede varer ved markedet tæt ved.
Du vil helt sikkert ikke ønske dig at miste chancen for at nyde strandene ved Puerto Banus, som.er en af de bedste med hensyn til vandsport. Dette er en populær strand, hvor man kan prøve jet skiing, vandski, scuba dykning og selvfølgelig ture på bananbådene. Bliv lidt længere end beregnet og du vil finde ud af, hvorfor Puerto Banus hører til blandt de byer, der har det bedste natteliv i Spanien.

For at undgå de overfyldte strande, søg da mod øst til strandene ved Puerto de la Duquesa. La Duguesa er en af Costa del Sol’s skjulte hemmeligheder med utallige uspolerede og øde sandstrande. Efter en dag ved stranden kan man besøge marinaen, tage på golfbanen eller smage på noget af det skønne mad og skønne drikkevarer på de mange restauranter og barer langs promenaden.

Oplevelser

Her følger nogle tips på hvad man kan opleve på en kulturrejse til dette område i Andalusien.

Huler

Beundrere af oldtidshistorie og eventyrlystne underjordiske huler kan her udforske det atmosfæriske hulesystem i og omkring Benaojan. Indviklede huletegninger og menneskeværk fra 20.000 år tilbage i tiden er blevet opdaget i Cueva de la Pileta og Cueva del Gato. De har også spændende underjordiske oplevelser for erfarne huleforskere og tiltrækker entusiaster fra hele Europa.

Festivals

Selv om det er en lille by, så er Benoajan kendt for sine kulørte traditionelle festivals, som liver op på et besøg i byen og giver en fascinerende kulturel charme. Verbena del Tren’s højdepunkt er 3 dage med festligheder som fyrværkeri, festivals og dans samt gratis chorizo og sangria uddelt til alle. Det er en ufattelig pulserende oplevelse fyldt med ægte andalusisk smag. Andre årlige begivenheder omfatter festivals som Virgen del Rosario og San Marco, som er lige så fascinerende og værd at se på.

Marbella

Hvorfor ikke tage en dagstur til det chikke feriested Marbella? Tilbring dagen med at nyde solen langs denne stilfulde promenade, hengive sig til noget vandsport eller bare slappe af på en af cafeerne langs stranden eller nyde en fantastisk solnedgang. Der er også et overraskende antal af historiske og kulturelle ting så som den berømte Arabiske Mur og det moderne kunstmuseum. Marbella er fyldt med charme, og det vrimler med sjove attraktioner, og er det perfekte sted at tilbringe en dag sammen med familien.

Ridning

Gemt mellem ufremkommelige bjergtoppe og den hurtigløbende Guardiaro flod, ligger Benaojan i et smukt landskab, som man bedst kan udforske til hest. Enkelte personer samt grupper vil passerer tværs over bølgende skove, rullende bakker og skyggefulde olivenlunde, medens man nyder de rustikke landboejendomme i landsbyerne og den fascinerende flora og fauna. En dag til hest er absolut den bedste måde at se det landlige Andalusien på.

Det lokale køkken

Livet og kulturen i Benaojan illustreres bedst ved dens kulørte række af lokale køkkener, som er meget ejendommelige og med retter, der er meget anderledes end den almindelige andalusiske mad. Rustikke cafeer og tapasbarer tilbyder solide måltider af kanin med hvidløg, stærk gazpacho og masser af chorizo. Den mest berømte ret er Chacina Benaojena – en unik ret med stegt svinekød med hvidløg og vin. At gå ud at spise i Benaojan er en skøn traditionel oplevelse med masser af lokal atmosfære og ægte varme.

Sport

Benaojan tiltrækker frygtløse eventyrlystne sportselskere med et antal af spændende udendørs aktiviteter, der kan nydes i det barske omkringliggende landskab. Guardiaro Dalen tilbyder kajakroning og rafting, mountain biking i alle forskellige bjergterræner, bjergbestigning og nogle af de bedste huler i Spanien. Området vrimler med fugle og pattedyr og er et elsket sted for natur- og fuglebeundrere.

Der er lukket for kommentarer.