Tidligere var den britiske økonomi baseret på den traditionelle sværindustri, for eksempel minedrift og skibsværfter. Siden 1970erne er der dog sket store ændringer, der har medført, at industriens andel af BNP er faldet kraftigt, mens servicesektoren er vokset. Finanssektoren har fået større betydning, og London er et af Europas og verdens finanscentre. Finanssektoren stod i 2002 for godt en fjerdedel af bruttonationalproduktet, BNP.

De strukturelle reformer, bl.a. privatiseringer af statslige virksomheder, der blev indledt i 1980, har ifølge OECD – de vestlige industrilandes økonomiske samarbejdsorganisation – givet resultat i form af en mere fleksibel, mere konkurrencedygtig og mindre inflationsfølsom økonomi. Kritikere fremhæver dog, at det har medført en større social ulighed.

Under den internationale lavkonjunktur i begyndelsen af 1990erne faldt BNP, men i perioden 1990-2003 oplevede landet en konstant vækst på ca. 2 procent om året. I starten af 2000-tallet voksede den britiske økonomi stærkere end de fleste andre EU-landes. Væksten var i høj grad koncentreret til det sydøstlige England, mens den traditionelle eksportindustri andre steder i landet blev ramt hårdere af højre oliepriser og det stærke britiske pund, der har gjort britiske varer dyrere i udlandet.

I slutningen af 1990erne investerede amerikanske, japanske og franske virksomheder i britisk industri, men investeringerne faldt betydeligt under den nye lavkonjunktur i starten af 2000-tallet. Mange industrier blev nedlagt i det centrale England, i Wales og i Skotland.

En af årsagerne til den relativt stærke britiske økonomi var den store efterspørgsel på hjemmemarkedet. Et lavt renteniveau holdt det hjemlige forbrug oppe og fik priserne på fast ejendom til at stige voldsomt, særligt i storbyerne. Mange husholdninger havde en stor gæld, og der herskede en vis uro for, hvad der ville ske, hvis renten begyndte at stige.

I perioden 1999-2003 lå inflationen på noget over 1 procent, hvilket var lavere end gennemsnittet for EU-landene.

Den konservative regering havde i store dele af 1990erne problemer med et voksende budgetunderskud. Da Labourregeringen trådte til i 1997, lovede man, at udgifterne ikke ville overstige niveauet fra de konservatives seneste finanslov. Det lykkedes to år senere at vende forgængernes budgetunderskud til et overskud, og i 2001 var overskuddet på statsfinanserne ca. 7 mia. pund. Resultatet skyldes ifølge iagttagere en blanding af godt lederskab, held, øgede skatteindtægter og faldende renter. Overskuddet gjorde det muligt for Storbritannien at betale af på sin udlandsgæld hurtigere end forudset, og gælden lå i 2003 på 40 procent af BNP.

Lavkonjunkturen efter 2001 gjorde det dog svært for regeringen at holde sorte tal på bundlinjen, og underskuddet for finansåret 2003/2004 blev skønnet til 3 procent af BNP. Staten begyndte også at låne penge, og skattetrykket voksede noget. I Labours anden mandatperiode er der først og fremmest blevet bevilget penge til sundheds- og uddannelsessektoren.

Labourregeringen har som mål, at inflationen ikke må overstige 2,5 procent, og den har givet centralbanken frie hænder til at opnå dette. Storbritannien står i øvrigt uden for ØMU’en, EUs økonomiske og monetære samarbejde.

Storbritannien er verdens femtestørste handelsnation. Alligevel er der traditionelt underskud på handelsbalancen. Det skyldes, at den høje kurs på pundet gør britiske eksportvarer dyrere, mens importen er blevet billigere.

Handelen med tjenester giver dog et betydeligt overskud – alligevel havde Storbritannien i 2002 underskud på betalingsbalancens løbende poster.

Økonomi i tal

• BNP/indbygger: 25.500 US dollar (købekraftkorrigeret, skøn, 2002)
• Diverse sektorers andel af BNP: landbrug 1%, industri 26%, service og andet 73% (2002)
• Naturressourcer: olie, naturgas, stenkul
• Årlig eksport: 276 mia. US dollar (skøn 2002)
• Årlig import: 335 mia. US dollar (skøn 2002)
• Vigtigste eksportvarer: industriprodukter, elektronik, kemikalier, olie og andet brændstof, levnedsmidler
• Vigtigste importvarer: transportmidler, industriprodukter, elektronik, olie og andet brændstof
• Vigtigste handelspartnere: USA, Tyskland, Frankrig

Naturressourcer og energi

Storbritannien har store reserver af blandt andet olie, naturgas og kul. Man begyndte at udvinde naturgas i 1960erne og olie i 1970erne, og siden er kulminedriftens betydning faldet støt. I 2000 var der 17 miner tilbage.

Det meste af olieindustrien er på private hænder. Meget af råolien eksporteres, mens billigere olie importeres fra Mellemøsten. I 2003 indgik Storbritannien en aftale med Norge om at importere norsk naturgas fra Nordsøen fra 2006.

Elektriciteten fremstilles hovedsageligt i olie-, gas- eller kulfyrede kraftværker. En femtedel af elektriciteten kommer fra kernekraft. Man er også begyndt at satse på vindkraft, der efter planerne skal producere 3 procent af elektriciteten fra 2010. En privatisering af atomkraftværkerne har været på den politiske dagsorden flere gange, men kritikere mener ikke, at sikkerheden kan holdes på det nødvendige niveau, hvis ikke staten har ansvaret for kraftværkerne. Sikkerheden ved Sellafield, et opbevaringsanlæg for atomaffald, bliver jævnligt diskuteret. Irland og de nordiske lande har længe kæmpet for at få anlægget lukket efter rapporter om radioaktivt udslip.

Landbrug og fiskeri

Storbritannien producerer selv to tredjedele af de levnedsmidler, befolkningen konsumerer.

Men landbruget står kun for ganske få procent af BNP. Den gennemsnitlige størrelse på et landbrug er 70 hektar, hvilket er det største inden for EU. Landbruget er effektivt og beskæftiger 2 procent af arbejdskraften. De vigtigste afgrøder er hvede, byg, kartofler og sukkerroer. Også husdyrholdet er betydeligt. i de senere år er der kommet flere og flere økologiske landbrug, og i 2002 fandtes der 4000 gårde med økologisk drift.

Fra midten af 1990erne er bøndernes indtægter faldet betydeligt inden for det traditionelle landbrug. Det skyldes især flere udbrud af alvorlige sygdomme blandt fyrene. Landbruget blev ramt af eksportforbud for oksekød i 1996, da der udbrød BSE eller kogalskab blandt en række britiske besætninger. Først i 1999 besluttede EU at hæve eksportforbudet for benfrit britisk oksekød. På det tidspunkt havde man opdaget over 175.000 tilfælde af BSE, og slagtet over tre mio. dyr i Storbritannien.

I 2001 fik bønderne nye problemer, da der udbrød mund- og klovsyge. Myndighederne var sene til at reagere, og smitten bredte sig til flere landsdele. Mange gårde blev isoleret, og over 6 mio. dyr blev slagtet og brændt. Der blev igen indført eksportforbud for britisk kød. Epidemien gik også ud over turisterhvervet. I januar 2002 blev landet dog erklæret fri for sygdommen.

Storbritannien er en af verdens førende fiskerinationer. Fiskeriets betydning er dog faldet i de seneste år som følge af tabte fiskerifarvande blandt andet ved Island, samt nye EU-regler, der betyder lavere kvoter og tillader friere konkurrence. Af samme grund har fiskeopdrættet fået større betydning.

Industri

Siden slutningen af 1980erne er den britiske industri blevet moderniseret og mere konkurrencedygtig. De vigtigste brancher er maskinindustri, elektrisk og elektronisk industri, levnedsmiddelproduktion, kemisk industri (primært medicinalvarer) og papirindustrien. Byggebranchen havde gode år i starten af 2000-tallet. I 2003 var ca. en femtedel af arbejdskraften ansat i industrien.

Den hjemlige bilindustri kom i krise i år 2000 på grund af det stærke britiske pund, der gjorde biler produceret i Storbritannien dyrere i udlandet. Men tusinder af jobs blev reddet, da BMW solgte sin fremstilling af Land Rover til amerikanske Ford. Den japanske bilproducent Nissans fabrik i Sunderland betragtes som en af de mest effektive i Europa.

Produktionen af alkoholiske drikke er en vigtig gren inden for fødevareindustrien. Størst betydning har den skotske whiskyproduktion.

Siden 1979 er mindst 50 statslige virksomheder blevet privatiseret. Der føres en aktiv politik for at opmuntre foretagsomheden blandt mindre erhvervsdrivende, og antallet af små og mellemstore virksomheder er steget kraftigt.

Arbejdsmarked

Der er ca. 70 britiske fagforbund samlet i paraplyorganisationen Trades Union Congress, TUC, som har i alt 6,7 mio. medlemmer, både arbejdere og tjenestemænd. Confederation of British Industry, CBI, er den største arbejdsgiverorganisation.

Den tidligere så stærke fagbevægelse har mistet sin betydning siden starten af 1980erne, hvor en ny lovgivning begrænsede dens indflydelse. Siden Labour kom til magten i 1997, har faggrupper, hvor over halvdelen af lønmodtagerne er fagligt organiserede, fået lovfæstet forhandlingsret. Det samme er tilfældet, hvis 40 procent stemmer for det. På landsplan er ca. hver tredje lønmodtager organiseret.

Flere og flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, men mange af dem arbejder på deltid. Undersøgelser foretaget i 2002 viser, at kvinder i gennemsnit tjener 20 procent mindre end mændene.

I 2004 var 5 procent uden arbejde. Der er flaskehalsproblemer flere steder, dvs. stor arbejdsløshed blandt ufaglærte i visse brancher, samtidig med at der var mangel på uddannet arbejdskraft andre steder. Arbejdsløsheden er størst blandt mænd over 50, lavtuddannede og personer fra etniske mindretal.

I perioden 1991-2001 forsvandt en halv million job fra Nordengland, samtidig med at alle de nyskabte job er kommet til Sydengland. De fleste arbejdspladser er forsvundet indenfor industrien, og i dag arbejder næsten fire ud af fem briter inden for servicesektoren.

Labourregeringen forsøger at mindske arbejdsløsheden blandt unge med uddannelsestilbud og tilskud til virksomheder, der ansætter langtidsledige. Der er også indført et system med skattelettelser og børnepenge til arbejdende familier med lave indkomster. I 1999 blev der også indført mindsteløn i Storbritannien.

Sociale forhold

De sociale forskelle i det britiske samfund ses tydeligt, og man hører ofte Storbritannien omtalt som et klassesamfund. Velstanden er også ujævnt fordelt over landet – det er i det sydlige England, at pengene befinder sig, mens de nordlige egne halter efter.

Det britiske velfærdssystem omfatter almindelig sygesikring gennem National Health Seurity (NHS) og socialsikring. NHS yder bl.a. gratis lægehjælp. Primærplejen fungerer ganske godt, men der er lang ventetid på operationer og mangel på hospitalssenge. Derfor er der skudt flere private alternativer op. På finansloven for 2004/2005 er der afsat ekstra penge til sundhedssektoren, bl.a. i form af en ny sygehusstruktur, der gør det muligt for visse hospitaler at låne penge på det åbne marked.

Selvom arbejdsløsheden generelt er lav, er mange briter afhængige af overførselsindkomster. Systemet er ved at blive skærpet, og det er regeringens mål at få skabt flere arbejdspladser, samtidig med at antallet af personer på overførselsindkomster skal sænkes.

Overførselsindkomsterne udbetales på ugebasis. Der er I de seks første uger oppebæres 90 procent af lønnen, og derefter en lavere erstatning i resten af perioden. I mange tilfælde har mødrene ret til yderligere 26 uger ulønnet orlov. I 2003 fik også fædrene ret til to ugers betalt barsel.

Ligesom i mange andre vestlige lande er andelen af ældre stigende. I 2001 var godt en mio. briter 85 år eller ældre. Pensionsalderen er 60 år for kvinder og 65 år for mænd, men det er meningen, at pensionsalderen for kvinder gradvist skal sættes op til 65 frem til 2020. Mange pensionister har svært ved at leve af deres pension.

Velgørenhed er almindeligt forekommende og accepteret i alle samfundslag og af alle politiske partier. Der samles årligt millioner af pund ind gennem sådanne organisationer.

Infrastruktur og turisme

Både person- og godstrafik foregår for en stor del på landevejene. Vejnettet er vidtforgrenet og består primært af asfalterede, men smalle veje. Godstrafikken med tog voksede dog i begyndelsen af 2000-tallet.

Storbritannien er jernbanens oprindelsesland. The Stockton and Darlington Railway, der blev åbnet i 1825, var den første dampdrevne passagerjernbane i verden. Trods omfattende nedlægninger har Storbritannien fortsat et tæt jernbanenet på sammenlagt 18.000 km. Færre og færre rejser dog med tog, bl.a. på grund af de dyre billetter og mange forsinkelser.

Britisk Rail blev privatiseret i 1996. Siden da har trafikken været varetaget af en snes private selskaber. Det er den almindelige opfattelse, at to store togulykker, der fandt sted i slutningen af 1990erne, skyldes manglende vedligeholdelse af spor og signalsystemer.

Londons undergrundsbane er verdens ældste og godt 400 km lang. Tunnelen under den Engelske Kanal til Frankrig, Eurotunnel, blev taget i brug i 1994, og der kører både passager- og biltog. Rejsen til Paris fra London tager tre timer, og der går også passagertog til Bruxelles gennem tunnelen.

Der findes over 400 havne i landet, hvoraf London og Milford Haven er blandt de vigtigste. London er desuden et vigtigt centrum for skibsforsikringer og -mæglere.

Flyselskabet British Airways, BA, er et af verdens førende. Hjemmebasen er Heathrow Lufthavn ved London, der passeres af 63 mio. rejsende årligt. Herfra er der forbindelse til 100 lande verden over. London har flere andre store, internationale lufthavne: Gatwich, Luton, Stansted. Desuden findes der en snes andre lufthavne rundt om i Storbritannien.

Turismen er en af Storbritanniens vigtigste indtægtskilder, der bidrager med 5 procent af BNP og beskæftiger ca. to mio. mennesker. Landet er verdens femtestørste marked for udenlandske besøgende. De mest besøgte steder er London med dens rige kulturliv og historiske bygninger, men også de øvrige dele af landet har meget at tilbyde turisterne. Antallet af amerikanske turister er faldende, men det opvejes af det stigende antal europæiske besøgende. I alt kommer ca. 23 mio. mennesker til Storbritannien som turister hvert år.