Kan man holde kulturferie i Fuengirola

Fuengirola er et internationalt feriested, som har været blandt favoritterne i lang tid, takket være de smukke strande, det solrige klima og et væld af attraktioner. Feriestedet er populært blandt familier som elsker rene sikre strande og attraktioner inklusive en af de bedste zoologiske haver i verden, dens vandland og sightseeing byer som Malaga og Marbella. Fuengirola er også populær blandt grupper af unge mennesker som kommer på grund af det vibrerende natteliv ikke kun her men også ved feriestedet Torremolinos og Puerto Banus. Aktiviteter som vandsport er populært og Fuengirola har også adskillige golfbaner.

Hvis du godt kan lide at handle, så vil du nyde det moderne bycentrum med de mange designforretninger og store indkøbscentre; Fuengirola har også det største ugentlige marked på kysten. Dette livlige feriested tilbyder noget for enhver smag og det gælder også det store udvalg af spanske og internationale restauranter.

Hvornår skal du rejse

Fuengirola er en populær feriedestination året rundt takket være det solrige klima. Sommermånederne og skoleferierne er perioder hvor der altid er meget fyldt, og hvis du efterlyser et roligere tidspunkt at rejse på, så overvej foråret og efteråret. Lavsæson månederne er perfekte tidspunkter at besøge Fuengirola på til nedsatte priser. Men Fuengirola kan være meget travl hele året på grund af det antal festivaler der holdes her; der er som regel mindst én festival om måneden i forårs, sommer og efterårs månederne. Rejser du på kulturferie er perioden fra april til juni og fra september til november oplagte.

Vejret

Klimaet i Fuengirola er typisk Middelhavsklima med varme sommermåneder og korte milde vintre. Man kan forvente at opleve dagtemperaturer på 30 grader i de varmeste sommermåneder juli og august medens aftenerne vil være varme med ca. 20 grader.
Forår og efterår er noget køligere med temperaturer på omkring 20 grader men bliv ikke overrasket hvis temperaturen kommer op på 30 grader i perioden fra maj til oktober måned. Det er sjældent at det regner om sommeren, der kan dog falde regn i vintermånederne, men der vil stadig være masser af solskin med vintertemperaturer på omkring 17 grader.

Lufthavn og transport

Året rundt er der direkte flyafgange til Malaga Lufthavn (AGP) fra de fleste lufthavne i Danmark med en flyvetid på omkring tre timer. Malaga Lufthavn ligger blot 30 minutter fra Fuengirola. Faciliteterne i Malaga Lufthavn omfatter barer, restauranter, toldfri butikker, vekslekontorer og biludlejning. Tog, busser og taxaer afgår fra Terminal 3 og taxaerne er uden taxameter; turen til Fuengirola vil ligge på omkring 30 uero.
Det er en god idé at bestille online en privat transfer, og dette vil koste omkring 12 euro per person. Hvis du har i sinde at udforske Costa del Sol vil det være en god idé at leje en bil; vejene i Malaga er i god stand og man kører i højre side. Det er billigt at leje bil, og det kan gøres online til en pris af ca. 95 euro for en uge.

Strandene i Fuengirola

De fantastiske strande og det solrige klima er grunden til at Fuengirola stadig er et yderst populært feriested. Strandene langs kysten er nogle af de mest uspolerede i Spanien, og det fine grå sand bliver overskvulpet af det exceptionelle klare Middelhav. Mange af strandene har fået det europæiske Blå Flag status på grund af det høje niveau af vedligeholdelse og samt sikkerheden med livreddere.

Torreblanca er et typisk eksempel på Fuengirola strandene; en stor strækning af fint sand skrånende svagt ud i det lave vand. Denne familievenlige strand med det Blå Flag er et ideelt sted at leje en solpavillon at slappe af i medens børnene leger i det varme vand. Havnefrontens promenade har mange cafeterier, barer og restauranter og der er værelsesudlejning flere steder, hvis du ønsker at have udsigt ud over stranden.

Santa Amalia er en anden smuk strand med et væld af forskellige vandsport. Du kan f.eks. prøve at windsurfe, dykke, sejle eller fiske eller du kan bare leje en solpavillon og slappe af under en skyggefyldt parasol. Der er masser af tætliggende restauranter, butikker og barer hvor man kan få en frokost snack eller middag senere om aftenen. Dette er en sikker, familievenlig strand og der er tilstedeværende livreddere.

Der er masser af fredfyldte vige og bugte at udforske i og rundt omkring Fuengirola, men for helt at undgå de store skare af mennesker så tag en tur på 10 minutter op langs kysten til Benalmadena. Tajo de la Soga regnes for en af de mest fredfyldte og romantiske strande langs denne strækning af bugte og bliver sjældent overfyldte, ikke engang i sommermånederne. Dette er en af disse skjulte små strande, som kun er kendt af de lokale. Der er garanteret ro og fred på strandene langs denne strækning af kysten.

Oplevelser

Strandene på Costa del sol
Costa del Sol strandene bliver ikke meget bedre end dem der findes i Fuengirola. Der er et antal af lange gyldne strande i Fuengirola, hvoraf to, Las Gaviotas-Boliches og Torreblanca, har fået tildelt det europæiske Blå Flag status. Fuengirola er især meget eftertragtet på grund af de syv kilometerlange sandstrande, og man kan forvente at der er masser af muligheder for at dyrke vandsport en masser af steder hele dagen.

Sportsaktiviteter
Der er ikke mangel på sportsaktiviteter i Fuengirola for den energiske feriegæst. Gokart, golf og ridning er muligt i Fuengirola. Vandsportsaktiviteterne er jet ski, windsurfing, scuba dykning, sejlsport og surfing.

Fuengirola Zoo
Børn og voksne kan blive underholdt i timer i den skønne Fuengirola Zoo. Efterlignede regnskove, vandfald og floder er blot nogle få af de attraktioner der tilbydes. Se aberne, krokodillerne og næsehornene, og glem ikke at besøge haven en aften hvor den er oplyst og natdyrene kommer frem for at lege.

Restauranter
Der er et stort udvalg af caféer og restauranter i Fuengirola området. Lige fra strandrestauranter som El Bote der serverer de friskeste skaldyr og fiskeretter til den meget populære El Paso restaurant, hvor der serveres et udvalg af pragtfulde mexicanske retter, der er kogekunst til enhver gane på dette kosmopolitiske feriested. Der er også internationale restauranter, der serverer de britiske livretter.

Nattelivet
Feriegæster vil ikke komme til at mangle aktiviteter om aftenen i Fuengirola. Dette feriested praler med nogle af de bedste barer, pubber, og klubber i Costa del Sol. Intime live musikbarer ligger side ved side med en stor kapacitet af diskoteker og klubber. Der er også et stort antal af romantiske cocktail barer og karaoke barer alt afhængig af hvad man foretrækker om aftenen.

Dagsture
Hvis man efterlyser nogle spændende dagsture fra Fuengirola, så sørg for at besøge de vibrerende byer i nærheden som f.eks. Malaga og Marbella. Begge disse byer tilbyder de bedste restauranter, natteliv og sightseeing attraktioner, og Marbella’s berømte havn er især et godt sted at nippe til en kølig drink og kigge på nogle berømte personer.

Der er lukket for kommentarer.