Flyv med Thai Airways til Phuket i Thailand

Med Thai Airways til Phuket lander man lige midt i paradis. Her på Thailands største ø er der hvide sandstrande så langt øjet rækker og masser af sol, varme og afslapning. Så det er svært ikke at overgive sig og bare nyde det.
Phuket er skøn i sig selv, men der er også mange muligheder for at tage på udflugter ud fra Phuket. Man kan for eksempel tage på en sejltur ud i Phangnga-bugten og besøge øen Koh Ping Gan, der er kendt fra James Bond-filmen ’Manden med den gyldne pistol’. Øen og området byder på en oplevelse for livet. Hele bugten er fyldt med kalkstensklipper og -øer, og det er et imponerende smukt syn.
Eller hvad med en tur til øen Koh Phi Phi. Smukkere fås det næsten ikke, og billeder fra øen havner i mange brochurer og materiale, der skal vise en ægte paradisø. Sejlturen tager et par timer og er et godt bud på en smuk og uforglemmelig ferieoplevelse.
For de golfinteresserede er der selvfølgelig også gode muligheder for at spille golf. Og for fiskeentusiasterne er en tur ud i solen med fiskestangen også en mulighed – det kunne jo være sjovt at få en haj, sværdfisk eller barracuda på krogen.