Oplevelser på São Miguel

São Miguel, også kendt som den grønne ø, er den største og mest folkerige ø i øgruppen Azorerne. São Miguel byder dig velkommen med smukke søer, blidt afrundede bakker, stejle bjerge, grønne sletter, alt sammen omgivet af det blå hav.

São Miguel er også den ø i Azorerne, som har mest at byde på i forhold til historiske og kulturelle seværdigheder.

Ponta Delgada på São Miguel

Ponta Delgada med sine 50,000 indbyggere virker som en storby med en blanding af moderne bekvemmeligheder og en historisk atmosfære. Her er monumenter, arkitektur fra det forrige århundredeskifte, parker og brostensbelagte gader, men også en moderne marina, gode restauranter, shopping muligheder, barer, natklubber og cafeer på havnefronten.

Terra Nostra Parken på São Miguel

São Miguel er kendt for sin prisbelønnede Terra Nostra Park, vidunderlige golfbaner, søer, strande, århundrede år gammel arkitektur, imponerende landskaber, og sidst, men ikke mindst, sin befolkning. Sao Miguel er helt enestående. Hvis man en gang har besøgt Sao Miguel, ønsker man altid at komme tilbage.

Mange forskellige aktiviteter på São Miguel

São Miguel byder på mange forskellige aktiviteter for dig, som ønsker at gøre kulturrejsen til en aktiv ferie. Her er mulighed for hvalsafari, delfinsvømning, vandre- og trekkingture, dykning, fisketure, jeep safari, fugleture, sejlsport, snorkling, svømning, golf og mange andre indendørs- og udendørsaktiviteter.

Vejret på São Miguel

Vejret på São Miguel er bedst mellem juni og oktober; de varmeste måneder er juli, august og september. Perioden fra november til januar er også behagelig, men temperaturen falder noget. Fra februar til april kan der forekomme en del regn.

Kunst og kultur på São Miguel

São Miguel, Azorernes største ø, er ikke blot et populært rejsemål på grund af sin smukke natur, den grønne ø byder også på et rigt kulturliv, som vidner som befolkningens kreative sjæl. Læs her om eksempler på den kunst du kan opleve på en kulturrejse til São Miguel

Musik på São Miguel

Nostalgi fremkaldt af havet og isolationen ser ud til at have påvirket Azorernes melodier. I de traditionelle danse hvirvler de dansende kvinder rundt i deres farvestrålende dragter, medens mændene er klædt i mørke farver.

Når man lytter til musikken og ser Azorboerne danse sapateia, manjerico, pezinho, pezinho-da-vila, Balho furado og cana-verde, løftes sløret lidt for øboernes sjæl, som er præget af deres isolation igennem århundreder midt i Atlanterhavet. Omkring 30 bands, spredt over hele Sao Miguel, viser hvor meget beboerne på Sao Miguel holder af musik. De deltager altid i festivaler og processioner, og optræder normalt fra de små tribuner, som findes rundt om i parker og på torve.

Kunst på São Miguel

Kunsthåndværk fra Sao Miguel er karakteriseret af brugen af gamle mønstre og øens egne materialer. Måtter lave af blade fra majsplanten og spraglede dukker af majskolber, som forestiller figurer i traditionelle dragter, kunstige blomster lavet af papir, stof og fjer, samt kurvemager-arbejde er alt sammen eksempler på kunsthåndværk lavet af kyndige hænder. Hertil kommer broderede og vævede duge og andre ting til hjemmet, samt uldne huer som fårehyrderne traditionelt anvender.

Pottemagertraditionen på São Miguel

De første indbyggere på Sao Miguel bragte pottemagerkunsten med sig til øen. Pottemagere viderefører en århundrede gammel tradition til Vila Franca do Campo, som tidligere havde snesevis af keramikværksteder og brugte ler, som blev sejlet over fra øen Santa Maria. I dag findes der kun få pottemagere, som mestrer kunsten at producere håndlavede potter, kander, bakker, fantasifulde og elegante krukker og fine små miniaturefigurer, som mange samlere er interesserede i.

Lagoa udviklede sig til et pottemagercenter i midten af det 19. århundrede og blev snart berømt uden for landets grænser for den dekorative formgivning og glasering af sine produkter.  De dygtige pottemagere fremstiller ikke kun praktiske ting, men også figurer, dekorative vaser og glaserede kakler.

Seværdigheder i Ponta Delgada på São Miguel

Ponta Delgada på São Miguel var oprindeligt et lille fiskerleje beboet af fiskere som drog nytte af den naturlige havn på øens sydkyst. Med tiden voksede byen og blev São Miguels vigtigste havneby. I dag giver Ponta Degada med smukke parker sine besøgende en forsmag på São Miguels smukke natur og byder samtidigt på interessante kulturelle seværdigheder

Ponta Delgada’s historie

I 1518 flyttede man øens toldbod hertil, og i 1546 blev Ponta Delgada gjort til hovedstad på São Miguel. I det 16. og 17. århundrede byggede man forstærkninger omkring byen for at forsvare den mod fjendtlige angreb. Økonomisk ekspansion førte til større velstand i det 18. og 19. århundrede, og byen oplevede et sandt byggeboom med bygning af slotte, kirker og monumenter.

I 1861 påbegyndtes bygning af en kunstig havn i Ponta Delgada, som blev startskuddet for en dynamisk periode i Ponta Delgadas historie, bl.a. med en hel del industri omkring havnen. I 1947 indviede man hovedfærdselsåren Avenida do Infante D Henrique, hvilket ændrede byens udseende og skjulte de oprindelige havne i Sao francisco og Caldeira da Ribeira de Valverde, som var tæt forbundet med São Miguels historie.

I dag er Ponta Delgada på São Miguel et af de administrative centre i den selvstændige region og hovedsæde for Azorernes universitet, som blev oprettet i 1975. Det er også den største by i ø-gruppen.

Interessante steder at besøge i Ponta Delgada på São Miguel

De mest interessante stede at besøge er: Sao Sebastiao kirken, Sao Pedro kirken, Jao Joao kirken, Nossa Senhora da Esperance kloster og kapel, Colegio kirken, Sasnta Barbara kirke og asyl, Santa Ana kapel, Nossa Senhora da Conceicao kirken, Sao Bras fortet, Redoubt of Mae de Deus, Byportene, Conceicao slottet, Fonte Bela slottet, Santa Catarina slottet, Santa Ana slottet, Raadhuset, Det historiske Center og Carlos Machado museet.

Landskaber på São Miguel

São Miguel, som er opkaldt efter ærkeenglen Mikael, er Azorernes største ø, og en af de smukkeste. På São Miguel, der lokalt kaldes for den “den grønne ø “, finder du udover de små hyggelige landsbyer en frodig og varieret naturen med spektakulære landskaber præget af Azorernes vulkanske ophav. Herunder kan du læse om nogle af de mange natur- og kulturoplevelser på São Miguel.

Sete Cidades søen

Et stort krater med en omkreds på 12 m. Et uforglemmeligt syn med Lagoa Verde (den grønne sø) og Lagoa Azul (den blå sø), indrammet af stejle skråninger dækkede af træer og blomster. Lagoa Azuls bredder og lille halvø indbyder til fredelige vandreture og picnics, til at nyde freden og roen. Et gammelt sagn fortæller om en prinsesse og en fårehyrde, hvis kærlighed var umulig, og deres tårer skabte derefter de to søer med forskellig farve i kraterne.

Ved det ene krater ligger den idylliske landsby Sete Cidades med sine specielle huse i en populær arkitektonisk stil og en neo-gotisk kirke fra det 19. århundrede, samt grønne marker og en mindre sø ved navn Santiago. Ved Lagoa Azul ligger en smuk have med imponerende træer og masser af azaleaer.

Belvederes ved Vista do Rei (i forbindelse med Kong Carlos’ besøg i 1901) og Cerrado das Freiras. Interessante udsigtspunkter fra vejen, der er bygget langs krateret, kantet med flotte hortensiaer. Den ene flotte udsigt følger den anden fra vejen der forbinder den tidligere nævnte kirke med landsbyen Varzea.

Pico do Carvao på Sao Miguel

En bjergtop med vidtstrakt udsigt over havet og midten af øen. I nærheden ligger søerne Carvao, Canario og Rasa, foruden andre mindre søer, alle omgivet af kølige grønne marker og træer.

Lagoa do Fogo (Ildsøen)

Krateret fra en udslukt vulkan. En enorm sø med krystalklart vand. Halvø med strand. Smuk med rolig atmosfære. Strålende udsigter over havet og bjergene. I nærheden ligger Congro og Nenufares søerne, små men smukke.

Furnas dalen

Som en stor dyb have hvor de farvestrålende blomster blander sig smukt med de grønne japanske cedertræer og andre træer. Løvtræer fra både kolde og tropiske egne, endog træer som knapt nok findes i deres oprindelige hjemlande. Furnas søen er rolig og romantisk; de gotiske konturer af Jose do Canto kapellet spejler sig i det klare vand og indbyder til at hvile sig en stund. Ved søens bredder findes de naturlige køkkener, hvor den berømte ret, kaldet ’cozido’ tilberedes ved at anbringe hermetisk lukkede gryder med kød og grøntsager i den vulkanske jord.
Kraterne (caldeiras) ligger i et område med forskellige former for vulkansk aktivitet. Den mest spektakulære er Caldeira de Pero Botelho med kogende mudder. Desuden findes her varme kilder i forskellige temperaturer, samt et kurbad og et hospital fra det 19. århundrede.

Thomas Hickling grundlagde i det 18. århundrede en park, som blev udbygget i det 19. århundrede, Terra Nostra Park, i det idylliske Furnas. Det er i dag et romantisk område med damme, snoede stier, blomster, gamle træer og frem for alt en velgørende stilhed. To vandløb løber sammen i parken, hvor der også findes et varmt termisk bad. Endelig kan Furnas dalen byde på en golfbane og tennisbaner.

To rivende vandløb løber gennem dalen, det ene med koldt vand og det andet med varmt jernholdigt vand. Her findes også gammeldags vandmøller.
I nærheden ligger et højdedrag kaldet Pico do Ferre, et (belvedere) med en vidtstrakt udsigt over Furnas dalen. Der er også mange vandfald her.

Tronqueira

Et særdeles flot område bestående af bjergkamme og pas, med storslåede udsigter over grønne landskaber og havet. En parklignende skov. Det mest iøjnefaldende punkt er Pico de Vara, som med en højde på 1,080 m, er det højeste bjerg på Sao Miguel. Fantastisk udsigt over den østlige del af øen.

Hortas historie

Lystbådehavnen i Horta er Azorernes største og den fjerde mest besøgte marina i verden. Her finder mange sejlende ly på turen mellem Middelhavet og Caribien, ligesom Horta også er vært for mange internationale regattaer. Horta er ikke blot en interessant by for sejlende, men har med interessant historiske og kulturelle seværdigheder også masser at byde på for dig som er på kulturrejse til Azorerne.

Horta’s historie

Josse van Huerter slog sig ned i Horta og byggede sit landsted i Porto Pim området. Faktisk er Horta sandsynligvis navnet på grundlæggeren i en portugisisk form. De første år forløb meget fredeligt, og mod slutningen af det 15. århundrede var byen på størrelse med en købstad. Men denne idylliske levevis blev i 1583 brat forstyrret af slaget mellem portugisere og spaniere ved porten til Santa Cruz borgen. Private lejetropper hærgede i det 16. århundrede, og politiske stridigheder førte til bygning af fæstninger, som imidlertid ikke forhindrede Jarlen af Cumberland og hans tre skibe i at kapre et spansk fartøj og senere angribe og plyndre byen i 1589. Nogle få år senere, i 1597, besatte Sir Walter Raleigh Horta og brændte det vigtigste bygninger efter endnu et forfærdeligt plyndringstogt.

Jesuitterne i Horta

Jesuitterne, som dengang var kraftigt involverede i aktiviteter i Brasilien og Asien, valgte Horta som et rekreationssted for deres udmattede missionærer og byggede en stor og veludstyret skole der i det 17. århundrede. I det følgende århundrede besøgte den engelske opdagelsesrejsende, Sir Thomas Cook, byen.

Kampen for at indføre et forfatningsmæssigt styre bragte endnu engang byen i historiens søgelys, i og med at man her støttede de liberale og samtidig byggede et våbenarsenal. Horta fik af denne årsag status som en egentlig by i 1833. Før dette havde et ulige slag mellem en amerikansk privatperson og en britisk flåde fundet sted. Det amerikanske skib kæmpede en brav kamp, men gik til sidst på grund og blev stukket i brand.

Hvalfangerne i Horta

Udviklingen inden for hvalfangst bragte adskillige hvalfangerskibe til Horta igennem hele det 19. århundrede. Hvalfangerne kunne søge ly i Porto Pim, når besætningen skulle hvile ud, og de kunne tage søfolk fra Azorerne ombord, som var gode til at harpunere og ro, og samtidig kendt for deres dygtighed og mod. På den tid myldrede det i Hortas gader med søfolk, som forstyrrede nattefreden med deres råben og livlige sange. I 1876 påbegyndtes bygningen af en mole, som fik endnu flere skibe til at lægge til i Horta, bl.a. for at laste kul.

I 1893 begyndte et nyt kapital i Hortas historie, da man lagde et undersøisk kabel ned, som forbandt Horta med Lissabon og herfra med resten af verden. Senere fulgte andre kabler som gjorde Horta til et af de vigtigste knudepunkter for telegrafisk kommunikation i første halvdel af det 20. århundrede.
Den første transatlantiske flyvning mellemlandede i Horta i 1919. Under de to verdenskrige var Horta en vigtig flådebase for de allierede og blev bl.a. brugt ved invasionen i Normandiet i 1944.

Horta – administrativt center

Horta er et af centrene for Azorernes regionale administration, og øernes parlament har sæde i byen, der fremtræder som en hvid by, indrammet af det blå hav. I havnen ligger skibe fra hele verden, og byen kombinerer således sin ældgamle tilknytning til havet med en kosmopolitisk havn hvor mennesker med vidt forskellige kulturer og sprog mødes.

Seværdigheder i Horta

Sao Salvador kirken, Sao Francisco kirken, Nossa Senhora do Carmo kirken, Nossa Senhora das Angustias kirken, Nossa Senhora do Pilar kapellet, Imperio dos Nobres, Klokketårnet, Santa Cruz borgen, Porto Pim porten, Sao Sebastiao murene, Det historiske Centrum, Museet for Religiøs Kunst, Horta museet, Monte da Guia.

Mad på Azorerne

Midt i Atlanterhavet ligger Azorerne med ni bedårende øer, som byder på varierede og spændende mad-oplevelser. Alle øer nyder godt af havets brede udvalg af fisk og skaldyr, men de tilberedes forskelligt fra ø til ø. Det frodige og milde klima sikrer råvarer af højeste kvalitet, hvor dyr som kvæg og får trives på øernes smukke grønne marker og leverer forrygende økologisk kød, samt mælkeprodukter, heriblandt de verdenskendte oste (São Jorge).

Den lokale befolkning på Azorerne er meget kvalitetsbevidst og stolt af sine produkter og sætter en ære i at holde fast i de gamle traditionelle retter og specialiteter. Portionerne på restauranterne er store og billige, da Azorerne har en meget lav moms, som giver høj kvalitet til en rimelig pris. Tager du på kulturrejse til Azorerne, har du derfor alle muligheder for at få mange store madoplevelser.

Respekt for den ægte smag på Azorerne

Som rejsende på Azorerne lærer man øernes identitet at kende ved at prøve det bredt udvalg af restauranter og små hyggelige spisesteder og sætter sig ind i de mange udsøgte lokale specialiteter. Fisk og skaldyr bliver på Azorerne tilberedt med stor respekt for den ægte smag, derfor er maden ikke specielt krydret, som på fastlandet i Portugal.

Råvarer af høj kvalitet på Azorerne

Azorernes køkkenhaver leverer de lækre frugter og grøntsager, som bliver anvendt i tilberedning af sunde supper (som i øvrigt udgør Azorernes befolkning vigtigste måltid) eller i gryderetter som ”Cozido das Furnas” på São Miguel. Retten bliver dampet op til 7 timer i særlige gryder, et par meter under jorden, blot med den naturlige varmekilde, som leveres af lavaen.
São Miguel er kendt for sine fantastiske ananasplantager samt for Europas ældste økologiske te-fabrik Gorreana, der har anvendt de samme fremstillingsprocesser siden sin grundlæggelse i 1750. Varianterne (Pekoe, Orange Pekoe, Broken Leaf og grøn Hysson) kan købes på fabrikken, som bestemt er et besøg værd på en kulturrejse til Azorerne.

Azorernes skaldyr bliver anvendt i tilberedning af udsøgte retter, eller blot dampet, eksempelvis i hvidvin. Ofte, udgøres hele måltidet af skaldyr som hummer, kæmperejer (gambas), lapas (albueskale), havsnegle samt jomfruhummer. Det særlige ved at spise ude på Azorerne er, at måltiderne skal indtages med ro og maden skal nydes, mens man hygger sig med vennerne. Det er egnens terapi mod stress!

Azorernes egen vin produceres på øer som Terceira, Pico, Graciosa. Den mest anvendte drue er Verdelho. Denne drue der også er særlig udbredt på Madeira, giver en vin med en citronfarvet tone og en krydret aroma. Den passer fint som aperitif og til fiskeretter. Picos vinregion er på UNESCO’s kulturarvlisten.  Lokale likører fra brombær er også meget efterspurgt.

Billedgalleri Azorerne

De fleste naturelskere vil give os ret når vi siger at Azorerne er himmel på jord. Azorerne har helt fantastisk natur og nogle af de smukkeste laguner i verden. Den centrale gruppe af øer består af Pico, São Jorge, Terceira, Graciosa og Faial. Her er en af de mest populære attraktioner, de mange hvalsafari ture.

Foto fra Azorerne – inspiration til din kulturrejse

Den vestlige gruppe af øer er Corvo og Flores, der er kendt for deres smukke grønne landskaber og den østlige øgruppe består af Santa Maria og Sao Miguel. Sao Miguel er den største ø og det er også den ø som er mest befolket. Øen har flere hyggelige byer såsom Ponta Delagarda, der har flot arkitektur, hyggelige cafeer og gode restauranter.

Azorerne i Portugal - Kulturrejser

[nggallery id=29]

São Miguels historie

São Miguels historie efterlader nogle interessante spor i både kulturen og landskabet på øen. Disse spor kan du stifte nærmere bekendtskab med på en kulturrejse til São Miguel.

Den første bosættelse på São Miguel fandt sted i 1444, da Henrik Søfareren beordrede, at der skulle anbringes kvæg på 7 af øerne i øgruppen. Den opgave blev givet til Goncalo Velho, ridder og medlem af Kristusordenen. De første beboere kom fra de portugisiske provinser Estremadura, Alentejo og Algarve og blev senere fulgt af folk fra Madeira, jøder, maurere og muligvis også franskmænd.

Den frugtbare jord og São Miguels geografiske beliggenhed midt imellem Europa, Afrika og Amerika har bidraget til hurtig økonomisk ekspansion baseret på produktion af hvede (som blev eksporteret til portugisiske garnisoner i Nordafrika), sukkerroer, forskellige planter til plantefarvning, vin og mejeriprodukter. Et århundrede senere var også søde kartofler, majs, yams, hør og appelsiner føjet til øens landbrugsproduktion.

São Miguels historie rummer mange angreb

São Miguel var udsat for angreb af både franske, engelske og algierske tropper i slutningen af det 16. århundrede og op igennem det 17. århundrede. I 1582 blev øen besat af spanske styrker efter at en fransk flåde led et nederlag ud for Vila Franca do Campo.

Ombord på de franske skibe fandtes en del portugisere, som støttede den portugisiske tronarving. Da Portugal blev selvstændig i 1640, genvandt Sao Miguel sin position som handelscentrum og etablerede kontakt til Brasilien, hvortil man sendte grupper af bosættere.

Eksport af appelsiner blev en særdeles god forretning for São Miguel fra slutningen af det 18. århundrede. Imidlertid blev appelsinlundene ødelagt af en blight i 1860.

Lokal foretagsomhed førte snart til dyrkning af nye afgrøder: tobak, te, chikorie, sukkerroer og ananas, som dermed sikrede økonomisk overlevelse. Med årene er der også blevet startet en del industri op, og der har været vækst i fiskeri og landbrug.

I dag er São Miguel et af regionens politiske og administrative centre, og samtidig en ø med en diversificeret økonomi i stadig vækst.

Mad og drikke på São Miguel

På São Miguel er mad og vin en vigtig del af kulturen. Det er derfor svært at forestille sig en kulturrejse til São Miguel uden en ekskursion ind i øens kulinariske verden, der har så meget at byde på.

Traditionelle retter på São Miguel

De gamle opskrifter bruges stadig til at lave velsmagende egnsretter som f.eks. caldo azedo (en slags suppe), couves solteiras (en kålret), feervedouros, Polvo guisado em vinho de cheiro (blækspruttestuvning med lokal vin), torresmos em molho de figade (bacol med leversauce), caldeiradas de peixe (fiskestuvning), arroz de lapas (limpets med ris), ensopado de trutas (ørredstuvning) og lapas de molho Afonso (limpets i en kraftig sauce).

Hertil kommer den specielle cozido, som de laver i Furnas, hvor en gryde med kød og grøntsager pakkes ind i et klæde og begraves i jorden, således at den vulkanske varme kan have sin virkning. Flere timer senere kan man nyde den lækre ret.

Andre specialiteter fra São Miguel

Hummere, krabber og mange andre skaldyr, som fanges i klippehuller, vil begejstre dem, der holder af skaldyrsretter. Hvad angår ost kan Sao Miguel tilbyde en blød, hvid frisk gedeost og den berømte queijo da ilha, som er fremstillet af komaelk og har en pikant smag, når den er modnet.

Hvis man har en sød tand, er man kommet til det rigtige sted. Her er f.eks. queijadas fra Vila Franca do Campo (en slags ostekage), bolo levedo fra Furnas samt barriga-de-freira, massa sovada, bichos de amendoa og compota decapucho.

Caloura-regionen producerer en vin, som kaldes vinho de cheiro or morangueiro, en let vin med en behagelig bouquet. Her findes også likører fremstillet af passionsfrugt og ananas, en ideel afslutning på et dejligt måltid.

Ananas og te på Sao Miguel

Flere steder på Sao Miguel lægger man mærke til væksthuse. Her dyrkes hele året rundt søde, smagfulde ananas, som eksporteres til europæiske lande. De fleste væksthuse findes omkring Faja de Cima, Lagoa og Vila Franca do Campo.

Te dyrkes også her i plantager, som man let får øje på. De grønne tebuske dækker både dale og bakkedrag og ser ganske fortryllende ud, sammen med japanske cedertræer.

Tedyrkningen blev påbegyndt i slutningen af det 19. århundrede, og i 1878 kom to kinesere til São Miguel for at lære øboerne at fremstille te. De vigtigste plantager findes ved Gorreana ved siden af det gamle Senhora do Resgate kapel.

Kultur og festivaler på São Miguel

São Miguel byder på mange festivaler i løbet af året, og du har derfor gode muligheder for at opleve en af de traditionsrige kulturfester under din kulturrejse til São Miguel.

Azorbeboernes religiøsitet kan relateres til naturkatastrofer og århundredelang isolation, hvor kun få skibe anløb Azorerne og kommunikationen øerne imellem var sparsom. Denne isolerede tilværelse afspejles stadig i de gamle festivaler.

Senhor Santo Cristo festivalen i Ponta Delgada

Den vigtigste religiøse festival på Azorerne holdes på den femte søndag efter påske. Det hele startede i slutningen af det 17. århundrede med rygtet om mirakler gennem (the incessors check) af Senhor Santo Cristo, hvis billede tilbedes i Nossa Senhora da Esperanca klostret. Selve processionen går tilbage til den tid, og selv nu til dags følges den samme rute som dengang igennem det meste af Ponta Delgada, hovedstaden på São Miguel.

Processionen samler titusinder af troende, som kommer fra alle øerne i Azorerne, ja endog fra andre dele af verden, hvor der bor tidligere indbyggere fra Azorerne. Under festivalen er byen dekoreret med buer og lys-udsmykning. De gader, hvor processionen passerer igennem, er dækket med et kunstfærdigt tæppe af blomster.

Velsignelsen af brød og kød, som fordeles mellem de værdigt trængende, markerer starten på festlighederne. Derefter følger selve processionen med det hellige billede under en berømt baldakin, pyntet med blomster. Festlighederne indeholder både de troendes tilbedelse og den mere verdslige og muntre del af festivalen, som afsluttes med fyrværkeri og musik fra mange forskellige bands. I de seks dage festivalen varer er Ponta Delgada omdannet til en by fuld af fest, farver og glade dage.

Holy Ghost festivaler – over hele Azorerne

Disse festivaler, som går tilbage til middelalderen (det 13. århundrede), er det mest traditionelle udtryk for religiøs tilbedelse på Azorerne.

De afholdes på søndage fra april til juni. Et fællestræk på alle ørne ved disse festivaler er kroningen af ’kejseren’: en festdag hvor brød, kød og vin fordeles mellem de værdigt trængende og ’brødrene’ i ’kejserriget samt hofnarrene, som med deres musikinstrumenter og sange følger de gamle traditioner. Den mest farverige Holy Ghost festival finder sted i Rabo de Peixe, med oksekærrer, som er pyntede med fantasifuld udsmykning lavet af farvet papir, og i Ribeira Grande, hvor piger marcherer i procession med bakker på hovedet med religiøse symboler.

Pinsepilgrimme – over hele øen

I pinsetiden (7 uger) kan man se grupper af mænd spadsere rundt på Sao Miguel, anført af en ’master’ og bede ved siden af kirker og kapeller. Otte dage efter vender de tilbage til deres egen landsby, hvor der afholdes en festival, som alle i sognet deltager i.

Skt. Peter kavalkader – Ribeira Seca

Ved denne kavalkade rider en ’konge’ eller anfører, riddere, andre adelsmænd og musikanter klædt i hvidt, med røde kapper og skærf, på prægtige heste gennem gaderne om morgenen på Skt. Peters Dag, og opfører de ceremonier, hvis oprindelse for længst er gået i glemmebogen og som nu er et levn fra en svunden riddertid. Det er et farverigt skue, som begiver sig mod centrum af byen Ribeira Seca og kulminerer ved kirken Sao Pedro, hvor ’kongen’ hilser helgenen på vers og får sin hest til at placere sine forben på kirkens dør.

Our Lord of the Sick processionen – Furnas

Processionen finder sted i byens gader, som er smukt dækkede med blomster i kunstfærdige mønstre i alle farver. Afholdes den første søndag efter påske.

Skt Michael processionen – Vila Franca do Campo

Man føler sig sat tilbage til middelalderen i denne procession, hvor forskellige håndværkere bærer et billede af deres skytshelgen iklædt farver, som symboliserer deres profession. En strålende og lang procession, som finder sted søndagen efter den 8. maj.

Jesus da Pedra processionen – Vila Franca do Campo

Billedet af Jesus bæres til Sao Miguel kirken lørdag aften og returneres til Misericordia om søndagen i den sidste weekend i august.