Tag-arkiv: Andalusien

Andalusien

Puerto Banus det trendy rejsemål 5 kilometer fra Marbella

Udgivet den af

Det dirrende og trendy feriested Puerto Banus ligger blot 5 km fra det Marbella. Dette er et af de mest berømte feriesteder i verden og er kendt for sin glamourøse party atmosfære, overvældende strande og berømtheder. Ud over strandene er den smukke marina et af højdepunkterne med mange designer boutiques, barer, restauranter og selvfølgelig den bedste natklub i Costo del Col. Feriestedet tiltrækker en ungdommelig skare og er et velkendt “stag og hen” party feriested, selv om det er ligeså populært blandt familier og par.
Sportselskere er godt forsynet med professionelle golfbaner, scuba dykning, sejlsport og ridning. Puerto Banus er et af de mest livlige feriesteder i Spanien, og dog er der en afslappet atmosfære i dagtimerne indtil natten falder på og tusmørket begynder med fest og farver indtil daggry.

Læs mere om området omkring Marbella

Hvornår skal du rejse

Hvis man ønsker varmt vejr så vælg de drønende varme sommermåneder, men forvent travle strande og overfyldte natklubber i Puerto Banus. Dette feriested er virkelig pakket om sommeren, i påsken og på fridage, hvor bankerne holder lukket. Men lavsæsonerne vil være ideelle, hvis man foretrækker varmt vejr og en mere afslappet atmosfære. Juni – august er den mest populære periode og priserne er høje, men vælg lavsæson-månederne hvor man kan opnå rabatter på indkvartering og flybilletter. Vinteren er også solrig, og ud over juleferien, så er det et godt tidspunkt for billige ferier til Puerto Banus.

Vejret
Puerto Banus har et af de bedste klimaer i Europa med over 320 solskinsdage om året. Somrene er varme og dagtemperaturen kan nå op på over 30 grader i august måned med varme aftentemperaturer på 20 grader. Hvis du aflægger besøg om foråret og efteråret så vil vejret stadigt være varmt, og man kan stadig svømme i havet. Der er tørt i Puerto Banus det meste af året, selv om der kan forekomme lidt regn fra november til marts måned. Vinterferierne har solskin med maksimum temperaturer på 17 grader om dagen, og denne festlige sæson er en meget populær periode.

Lufthavn og transport
Puerto Banus er en populær destination, og der er direkte fly fra de fleste lufthavne i Danmark året rundt. Flyvetiden er på ca. 3½ time og flyene lander i Malaga Lufthavn (AGP), som har restauranter, barer, toldfri butikker, vekslekontorer og biludlejning. Transfertiden fra Malaga Lufthavn til Puerto Banus er omkring 45 minutter. Tog, busser, og taxaer uden taxameter afgår fra Terminal 3; Aftal prisen på taxaen inden afgang, den vil være omkring 75 euros.
Uafhængig online bestilling af en shuttlebus eller bil 24 timer før ankomst er en god idé, og turen vil koste 23 euros per person. Man kan også vælge at være selvkørende, hvis man ønsker at udforske Costa del Sol. Biler kan bestilles online med priser startende ved omkring 85 euros pr uge. De større veje er i god stand, og man kører i højre side.

Strandene i Puerto Banus
Puerto Banus er berømt for sine vældige smukke strande og praler af 24 strande over en kyststrækning på 27 km. Strandene her har generelt fint gråt sand, men der er også gyldne og hvide sandstrande langs kysten. Havvandet er exceptionelt klart, og mange af strandene har fået det “Blå Flag” status. Puerto Banus har det hele, hvad enten du ønsker en familievenlig strand eller en sitrende strand med fester, der varer hele natten.

En dag tilbragt under solskyggende solpavilloner ved Middelhavet finder man ved Mistral Beach. Denne afslappede strand kan være livlig og har masser af vandsport aktiviteter så som jet ski, bananbåde og “wake boarding”. Strandklubben er stedet at spise frokost og selvfølgelig få en iskold sangria eller en øl. Dette er den perfekte strand, hvor man kan køle af om dagen og er populær blandt par ,der bare ønsker at slappe af.
En strand med en vibrerende fest atmosfære er Buddha Beach. Grunden til at den har denne festlige atmosfære er, at den ligger tæt på Sala Beach Club, en af de hottest klubber i området, og som praler med spa, pools, VIA områder, restaurant og barer. Dette er stedet, hvor der er levende musik, dans om aftenen og strandparties, og det tiltrækker de unge mennesker.

Det kan være svært at undgå de store skarer af mennesker, men en rolig strand, hvor man kan slappe af i en fredfyldt atmosfære er El Saladillo i Estepona, som ligger lidt mod vest. Denne strand og strandene langs denne strækning langs kysten bliver sjældent fyldt med mennesker og er hovedsaglig kun kendt af de lokale. Der er nogle få faciliteter så som en fiskerestaurant ved Pepe’s Beach, men de mange små vige og bugte er ideelle til isolation og afslapning.

Oplevelser

Mijas
Tæt på Puerto Banus by er der på bjergsiden bygget en hvid by Mijas. Denne by er placeret på bjergsiderne og er omringet af saftiggrønne marker. Udforsk dette område med dets fortryllende udsigt og med interessante steder som kan opleves i løbet af dagen, inklusive en kirke, tyrefægterarena, og en park. Dette er et meget populært område ved Puerto Banus, og er værd at besøge.

Læs også: Mijas den hvide landsby

Indkøb
Puerto Banus er vokset dramatisk de sidste par år. Der er mange velkendte firmaer og brands, som har åbnet deres outlets i dette område som f.eks. Zara, Body Shop, Mango, Karen Millen, og adskillige andre outlets og butikker. Forretninger tilbyder forskellige slags tøj ,og man kan finde alt hvad en ferie behøver til meget konkurrencedygtige priser. Det mest populære indkøbscentre i Puerto Banus er La Canada.

Biografer
Puerto Banus har et biograf kompleks, som har åbent 24 timer i døgnet. Denne biograf har alle de seneste engelske film samt spanske film. Hvorfor ikke tage i biografen, bestille lidt popcorn og iagttage en film, som lige passer dig? Det er et stort kompleks, som også har caféer og restauranter.

Vandland
I Puerto Banus vil du finde et vandland, som er det bedste i området. Vandlandet har swimming pool, vandrutsckebaner, osv og masser af anden underholdning. Der er volleyballbaner og et område for golfspillere. Dette er perfekt, hvis du har børn med på ferie, og som skal have en morsom dag.

Ridning
Puerto Banus er et meget populært sted med ridesport. Det er en skøn måde at udforske de nærliggende bakker og bjerge på. Man kan tage på ture til hest og forbavses over det omkringliggende landskab. Det er en god familie oplevelse.

Nattelivet
Der er masser af natteliv i Puerto Banus, og byen er fyldt med underholdning. Puerto Banus er meget populær på grund af sine modehuse. Der er også restauranter og barer og klubber som er temmelig moderne med henblik på udvalg af musik, mad, og drikkevarer for enhver smag.


Arcos de la Frontera, et godt udgangspunkt til kulturrejsen

Udgivet den af

Arcos de la Frontera er et godt udgangspunkt hvis du rejser på kulturrejse til Andalusien og vil følge Ruta de los Oueblos Blancos. Arcos de la Frontera ligger meget centralt kun 30 kilometer øst for Jerez og små 70 kilometer øst for Ronda ved at følge Ruta de los Pueblos Blancos.

Udsigten fra klippehylde-terrassen i denne gamle arabiske bys historiske bymidte er nok en af de mest fascinerende i Spanien. Arcos med sin beliggenhed på en forreven klippe, kronet af en maurisk borg og med udsyn til slugten med Guadalete-floden, der omgiver den på tre sider, er bygget med form som et naturligt amfiteater. Dens krogede gader – nogle næppe bredere end et par meter, andre fortaber sig i trapper – vidner om dens arabiske fortid. Den fabelagtige udsigt, der inspirerede Charles de Gaulle til at skrive sine erindringer, mens han opholdt sig på det pragtfuldt beliggende Parador Casa del Corregidor – slottet fra 1700-tallet, der var sæde for kongens lokalmyndighed (corregidor) – kan få næste enhver til at slå sig fast ned her. Men i så fald går man glip af besøg i den halve snes hvidkalkede landsbyer langs Ruta de los Pueblos Blancos, en populær, naturskøn biltur. Lige så berømt for sin enestående beliggenhed er Ronda, det maleriske hjemsted for tyrefægtning og en af forfatteren Ernest Hemingways favoritsteder. Som begejstret tilhænger af tyrefægtning blev han atter og atter tiltrukket til Rondas tyrefægterarena, bygget i 1784 – den ældste og en af de smukkeste i Spanien. Parador Casa Del Corregidor ligger på adressen Plaza del Cabildo, men du kan dårligt undgå at se den! Parados er oplagt at bo på rundt omkring i Spanien på en kulturrejse, og du kan læse om andre udvalgte Parados her på bloggen om kulturrejser. Du kan også læse mere om kulturrejser til de hvide landsbyer i Andalusien

La Mezquita i Córdoba, Spaniens fineste moske

Udgivet den af

Ingen kulturrejse til denne del af Andalusien uden et besøg i Córdoba og den fantastiske moske Mezquita. Ja faktisk er Mezquita også et besøg værd selvom du måske holder ferie ved kysten og skal kører de 3-4 timer fra Malaga til Córdoba.

900 søjler danner en skov af onyks, jaspis, marmor og granit under hesteskoformede buer af bolsjestribet, rødt-og-hvidt marmor. Læg hertil dekorative mosaikker og gipsarbejder, og man har et af Europas mest betagende eksempler på spansk islamisk arkitektur. Mezquita blev bygget som moske af en række emirer mellem 700- og 900-tallet, hvor Córdoba var sæde for det vestlige kalifat og Europas største by. Senere blev den delvis ødelagt og i 1236 genopbygget som katedral. I sin tid var La Mezquita den ypperste islamiske arkitekturbedrift i Vesten, kun overgået af moskeen i Mekka. Katedralen der i dag ligger lidt kluntet placeret i dens midte, blegner ved sammenligningen, selv om dens barok-korstole af mahogni fra 1700-tallet er nogle af de mest kunstfærdige i Europa. Selv den tysk-romerske kejser Karl 5. fortrød at have ødelagt “noget så enestående” for at gøre plads til “noget så ordinært”. Fra den mauriske minaret, der nu er kirketårn, er der en flot udsigt over de gamle arabiske og jødiske bydele dernede, og et kort ophold i Appelsintræernes Gård er lige så velduftende og forfriskende, som det var, da kalifferne i sin tid boede her. La Mezquita Calle Cardenal Herrero i Córdoba ligger godt 300 kilometer syd for Madrid i den nordlige del af regionen Andalusien.

Kulturrejser til Andalusien

Andalusien er en af de områder i Spanien, ja i hele Europa som indeholder oplevelser og seværdigheder nok til mange kulturrejser. Læs indlæg om historien, naturen, maden, kulturen og meget mere her på bloggen om kulturrejser. Du finder også indlæg om udvalgte hoteller perfekt til en kulturrejse på egen hånd eller på en grupperejse. Priser på hotellerne kan du se i hotel oversigten og i billedgalleriet kan du se foto fra kulturrejser til Andalusien.

Alhambra, festival og Parador De San Francisco

Udgivet den af

Granada ligger ca. 250 kilometer øst for Sevilla og godt to timers kørsel fra Malaga, og er et must at besøge på en kulturrejse til Andalusien. Alhambra er den seværdighed i Spanien med flest besøgende og har man først se dette fantastiske sted forstår man hvorfor. En stor oplevelse er at bo på den berømte Parador De San Francisco, der som noget helt unikt ligger inden for murerne i Alhambra.

Alhambra

Intet i livet kan være mere grumt end at være blind i Granada, “lyder en inskription på væggene i Alhambra, det fornemste udtryk for spansk islamisk kunst og arkitektur. Med dele, der går tilbage til 800-årene (påbegyndt af kalifatet), er det under, man ser i dag, hovedsagelig skabt under Yusuf 1.s (1333-1353) og Muhammad 5.s (1353-1391) styre. Selv om bygningen ser enkel og beskeden ud udefra, er næsten hver en overflade i dens indre dækket af fantastisk dekorative geometriske mønstre og blidt svungne arabesker.

Gennem næsten 250 år tjente “Det Røde Fort” Granadas mauriske herskere som slot, harem, residens for hoffets embedsmænd og engang som garnison for 40.000 soldater. Efter de kristnes endegyldige sejr i 1492 forlod den sidste mauriske hersker, Boabdil, og hans følge Spanien for bestandigt, og de katolske monarker flyttede ind i Alhambra. Det er i den fornemme Ambassadørernes Sal, at Ferdinand og Isabella skal have modtaget Columbus i 1492 før hans første sørejse. Her, som overalt, høres den fredfyldte lyd af rislende vand fra de fliseklædte bassiner, springvand og kanaler, der er en integreret del af arkitekturen. Den fascinerende brug af udsøgte sammenvævede og filigranagtige mønstre når et højdepunkt i De To Søstres Sal, hvis kunstfærdigt vaffelmønstrede loft på en eller anden måde undgår at virke overlæsset og blot fremtræder enestående smukt.

Festival i Granada

Her på bloggen om kulturrejser finder du mange andre indlæg med tips og informationer om kulturrejser til Granada og specielt om Alhambra. Hvis du har mulighed for det så afsæt mindst et par dage til dit besøg i Granada, det er en unik by som man aldrig rigtig bliver færdig med. Du kan også planlægge dit besøg og rejse til Granada i forsommeren, hvor man kan overvære Granadas årlige 17 dage lange internationale musik- og dansefestival, der indledes sidst i juni og præsenterer alt fra klassisk musik til fascinerende flamenco. Læs mere om den international Musik- og Dansefestival på www.granadafestival.org.

Parador De San Francisco

På det berømteste og det måske smukkeste af Spaniens over 80 statsdrevne hoteller, Parador de San Francisco, kan gæsterne overnatte inden for Alhambras fortryllede mure. Parador selv, et tidligere maurisk palads, der blev omdannet til franciskanerkloster af de nyligt tilkomne katolske monarker i 1492, byder på privilegerede udsigter over Alhambras haver og nasride-paladser, det gamle mauriske Albaicín-kvarter og de omkringliggende landskaber. En bedre beliggenhed er vanskelig af forestille sig, og lange ventelister vidner da også om hotellets popularitet. Værelserne i den fornemt indrettede, originale bygning er fyldt med antikviteter og karakter, og man har mulighed for at bevæge sig rundt mellem Alhambras terrasser og prægtige haveanlæg efter lukketid. Der er mere ordinære og knap så bekostelige værelser i den nye fløj. For dem, der ikke reserverede værelser tilstrækkelig lang tid i forvejen, vil en frokost i det fri måske kunne gøre det: Fra paradors terrasse har man et romantisk udsyn til Alhambras rosenhave, mens man nyder et måltid med regionale andalusiske specialiteter. Parador de San Francisco ligger på adressen Real de la Alhambra, og vil du bo her skal du bestille i god tid, især hvis du rejser på kulturrejse til Granada i perioden fra april til oktober. Læs mere om hoteller i Andalusien her på bloggen om kulturrejser. Du finder også beskrivelser af andre Paradors i Spanien, få mere information i indlægget; Paradors, en eventyrlig måde at bo på i Spanien

På opdagelse i Carmens by, Sevilla

Udgivet den af

Ingen kulturrejse til Andalusien uden at besøge Sevilla, hovedstaden i Andalusien og en by der byder på kulturoplevelser i verdensklasse.

Sevilla tager sig smukt ud på alle tider af året, men det er værd at omlægge hele sin rejserute og bestille værelse lang tid i forvejen for at kunne være der om foråret. Semana Santa (påskeugen) fejres overalt i middelhavsegnene og den kristne verden, men intetsteds som i Sevilla. Hver aften i ugen før påske går medlemmer af byens 60 cofradías (broderskaber), mange af dem hætteklædte, barfodede og med lænker om fødderne, langsomt i optog gennem de mørklagte gader. Der er processioner af kunstfærdigt forgyldte og udsmykkede fladvogne med billeder af Jomfru Maria eller Kristus, oplyst af levende lys. De bedrøvede, dybt andægtige salmer afløses to uger senere af pulserende rytmer fra den flamencodans og -musik, der fylder byen døgnet rundt under den løsslupne fest Feria de Abril, et énuges afbræk i den virkelige verdens problemer og bekymringer. Kvinder klædt i spraglede, flæsede flamencokjoler rider på hesteryg bag deres caballeros, der er klædt i deres elegante, kortjakkede dragter og regionens bredskyggede hatte. Sevilla ligger omkring 140 kilometer sydvest for Córdoba og ca. en times kørsel fra grænsen til Portugal. Den berømte påskeugen starter Palmesøndag til påskedag, og vil du opleve Sevilla på en kulturrejse i Påsken, så skal du bestille dit hotel i rigtig god tid. Skal du rejser til Sevilla på kulturrejse, så kan du få inspiration i de mange indlæg om byen her på bloggen om kulturrejser.

Tapas

Tapas skal efter sigende være skabt i Sevilla, og den uhøjtidelige, ligefremme, dejligt autentiske tradition med tapas-crawling er meget stærk her. Tanken er, at man hele tiden levner lidt appetit, mens man spiser sig vej rundt i byen på dens utallige lokale barer. Hvis det skal være helt rigtigt, skal de små, lækre snacks helst ledsages af regionens berømte hedvine og sherry’er fra det nærliggende Jerez. Man behøver ikke kigge langt efter ingredienserne – saltede grønne sevillano-oliven fra de omgivende bakkedrags lunde af knortede oliventræer og papirtynde skiver af jabugo-skinke, som de lokale insisterer på er verdens bedste. Der er små omeletstykker, friturestegt blæksprutte, skiver af krydret salami og humpler af lagret manchego-ost. Der er i reglen savsmuld på gulvet, og der hænger skinker ned fra bjælkerne; sømænd blander sig med de unge og de rige – en copa vin nedbryder alle skel. I La Albariza fungerer tomme sherrytønder som borde for det ret stilfulde klientel, mens Las Teresas er præcis, som man forestiller sig den typiske tapasbar. Hvor man end kommer, er man sikker på at forlade stedet med nyvundne venskaber og udsigt til tømmermænd. Bliver du små sulten så finder du La Albariza på Calle Betis 6, og Las Teresas på adressen Calle Santa Teresa 2 i Sevilla. Læs meget mere om mad og vin i Spanien i andre indlæg her på bloggen om kulturrejser.

Hotel Alfonso XIII

Prøv at få et værelse på Alfonso XIII (hvis du har råd), Spaniens nok mest eksotiske hotel, der bringer mindelser om fortidens mauriske pragt. Det blev bygget til indkvartering af besøgende kongelige under Verdensudstillingen i Sevilla i 1929, og under inspiration fra den lokale mudejar-arkitektur og -udsmykningskunst blev det skabt som et overdådigt spansk palads omkring et centralt gårdanlæg, der ville kunne narre selv en skeptisk kalif. Paneler af mauriske azulejo-fliser, kølige marmorgulve og søjler og buegange med indlægsarbejder udgør en oase midt i heden og trafikken på den centrale beliggenhed mellem Alcázar og katedralen, byens populæreste seværdigheder. Læg især mærke til Alfonsos foyer og åbne gård, hvor toda Sevilla kommer for at spise tapas eller tilbringe en aften med at drikke sherry i pianobaren. Hotel Alfonso XIII finder du på adressen Calle San Fernando 2, i Sevilla. Du kan læse om udvalgte hoteller i Sevilla og i andre byer i Spanien her på Kulturejser.dk.

Mad og vin på Costa del Sol

Udgivet den af

Det andalusiske køkken er meget varieret, og spænder fra frisk fisk og skaldyr og farverige grønsagsretter til bjergegnenes fyldige, kødfulde stuvninger. Tilberedningen er enkel og smagen kraftig, og overalt bruges hvidløg, spidskommen, jomfruolie og krydrede marinader.

Tapas

Tapas-barerne er blevet en af Spaniens mest populære eksportvarer i løbet af de seneste år. I Spanien er det helt almindeligt før middagen at tage et glas fino, tør sherry fra Jerez, og spise et par af de små retter. På grund af varmen spiser man frokost sent, man er længe om det og tager gerne et hvil bagefter, før man går på arbejde igen til sent på aftenen. Når man får fri, går man gerne en spadseretur og får et par glas med tilhørende tapas for at holde sulten fra dørene til man spiser aftensmad, ofte omkring 22.00.

“Tapa” betyder egentlig “låg”, og betegnelsen stammer fra den lille tallerken med snacks, som tjenerne før i tiden stillede oven på glasset. Nogle barer – sædvanligvis der, hvor de lokale kommer – serveres der gratis tapas ved baren som f.eks. en skål oliven, et par skiver jamón serrano, tørret skinke, eller en lille tallerken saltede mandler.

Andre steder kan et udvalg af tapas tørre det ud for et aftensmåltid for de fleste. Nogle af Costa del Sols specialiteter er pescaíto (bittesmå, friturestegte fisk), chorizos (krydrede pølser), champinones al ajillo (champignoner stegt med hvidløg) queso (ost), rød peberfrugt i olivenolie og tortilla (spansk omelet med kartofler og løg, serveret koldt i tynde skiver).

Se efter calamares (små marinerede blæksprutter) og canaillas (små havsnegle), der betragtes som store delikatesser. Indmad er en populær spise på disse kanter, og små stykker lever stegt med løg og krydderier er en favorit. De små delikatesser skylles naturligvis ned med et glas kølig fino eller vin.

 

Specialiteter fra Costa del Sol

Cazpacho har sin oprindelse i Andalusien og er en tyk, afkølet suppe af tomater, løg, brød, spidskommen, citronsaft og finthakket, frisk hvidløg. Suppen serveres gerne med fintskåret grøn peber, hakkede, hårdkogte æg og brødcroutoner og er et måltid i sig selv.

En anden traditionel, kold suppe, der stammer fra Málaga, og som er en perfekt sommerspise, er ajo blanco, der laves med mandler og hvidløg og serveres afkølet med friske druer. Når det er køligere i vejret, bør man prøve sopa de pescado, der er en fællesbetegnelse for forskellige slags fiskesuppe, der krydres med tomat, løg, hvidløg og brandy.

Fisk er ikke overraskende kystens specialitet nr. 1. På nogle strande steger fiskerne stadig friske sardiner på træpinde over åben ild. På restauranterne serveres der marineret eller stegt fisk og skaldyr, lige fra calamares en su tinta, små blæksprutter tilberedt i eget blæk, til gambas al ajillo, kæmperejer stegt med hvidløg. Se efter pez espada (sværdfisk), rape (en slags havtaske) og bonito (tun). Alle arter fanges lokalt og serveres grillstegt, strøget med olie og krydderier.

Længere inde i landet finder man retter med vildt, ferskvandsfisk og vilde urter fra bjergene. Sammenkogte retter med kanin og hare i hvidvin er almindelige, og en af Cádiz-egnens specialiteter er pastel de pichones, duepostej. I Las Alpujarras i Granada-provinsen er den af de store delikatesser ørred med fyld af tørret skinke. En af de mest udbredte kødretter er rabo de toro, oksehale tilberedt med tomater, løg og krydderier. Visse opskrifter er ikke for de sarte, og særlig i egnen omkring Granada indgår hjerne, indmad og tyretestikler i nogle af denne egns specialiteter, tortilla Sacromonte og revoltillos.

Vegetarerne kommer dog ikke til at sulte. Andalusiens salater er særlig lækre og varierede: Sprød salat, saftige oliven og kæmpestore, søde tomater stænket med olivenolie, og salaterne serveres med f.eks. artiskokhjerter, friske asparges og æg. Af vegetarretter kan nævnes espinacas con ajillo (spinat med hvidløg), garbanzos con espinacas (ærter og spinat) og judías verdes von salsa de tomate (grønne bønner med tomatsauce og frisk hvidløg).

 

Sherry

Andalusiens mest berømte vine kommer fra et lille område omkring byen Jerez de la Frontera, der sammen med El Puerto de Santa María og Sanlúcar de Barrameda udgør hjørnerne i “sherry-trekanten” i Cádiz-provinsen et par timers kørsel ind i landet fra Costa del Sol. Klimaet, havluften, den kalkrige jordbund og ikke mindst generationers erfaring danner grundlag for produktionen af verdens fineste fino, den tørre, gyldne sherry, der drikkes overalt i Andalusien til tapas.

Navnet “sherry” er en engelsk forvanskning af bynavnet Jerez, der igen er en forvanskning af det mauriske navn Xerez. De første vinbønder i området var fønikerne, fulgt af romerne, der eksporterede vin fra Jerez til alle hjørner af Romerriget. Efter generobringen og uddrivelsen af maurere og jøder var det engelske selskaber, der etablerede bodegas i området. I dag er Storbritannien det største marked og aftager omkring 70% af al den sherry, der eksporteres fra Spanien.

I tillæg til fino’en produceres der tre andre sherry-typer i Spanien. Manzanilla, der er en variant af fino med en let, salt smag, produceres i området omkring Sanlúcar de Barrameda og passer perfekt til egnens retter med fisk og skaldyr. Amontillado er en fyldigere sherrytype, der typisk har ligget på lager i bodega’en, vinkælderen, mens Oloroso er den fyldigste, ofte sødet og solgt som Cream Sherry udelukkende til det britiske marked.

Vin

Størstedelen af de store vine, der produceres i Spanien, stammer fra de nordligste egne, men området bag Costa del Sol har sine egne, specielle vintyper. Málaga har sine egne vine med kvalitetsbetegnelslen Denominación de Origen, og de druer, der fortrinsvis dyrkes, er moscatel og Pedro Ximénez, som bruges til mørke, søde vine.

Når det gælder vin, får man meget for pengene i supermarkederne langs kysten, og blandt de mærker, man skal se efter (selvom de ganske vist ikke er lokale) kan nævnes Campo Viejo (fyldige røde og hvide vine), Marqués de Cáceres (røde Rioja-vine, lagret på egefade) og Torres (frugtagtige, aromatiske hvidvine som f.eks. Vina Sol og Esmeralda og bløde, friske rødvine). Cava er mousserende vine, produceret efter champagne-metoden, og de to største producenter er Codorníu og Freixenet.

Andalusien er desuden Spaniens største producent af brandy, der særlig kommer fra sherry-bodega’erne omkring Jerez.

En drik, som turisterne næsten altid præsenteres for, er sangría, en blanding af afkølet rødvin, citrusfrugter, lemonade, brandy og is, og spanierne drikker den f.eks. til barbecues og frokost i det fri. Sangría er meget forfriskende, og den virker så tilforladelig, at nogle turister helt undervurderer dens styrke.

Udflugt til Malaga

Udgivet den af

Malaga er provinshovedstad i provinsen af samme navn og den andenstørste by i Andalusien efter Sevilla.

Turismen har ikke ændret byen ret meget, og den er stadig forfriskende spansk med spændende, gamle bygninger mellem højhusbebebyggelserne, grønne og skyggefulde parker og haver og små gader med bittesmå barer, hvor de gamle mænd nyder et glas og ordner verdenssituationen.

Malaga har en lang og broget historie. Byen blev grundlagt af fønikerne i det 8. årh. f.Kr., og de kaldte byen Malaka. Senere udviklede kartagere og romere Malaka til en travl og driftig havn, før mauriske styrker fra det muslimske Afrika invaderede Spanien i 711 e.K

Maurerne byggede Alcazaba, fæstningen på Gibraltar. Malaga fungerede i de næste 700 år som Granadas havn. I 1487 faldt byen i hænderne på de katolske konger efter en hård belysning; maurerne blev forfulgt og frataget deres ejendom.

I mange århundreder forfaldt Malaga, men livede kortvarigt op i begyndelsen af 1800-tallet med etableringen af vin- og sukkerindustrien, der forarbejdede rør fra plantagerne på Costa Tropical. Men Malaga blev igen forladt i begyndelsen af dette århundrede, hvor skadedyr ødelagde vinstokkene, og senere blev byens monumenter sønderbombet og ødelagt under Den Spanske Borgerkrig. Først i løbet af de sidste 50 år er lykken vendt, og Malaga er begyndt at blomstre. Byen er stort set uberørt af masseturismen i områderne vest for byen, og i begyndelsen af 90’erne fik byens strande og facader en tiltrængt ansigtsløftning.

Sightseeing i byen

Der er ingen tvivl om, at Malaga bedst udforskes til fods, da trafikken er tæt på næsten alle tider af døgnet. Alt lukker i siestaen mellem ca. kl. 13.00 og 17.00, så det bedste tidspunkt for sightseeing er om formiddagen eller sidst på eftermiddagen.

Gibralfaro

En spadseretur op ad Gibralfaro-højen belønnes med en fantastisk udsigt over bymidten og fæstningen Alcazaba længere nede, og man kan se ud over havnen og den vestlige del af Costa del Sol, der fortaber sig i disen. Der går en sti fra El Ayuntamiento, rådhuset, gennem fyrreskove og tropiske haver til det mauriske slot fra det 14. årh. med de solide mure og brystværn, og ikke mindst det fyrtårn, der gav højen dens navn – Jebel al Faro, ”højen med fyrtårnet”. (Åbent dagligt 9.30-20.00). Fra Malagas lille parador (statsturisthotel) lige under slottet er der en mageløs udsigt. Ved højens fod ligger tyrefægterarenaen fra det 19. årh., hvor søndagens corridas tiltrækker store menneskemængder og store navne.

Den engelske kirkegård

En kort gåtur øst for arenaen bringer en til den engelske kirkegård (åben dagligt 9.00-18.00).

Den blev grundlagt i 1820 af den daværende britiske generalkonsul William Mark, og protestantiske kristne, der afgik ved døden på spansk grund, kunne kun blive begravet her, da ikke-katolikker ansås for at være vantro.

Nogle af de mange gravsten er mere end 150 år gamle.

Alcazaba

Fra arenaen kan man gå langs Paseo del Parque gennem haver med palmer, bougainvillea og eksotiske buske, forbi det cremefarvede og brune Ayuntamiento i nybarok stil fra 1919. Plaza de Aduana, pladsen foran den gamle toldbygning, markerer indgangen til Alcazaba, et massivt fort, der blev påbegyndt af maurerne i det 8. årh. og færdiggjort i det 11. årh. (åbent dagligt undtagen tirsdag, 9.30-20.00). c/Alcazabilla s(n, tlf. 95 2215 6005). Lige uden for Alcazaba ligger det romerske teater, der blev udgravet først i 1950’erne og som er byens eneste bygningsværker fra romertiden.

En smal, brolagt vej fører op gennem frodige haver inden for slottets mure og ender ved et palads fra det 11. årh., der i dag huser byens lille arkæologiske museum, hvor man kan se potteskår fra romertiden samt mosaikker og kulturgenstande, der er fundet i omegnen.

Katedralen

En kort gåtur langs Paseo del Parque og op ad Calle de Molina Lario fører op til Malagas katedral, der er bygget over resterne af en gammel moské. Den er stadig ufuldendt, hvilket har givet den tilnavnet La Manquita, eller ”den enarmede dame”. Pengene slap op i 1782, og derfor har katedralen kun et tårn. Til trods for dette er katedralen i dag et nationalmonument. Inde i katedralen kan man se alteret, der er lavet af italiensk marmor, slanke søjler af agat, samt en udsøgt korstol, der er udskåret af Pedro de Mena, en af Andalusiens bedst kendte håndværkere i den periode.

Museo de Bellas Artes

Lige rundt om hjørnet fra katedralen i Calle de San Agustín ligger Museo de Bellas Artes i en smuk bygning fra det 16. årh. med en central patio, udsøgt tagbeklædning og mudéjar-vinduer. Mange af værkerne på museet er malet af kunstnere fra Malaga fra det 19. årh., men omfatter desuden værker fra det 17. årh. af Zurbarán og Murillo samt skulpturer af Pedro Manor og Fernando Ortiz. Samlingen omfatter en stor del af Picassos skitser, udarbejdet mens han endnu var en ung og lovende kunstner, samt værker af hans første lærer, Antonio Múnoz Degrain. Lige nord for museet på Plaza de la Merced ligger Casa Natal de Picasso, det hus, hvor Picasso blev født. Museet indeholder forskellige genstande og dokumentation for hans liv og levned.

Museo de Artes y Tradiciones Populares

Beliggende vest for byen ved bredden af Guadalmina-floden ligger en gammel gæstgivergård fra det 17. årh., der rummer et folkemuseum. Her kan man få indblik i livet før turismen på Costa del Sol, og der er en gammel brændeovn, en gammel bedega eller vinkælder, fiskegrej og landbrugsredskaber samt en samling af brugsgenstande i keramik. Åbent 10.00-13.00 og 16.00-19.00 (vinter), 10.00-13.30 og 17.00-10.00 (sommer). Lukket lørdag, søndag og helligdage. c/pasillo Santa Isabel 10.

Finca La Concepción

I udkanten af Malaga, lige ved N331 til Antequera, ligger en sjælden, botanisk perle. Finca La Concepción er et levende museum med eksotiske planter, og det er det ideelle udflugtsmål på en hed dag. Haven er anlagt med fontæner, romerske statuer og vandfald, rundt om et herskabshus fra det 19. årh. med pavillon med udsigt over byen. En afmærket sti fører gæsterne rundt i haverne ad smukke flisegange, og man passerer interessante eksemplarer af sjældne palmer, blåregn i kaskader, magnoliatræer, kæmpestor araucaria-træder, australske mimoser, eukalyptus og nåletræer.

Shopping og natteliv

De tre hovedstrøg, Calle de Molina Lario, Calle de Marqués de Larios og Calle de Granada, er kantet med forretninger, barer og caféer. Det centrale marked Mercado Atarazanas, med sin pragtfulde, mauriske bue i midten, er et kaos af lokalkolorit, hvor fisk, urter, grøntsager og tropiske frugter fra kysten sælges hver dag. Malagas bedste tapas-barer ligger i gaderne omkring katedralen og nord for Alameda-parken. Det er stedet, hvor man kan smage de søde Malaga-vine og grillstegt fisk eller forskellige retter med friskfangede fisk og skaldyr, der er vendt i mel og dybstegt. Det stemningsfulde Antigua Casa i Alameda er kantet med tønder af sød vin, og det er et populært samlingssted, hvor de lokale nyder en fino og spiser tapas med skaldyr.

Jerez de la Frontera i Cádiz-provinsen

Udgivet den af

Kun 20 km fra kysten i Cádiz-provinsen, en bekvem endagstur fra Costa del Sol, ligger Jerez de la Frontera. Byen er berømt for to ting, vin og heste – og de følges ad.

Velhavende vindyrkere, der har boet i området i generationer, etablerede sig med kæmpemæssige jordbesiddelser, og de var ikke sene til at tilpasse det landlige livs nødvendigheder til deres livsstil.

Byen rummer over 200 sherry-bodegas, vinhuse, og de besøgende kan blive vist rundt i de kølige, mugduftende kældre hos så berømte producenter som González Byass, Sandeman, Williams and Humbert, Harvey og Domecq. Jerez har også et interessant, gammelt jødisk kvarter, Barrio de Santiago, hvor man kan gå en hyggelig tur.

To gange om året er byen på den anden ende, når de to vigtigste, internationalt berømte begivenheder løber af stabelen: Feria del Caballo og Feria de la Vendimia.

I maj henter opdrætterne deres absolut bedste dyr frem, og i en uge er der opvisning af haute école-dressur, vaquera-dressur (unik, andalusisk dressur), og der er opvisninger i spring, kørsel med vogne og fremvisning af fuldblodsheste. Der nydes selvfølgelig sherry og tapas, og som supplement kan man se tyrefægtning og flamencodans.

Vinhøsten finder sted i september, og det giver anledning til lignende festligheder, når druerne skal i pressen.

Sherry-bodegaer

Mange af byens vinhuse lukker i august, men resten af året er der rundvisninger med engelsktalende guider. Det er nødvendigt at bestille plads i forvejen. Hver bodega har en tradition for at lade forskellige berømtheder signere sherry-fadene, og besøgende i Gonzáles Byass’ bodega kan gå rundt i den særlige afdeling og finde fade med autografer af f.eks. general Franco og Orson Welles. På rundvisningerne demonstreres principperne for fremstilling af sherry og brandy, og til slut gives der smagsprøver efter devisen ”hvis du ikke har fået et glas før elleve, må du se at få elleve glas før et”. Sherryen luftes ved at man hælder den i de små glas, copitas, i en lang, tynd stråle på en meters længde.

Den Kongelige Andalusiske Rideskole

Den Kongelige Andalusiske Rideskole ligger ved siden af et palads fra det 19. årh. i en dejlig park, Recreo de las Cadenas, og den betragtes som den førende dressurskole i verden. Den spanske fuldblodshest er modig og intelligent, bevæger sig med ynde og har en karakteristisk lang man og hale. Den er helt ideel til de indviklede manøvrer, som haute école-dressuren kræver, og i Spanien siger man, at hestene ”danser”. Der er opvisning hver tirsdag og torsdag kl. 12.00 (undtagen helligdage). Det er klogt at booke pladser i forvejen. Opvisningen svarer i indhold til Den Spanske Rideskole i Wien. Alternativt kan de besøgende se hestene blive trænet på de øvrige hverdage, og der er rundvisninger i staldene og i de rum, hvor hovedtøj og sadler opbevares. Åbent mandag-onsdag samt fredag 11.00-13.00.

Jerez bymidte

De fleste seværdigheder ligger i behagelig gåafstand fra Plaza del Arenal. I lighed med andre byer i Andalusien var Jerez engang besat af maurerne, og det gamle, mauriske Alzácar blev bygget af almohaderne i det 11. årh. (åbent dagligt 10.30-14.00 og 16.00-18.00) i august kun om formiddagen. Det originale tårn og dele af de arabiske bade eksisterer stadig. Øst for Plaza del Arenal ligger kirken San Salvador eller La Colegiata, der er bygget i en blanding af gotisk stil og renæssancestil. Overfor kirken ligger Barrio de Santiago, et spændende virvar af smalle gader, der engang var byens sigøjnerkvarter,og her ses resterne af den gamle bymur. Der er adskillige interessante gotiske kirker og et lille arkæologisk museum, og her finder man også Den Andalusiske Flamenco-sammenslutning, der har til huse i en elegant bygning fra det 18. årh.. Der gives koncerter og opvisninger året rundt, og hver hele time om formiddagen på hverdage kan man se en audiovisuel præsentation af flamencoens historie. Åbent mandag-fredag 9.00-14.00, lørdag og søndag lukket. Palacio Pemartín, Plaza San Juan l, tlf. 956 34 92 65. Lidt længere mod nord, ikke langt fra rideskolen på Calle Cervantes, ligger Museo de Relojes, et museum med en imponerende samling på mere end 300 antikke ure, alle fuldt funktionsdygtige. Denne samling siges at være en af Europas fineste. Åbent mandag-lørdag 10.00-14.00. Palacete la Atalaya, c/Cervantes 3, tlf. 956 18 21 00.

San Pedro De Alcantara

Udgivet den af

I modsætning til de store feriesteder er San Pedro de Alcántara vest for Marbella og Estepona, 20 km længere vestpå, ægte ”spanske” samfund med en afslappet livsstil. Der er masser af små torve, hvor de lokale nyder en kop kaffe eller en tidlig fino og læser avis i morgensolen.

Villa Romana de Rio Verde

På strandsiden af vejen mellem Puerto Banús og San Pedro (drej fra hovedvejen før Puente Romano Hotellet og følg skiltene) ligger resterne af en romersk villa fra det 1. årh. Huset indeholder et usædvanligt, sort og hvidt mosaikgulv, der er ualmindelig velbevaret.

Mosaikken er speciel, fordi den gengiver ting med forskellige kulinariske formål – potter og pander, vandkander og køkkengrej, samt fugle, fisk og et Medusa-hoved. Villaen blev opdaget i 1962 og menes at have haft tre korridorer og en patio, omgivet af fem rum.

Spørg om åbningstider i turistinformationen på Plaza de la Iglesia.

Basílica de Vega de Mar

På højre side af hovedvejen fra San Pedro til stranden finder man fundamentet til en betydningsfuld vestgotisk, kristen basilisk, der stammer fra det 6. årh. Basilisken, der er omgivet af en kirkegård, blev opdaget i det 10. årh. under arbejdet med at plante eukalyptusskove langs kysten. Nogle af de skatte, der er hentet op fra gravene, befinder sig på det arkæologiske museum i Madrid.

Bemærk døbefonten, de er over 1 meter dyb – vestgoterne døbte både børn og voksne ved at nedsænke dem helt i vand.

Las Bóvedas

Længere ude ad stranden fra Basilisken ligger resterne af et romersk badehus, der blev opdaget i 1926. De syv kamre, der tjente som dampbade i det 3. årh., er konstrueret rundt om en ottekantet patio over et centralt, ottekantet bad. En cirkelrund svalegang i første sals højde giver adgang til flere mindre rum. Der er en rimelig vished for, at det virkelig har været et badehus, men der er også teorier i retning af, at bygningsværket var et lukket vandresevoir, der transporterede vand til de omgivende akvædukter.

Festivaler på Costa del Sol

Udgivet den af

Enhver spansk by har en skytshelgen, og det betyder en vigtig festdag i kalenderen. Skytshelgenerne fejres på forskellige datoer, og i tiden mellem juli og oktober er der store festligheder i Estepona, Banalmádena, Torremolinos, Nerja og Fuengirola.

Byens skytshelgen fejres en gang om året med en romeria, en pilgrimsfærd til et helligt sted uden for byen, hvor folk tilbringer dagen med at feste og fejre deres helgen. Der er farverige sigøjnervogne, flamencodansere og ryttere i traditionelle dragter, og store processioner gennem byens gader, hvor helgenbilledet og andre relikvier bæres rundt under sang. Undervejs kan man nyde en sangria eller en fino, og i boderne på ruten serveres der tapas. Efterhånden er hele byen i aktivitet, og om aftenen spiser man godt, enten grillstegte retter eller kæmpestore paellas, der tilberedes over åben ild, og der er tit opvisninger med flamencodans, sang og hestedressur. Der er fyrværkeri og ved nogle lejligheder forlystelser, og mange bærer egnens traditionelle dragter. Det vil være ideelt at prøve at få ferien til at passe sammen med en af de lokale begivenheder.

Semana Santa og Feria de Abril

Nogle festivaler har et meget seriøst element, og påskeugen Semana Santa i Sevilla er næsten dyster, med dæmpet musik og udsmykkede processionsvogne, der repræsenterer scener fra Kristi lidelseshistorie, ledsaget af mænd i lange kapper og høje, spidse hætter. Der synges klagende saetas, og tusindvis af vokslys er den eneste belysning. Efter påske kaster hele Sevilla sig ud i Feria de Abril, ”april-festivalen”, der er én stor fest med tyrefægtning, flamenco, mange kulturbegivenheder og naturligvis vin og mad.

Jerez de la Frontera

I slutningen af april afholder man i Jerez Feria del Caballo, der er årets højdepunkt for heste-entusiaster. De lokale opdrættere, der siges at fremavle de fineste heste i Spanien, viser deres bedste dyr frem ved forskellige konkurrencer, og publikum smager på egnens fremragende sherry.

Vendimia er en vinfestival, der afholdes i september efter velsignelsen af druehøsten, og højdepunkterne er folkedans, tyrefægtning, processioner og forskellige opvisninger med heste.

Tyrefægtning i Andalusien

Tyrefægtning, der på spansk benævnes Fiesta Brava, Los Toros eller La Lidia, er en gammel sport med mange ritualer, hvis traditioner går helt tilbage til år 2000 f.Kr., og hulemalerier fundet under udgravninger ved Knossos på Kreta forestiller akrobater, der udfører vovestykker over hornene på en angribende tyr. Vestgoterne, der også en gang beboede Andalusien, praktiserede en primitiv form for tyrefægtning, men det var maurerne, der næsten 3.000 år senere udviklede tyrefægtning til en kunst. Det blev mere udbredt sidst i det 18. årh.

Uanset om man elsker eller hader tyrefægtning, er en corrida en dramatisk indblik i andalusisk kultur. Arenaens virkelige stjerner kan ses i Sevilla og Córdoba, men også arenaerne i Málaga, Estepona og Marbella tiltrækker et vidende og entusiastisk publikum.

En typisk corrida involverer tre matadorer og seks kolossale tyre, der er avlet specielt for deres aggressivitet. Hvert møde mellem mand og tyr tager omkring 15 minutter og omfatter tre faser eller ”episoder”. Stjernen i showet er matadoren, eksklusivt klædt i traje de luces, en traditionel dragt, der består af en fint broderet silkejakke, sorte bukser og en montera, den typiske hat med de to horn.

Indledningsvis hidses tyren op med højrøde kapper, der svinges i elegante buer, og så gør los picadores deres entré til hest. Deres job består i at stikke lanser i tyrens hals og svække dens halsmuskler som forberedelse til det sidste stød. Derpå kommer les banderilleros til fods og stikker spyd i muntre farver i tyrens skuldre, før matadoren endelig er alene i ringen med tyren før den sidste fase, der kaldes la faena eller la suerte de la muerte (et særligt tyrefægterudtryk, der betyder – ”dødsepisoden”).

En dygtig matador får næsten tilskuerne i ekstase, mens han leger med den rasende tyr og hidser den med den lille kappe, før han slår til og dræber tyren ved at stikke sig sværd ind mellem dyrets skulderblade. Matadorer er nationalhelte, og nogle bliver millionærer, men de fleste pådrager sig alvorlige sår og skader i karrierens løb – og mange betaler med livet.