Smag på Santorini

Øen Santorini er kendt for sin skønhed. Men det er ikke bare synsansen, der bliver forkælet på den smukke græske ø – også smagsløgene får en særdeles velvillig behandling, og dette gælder ikke mindst i år, hvor øens gastronomiske interessenter i samarbejde med det officielle turistråd lancerer projektet “2013 – year of gastronomy in Santorini”, der skal fejre øens særlige kulinariske produkter og traditioner.

Perfekte naturlige betingelser

Santorini har alle de naturlige forudsætninger for at kunne frembringe en gastronomi af høj kvalitet: Den megen sollys kombineret med den milde brise fra Det Ægæiske Hav, og ikke mindst den frugtbare vulkanske jord, som afgrøderne vokser i, giver noget nær perfekte betingelser for næring til de lokale landbrugsprodukter og forgylder dem med en smag, hvis rygte forlængst er nået ud over øens egne grænser.

De mest kendte gastronomiske produkter fra Santorini er:

Fava-bønner

Fava-bønnerne bruges i mange opskrifter, der spænder fra friskkogt fava, fava med svinekød eller fava med tomatpure. De kan også tilberedes som en suppe med ris eller i en omelet.


Se TV-reportage om Santorinis gastronomiske år 2013

Hvide auberginer

Kendere af den græske mad vil vide, at auberginer er en særdeles vigtig ingrediens i mange græske retter, ikke mindst den berømte moussaka. Men hvide auberginer lyder unægteligt forunderligt – forklaringen hænger imidlertid sammen med øens helt særlige geologi: Auberginerne er hvide på grund af den vulkanske jord. Det er dog ikke kun farven på auberginerne, der rækker ud over det sædvanlige; den normale lidt bitre smag, som ofte findes i auberginer, er fuldstændig fraværende i de hvide auberginer, der i stedet har et sødt og saftigt kød, der naturligvis bør prøvesmages.

Kapers

Både blomsterne og bladene på kapers anvendes hyppigt i øens lokale retter på grund af deres krydrede og skarpe aroma.

Kirsebærtomater (eller cherry-tomater)

De lokale landmænd på Santorini begyndte allerede at dyrke denne type tomater i det 18. århundrede. Tomaterne har en speciel smag, som skyldes den tørre jord, de vokser i.

Vin

Arkæologiske udgravninger på øen har vist, at fremstillingen af vin på Santorini allerede på øens forhistoriske tid var en vigtig aktivitet. Men når man skal forklare den særlige kultivering af vinstokkene, som kendetegner vinproduktionen på Santorini, så skal man igen finde forklaringen i geologiske forhold: Udbrud fra øens vulkan har gennem historien skabt et lag af vulkansk materiale, herunder aske, lava og pimpsten, som udgør det, de lokale kalder aspa, dvs. hård, fast grund. Denne geologiske arv fra øens mange vulkan-udbrud har blandt andet betydet, at øens vinavlere har kunnet bygge terrasser med forstenede lavasten og således i vid udstrækning bekæmpe én af de historisk set mest almindelige og skæbnesvangre fjender af vinproduktion: Erosion.

Sunde vinstokke

Men også de geografiske faktorer begunstiger øens vinproduktion: Vinstokkene på øen er meget sunde, idet den varme sol og den kraftige brise fra havet udtørrer fugten på vinstokkene og forebygger sygdomme såsom meldug og gråskimmel.

Disse geologiske og geografiske forhold er ideelle for økologisk kultivering af vinstokkene, da vinavlerne kan nøjes med at koncentrere sig om to former for kultivering: Podning og beskæring.

Du kan i fremtiden læse mere om Santorinis gastronomiske år på projektets officielle hjemmeside (bemærk, at siden endnu mangler indhold).

Facts om Santorini

Santorini, som på græsk hedder Σαντορίνη, og officielt Thira (på græsk Θήρα), ligger i det sydlige Ægæiske Hav, omkring 200 km sydøst for Grækenlands fastland. Det er den største ø i en lille øgruppe af samme navn, og er endvidere det sydligste medlem af øgruppen Kykladerne. Øen har et areal på cirka 73 km 2 og en befolkning på ca. 13.670.

Øen var genstand for ét af de største vulkanudbrud i historisk tid, nemlig det minoiske udbrud, også kaldet Thera-udbruddet, der fandt sted for 3600 år siden, da den legendariske minoiske civilisation var på sin højde.

Udbruddet efterlod en stor caldera omgivet af vulkansk aske, der indirekte kan have ført til sammenbruddet af den minoiske civilisation på øen Kreta, 110 km mod syd, gennem en efterfølgende gigantisk tsunami. En anden populær teori hævder, at det minoiske udbrud er kilden til legenden om Atlantis.

Calderaen på Santorini udgør idag én af øens store attraktioner og er blevet en slags vartegn for øen.

Der er lukket for kommentarer.