Silves ligger 13 km nord for Carvoeiro på Algarve, og det kan være svært at fatte, at denne stille provinsby ved foden af Serra de Monchique engang var en stor og mægtig stad. En historiker beskriver byen, som ”stærkere og ti gange mere bemærkelsesværdig end Lissabon”.

Man mente, at Silves blev grundlagt af fønikerne ca. år 900, men mange arkæologiske fund fra bronzealderen, samt spor af bopladser fra ældre og yngre stenalder tyder på en langt ældre bebyggelse. ”Hundereservoiret” neden under borgen, der spillede en vigtig rolle under Portugisernes endelige erobring af Silves, menes at være en grube i en kobbermine, der allerede var i brug i stenalderen.

Spændende historie

Nogle historikere mener, at slottet og tårne blev bygget af romerne og forstærket senere. Det lader til, at der allerede i det første århundrede e.Kr. lå en større by. Det var imidlertid maurerne, der forvandlede Silves til en af Europas rigeste byer.
 
I byen boede arabere fra Yemen, og der var moskeer, basarer, paladser og fornemme haver, hvis lige kun fandtes i Bagdad. Selv om Portugal blev regeret fra Sevilla, var Silves (Xebl eller Chelb) regionens hovedstad. ”Silves har stærke mure, urte- og frugthaver”, skriver den muslimske geograf Idrisi i det 12. årh.. ”Borgerne drikker vand fra en flod, der flyder mod syd. Der er vandmøller langs floden, en havn og skibsværfter. I bjergene er der rigeligt med tømmer, der sælges til mange egne.

Byen ser smuk ud, har kønne bygninger og bugnende torve. Borgerne taler rent arabisk. De er dygtige versemagere, er veltalende og belevne”. Arade-floden, Silves kontakt til havet og engang en vigtig færdselsåre, er nu mudret til. Tømmer, kork, figner og appelsiner blev eksporteret til andre dele af det mauriske imperium. I det 9. årh. kom vikingerne nordfra og sejlede op af Arade, men borgen var dengang uindtagelig.
 
I 1183 genvandt Sanco 1. og en broget skare korsfarere kontrollen over Silves. Araberne hold stand i månedsvis men løb tør for vand. De kristne havde gravet sig ind under borgen til de underjordiske reservoirer og afskar vandforsyningen. Korsfarerne løb fra fredsaftalen og dræbte og plyndrede efter forgodtbefindende. To år senere blev Silves generobret af maurerne, men kom atter i portugisernes hænder i 1249 under Afonso 3. I løbet af de følgende århundreder mistede Silves sin betydning, mens Lagos og dernæst Faro blev efterhånden mere fremtrædende.
 

Borgen i Silves

Fra Algarves mest velbevarede borg med mure og tårne er der en flot udsigt over landet. Bortset fra den dybe brønd og det hvælvede loft i reservoiret, der var forbundet til en underjordisk passage til Aradefloden, finder man intet spor i borgen efter bitre kampe eller maurernes tilstedeværelse, og slet ikke i de fredelige haver. På nordsiden findes rester af den sidste mauriske herskers, Abeu Afan, palads.

Den tredje uge i juli afholdes der oppe i borgen en årlig ølfestival med tilhørende friluftskoncerter. Den lokale ambulancetjeneste står hvert år i højt beredskab, for der er altid festivaldeltagere, der falder ned fra murene! Åben dgl. 9.00 – 18.00.
 

Det Arkæologiske Museum i Silves

Dette museum, mere informativt end de fleste, udstiller fund fra forhistorisk tid og frem: bl.a. kakler, smykker, mønter og keramik. Hovedattraktionen er et maurisk underjordisk vandreservoir fra det 12. årh. Rua da Portas de Loulé 14. Åben dagl. 10.00 – 18.00.
 

Sé de Santa Maria

Denne katedral stammer fra det 13. årh. og var Algarves førende katedral helt frem til det 16. årh. Den er bygget på en tidligere moské og rummer korsfarergrave. Åben dgl. 9.00 – 18.00 om sommeren. Lukket i weekenderne og i lavsæsonen.
 
Hvis man spadserer ned ad Rua da Cruz de Palmeira ved Arade-floden, finder man mellem husene resterne af de mauriske sten- og lermure, der engang omkransede hele byen.
 
Den hvælvede bro over Arade blev bygget i det 13. årh. oven på en romersk bro. Hvis man standser på pladsen, for at få sig en forfriskning i Café Rosa foran rådhuset, bør man lige kigge indenfor i selve cafeen og beundre de azulejosklædte vægge og smedejernsmøblerne.
 

Oplevelser omkring Silves på Algarve

Ca. 10 km nordøst for Silves ligger Barragem do Arade, én af Algarves største søer. Det er et dejligt fredeligt sted mellem skovklædte bakker og ideelt til badning, spadsereture eller udflugter. Man kan leje kanoer og motorbåde.
 
Lige i nærheden ligger Sao Bartolomeu de Messines, en lille provinsby med en sognekirke med snoede manuelinske søjler og omgivet af huse fra det 17. og 18. årh. I Messines (som den kaldes her) fødtes én af Algarves mest berømte digtere, Joao de Deus (1830-1896). Hans digte hylder landskabets enkle skønhed – hvilket stadig er relevant.
 

Alte – en af Algarves kønneste byer

Alte, der er kendt som ”Algarves kønneste landsby” er et fast punkt på turistrundture. Om lørdagen er her særligt mange gæster, da besøget i byen kan kombineres med en indkøbstur i Loulés sigøjnermarked. Hvis man vil besøge Alte på egen hånd, er det nok en god idé at vælge en anden dag. Landsbyen er rigtig køn med pæne og rene småhuse, og smukke blomsterfyldte gårdhaver og altaner. Kirken er også fuld af blomster og dekoreret med smukke blå og hvide azulejos fra Sevilla, samt kulørte statuer.
 
En spadseretur på 5 minutter fører ned til fonten – et meget populært udflugtssted ved floden. Kildevandet har ry for at helbrede alt. På bredden er der fliser med digte af den lokale digter Candido Guerreiro (1871-1953). Her findes to restauranter, der holder folkelore-aftener om sommeren. Man fejrer også 1. maj her, og der er Folklorefestival den første søndag i august. Alte er kendt for sine talentfulde folkesangere, musikere og dansere.
 

Lagoa på Algarve

På tilbageturen fra Silves mod N125 kører man gennem Lagoa, en by der ofte overses af folk, der skynder sig hjem til kystbyerne. Her er intet af betydning, men det er dejligt at spadsere rundt mellem byens falmede huse og beundre murenes mange fromme azulejos. Sidegaderne er fulde af stemning ligesom de små købmandsbutikker, der også fungerer som bar.

Hvis man kommer ved middagstid virker byen helt uddød, men sidst på dagen er der liv igen. Mange udlændinge har slået sig ned uden for byen og man finder fremragende spisesteder med lavere priser end langs kysten. Foran sognekirkens barokfacade står jacarandatræper, der i maj og juni eksploderer i en mørkeblå blomsterpragt. Her er også et krigsmomument til minde om lokale faldne under kolonikrigene fra 1954-1974. Der flød blod fra Lagoa i Goa, Guinea, Mozambique og Angola.
 
Lagoa er Algarves største vinområde. Vingårdene som leverer til adegas (vinhandlerne) ligger i et område, der afgrænses af Silves, Albufeira og Loulé. Den største adegas, Lagoa Kooprativ på Portimao vejen, producerer især rødvin, men også hvid- og rosévin. Rødvinene er frugtagtige og hvidvinene ret tørre, men begge typer indeholder ret meget alkohol. Man bør smage vinen, inden man køber ind i kooperativet. Desværre er kvaliteten ikke så høj som i andre dele af Portugal.

Paderne på Algarve

Paderne ligger 13 km nord for Albufeira og er en typisk landsby med smukke smuldrende facader i rosa og koralrød. Her er en smuk gammel kirke og i Café Central findes et prægtigt fodboldspil med spillere i trøjer fra henholdsvis Bentoa og Sorting Club – Lissabons to førende fodboldklubber.
 
Man kan enten køre eller spadsere op til Padernes borgruin i sandsten. Det er en tur på 7 km. Er man i bil, kan man køre helt op til borgen ved at tage den venstre vej efter afkørslen til Fonté. Borgen blev bygget af maurerne og erobret i 1249 af Dom Alfonso 2. Tilbage står kun ydermurene til minde om fordums storhed og indenfor findes resterne af et gotisk kapel.

Fra borgen kan man se Quarteira floden og en bro med høje buer, der menes at stamme fra romertiden. Man skal ikke fortvivle, hvis man med en fejltagelse har taget vejen th., for man kan klatre op til borgen ad den stejle skrænt mellem duftende timian og salvie. Inden klatreturen bør man lige studere den nedlagte mølle ved vandløbet og det indviklede system af damme, sluser og møllesten.

Turistinformationen i Albufeira kan oplyse om vandreture i Paderne. Turene går gennem lavintensive landbrugsområder, hvor høet endnu høstes ved håndkraft. Man kan spadsere gennem oliven- og appelsinlunde, spættet med valmuer og blåklokker, og her finder man også orkideer. Kun lydene fra den nærliggende motorvej forstyrrer idyllen.
 

Guia på Algarve

Byen Guia ligger bare 5 km udenfor Albufeira, og er mere berømt for sit køkken end sine seværdigheder. Dog er byens storslåede kirkegård på Albuferiavejen et besøg værd. Guia er et af de steder i Algarve (det andet er Monchique), der er berømt for sin kylling piri piri (grillstegt kylling med stærk chilisauce). Den serveres med pommes frites og salat, og er lækker og billig.

Det er her man spiser med de lokale. At spise kylling piri piri fredag eller lørdag sammen med familie og venner er et fast ritual hos såvel lokale som udlændinge. Det er vanskeligt at anbefale en restaurant, da de hyppigt går af mode og der er masser af piri piri-kendere, der anbefaler det ene sted from for det andet.
 
Blandt Guias tyve eller flere piri piri-restauranter er den mest berømte O Teodósio på Algozvejen – et stort og støjende sted, med en hurtig omsætning – der kalder sig Rei dos Frongos (Konge over Kyllingerne). Der kommer faste kunder helt fra Faro og om aftenen kan der ofte være ventetid på bordplads.
 
O Alfredo er lige så god, men noget roligere, hvorimod det veletablerede O Viera kalder sig selv Det Berømte Kyllingehus. Churrasqeura Ramirez har også et godt ry.
 

På tur langs N125 på Algarve

Porches ligger 5 km udenfor Lagoa og er berømt for sine keramikværksteder, der ligger ude langs N125 frem for inde i byen. Olaria Pequenia har kønne håndmalede ting med fiske- og blomstermotiver, der både er elegante og smagfulde, men de er langt fra billige. Porches producerer også kakler.
 
Alcantarilha ligger 5 km øst for Porches på N125 og er en lille by uberørt af det 20. årh. Alcantarilha er berømt for sit benkapel, som ligger ved siden af sognekirken. Bortset fra krucifikset er kirkerummet opbygget af knoglerne fra ca. 1500 sognebørn. Kranier og knogler ligger side om side og fanger det svage lys fra døren – det er uhyggeligt og man kan ikke lade være med at gyse, når man kigger ind. Kapellet var den eneste del af kirken, der overlevede Det Store Jordskælv.
 
På denne strækning af N125 findes tre vandlande. Slide and Splash ligger mellem Estombar og Lagoa og har masser af vandrutsjebaner, lige fra de blide til baner af ”Kamikaze” typen.
 
Big One er, som navnet antyder, Algarves største og har 1500 m vandrutsjebane i en smuk anlagt park. Den ligger halvvejs mellem Porches og Alcantarihla.
 
Zoomarine ved Guia har søelefanter, delfiner og søløver, der optræder for turisterne. Parken annonceres som belærende for børn, men mange gæster mener, at udnyttelse er mere betegnende, fordi bassinerne er for små til de store dyr. Der er også svømmebassiner og et pariserhjul. Parken tilbyder gratis transport fra de store feriecentre i området.