Oplevelser på Madeira for alle

Madeira er en utroligt varieret ø for sin størrelse, og modsat manges opfattelse er Madeira en ø der tilbyder oplevelser for besøgende i alle aldre. På en kulturrejse til Madeira kan du opleve et væld af historiske monumenter, imponerende torve og stræder i Funchal, samt fortryllende parker og haver, maleriske landsbyer, fantastiske landskaber med imponerende vulkanske grotter, forrevne kyster og smukke strande.

En af de mest populære måder at udforske Madeira, er ved at tage på levada-vandring; Madeira har et rigt netværk af disse vandingskanaler som løber på kryds og tværs af landskabet. En vandretur langs levadaerne er ikke blot en mulighed for at opleve Madeiras mest kendte vartegn, men også en af de bedste måder at komme tæt på den grønne ø’s fantastiske natur.

Læs mere om Madeiras levadaer

Museer på Madeira

Maderia har en del museer dedikeret til forskellige emner og aspekter af øens historie, herunder religiøs og moderne kunst, vin, broderi, sukker og den berømte søfarer, Christopher Columbus. Derudover finder du også kulturelle centre og temaparker, såsom Madeira Story Centre, som fortæller om øens historie og udvikling, eller Madeira Theme Park, hvor du kan opleve en række usædvanlige attraktioner eller prøve adrenalinpumpende aktiviteter såsom bungy jumping eller klatrevægge. På vinstedet Old Blandy Wine Lodge kan du lære alt, hvad du kan ønske dig at vide om Madeiras mest berømte produkt.

Spil golf eller se på fugle på Madeira

Øerne tiltrækker desuden mange golfspillere, som kommer hele året rundt for at spille på de populære golfbaner i Palheiro og Santo da Serra, eller golfbanen på Porto Santo, som er designet af Seve Ballesteros.

Madeira er desuden et paradis for ornitologer, vandrere og naturelskere. Ud over flere sjældne fuglearter, så er øen også en vigtig yngleplads for mange havfugle. Desuden finder man en rig flora med en mangfoldig blomstervækst, samt en sammensætning af skove, som svarer til dem der voksede i Europa og Afrika for tusindvis af år siden. Man bør for eksempel ikke gå glip af et besøg i Laurisilva-skoven på de nordlige skråninger af Madeira, som er at finde på UNESCOs verdensarvsliste.

Du kan læse meget mere om seværdigheder og attraktioner på Madeira i artiklerne her på Kulturrejser.dk