Mértola – byen på bjerget

Er du på kulturrejse i Portugal, er en af de mest spændende ruter fra Algarve til Alentejo N122, der fra Vila Real de Santo António løber mod nord og parallelt med den spanske grænse. Du er i Alentejo, når du har krydset Vascao-floden, men landskabet, – tørre heder – ændrer sig ikke ret meget. Idet du runder et sving, ser du pludselig byen Mértola og den imponerende borg i silhuet mod himmelen. Her er det, at de fleste tager kameraet frem (der er passende anbragt en parkeringsplads på højre side af vejen), men udsigten er endnu bedre fra Serpavajen lige nord for byen.

Mértola ligger ved det sidste sejlbare sted på Guadiana-floden og blev besøgt af fønikere og kartagere, der drev handel oppe ad floden. Romerne kaldte byen Mirtilis og afskibede hvede, olie og vin sydpå (stadig vigtigt for den lokale økonomi). De er spor af den gamle kaj ved flodbredden. Byens centrum ligger højt oppe på bjerget og turistinformationen finder man på Lago Vasco da Gama nedenfor borgmurene. På den lille plads findes adskillige caféer.

Borgen i Mertola

Murene i borgen i Mertola stammer tilbage fra maurerne, men indeholder også originalt romersk murværk, og tårnet blev bygget i 1292 efter den kristne generobring. Med den beskaffenhed og naturlige beliggenhed må borgen have været næsten uindtagelig.

Kirken ved siden af borgen i Mertola

Kirken ved siden af borgen er bemærkelsesværdig, fordi den er én ud af to moskeer, der har overlevet den kristne udrensning af Islam. Indenfor bæres arabeskekuppelen af 12 mauriske søjler. Mihrab, bedenichen, vender mod Mekka i øst. Rundt omkring i byen er der flere små museer, der rummer kirkekunst, islamisk kunst og romerske fund. For at se Mértolas store storkebestand, bør du spadsere ned ad Rua Combantante de la Gran Guerra og se på langs floden mod Convento de Dao Franciscos ruin. De flotte fugle har bygget rede på hver eneste høje tagryg eller skorsten. Frem mod Mértola kan du vælge mellem to veje mod nord. N122 til Beja er den hurtigste og fører gennem et landskab typisk for Sydalentejo – endeløse hvedemarker afbrudt af spredte kork- og olivenlunde.