Hardrian´s Wall

Hardrian´s Wall ligger i Hexham, Northumberland i England og de lokale siger at Hardrian´s Wall er en streg i sandet for det gamle Rom. Læs mere om denne spændende seværdighed som du er værd at besøge på en kulturrejse til området.

Hvor romerske legioner engang marcherede, græsser fårene nu fredeligt langs de tilbageværende dele af den mur, der blev bygget for 1800 år siden som politisk tilkendegivelse og utilsløret magtdemonstration over for de stridbare skotter. Hadrians Mur, demarkationslinjen for Romerrigets nordligste afgrænsning af det mægtige imperium, der strakte sig 4000 km mod øst til det, der i dag er Irak, og opkaldt efter den romerske kejser fra det 2.århundrede (76-138 e.Kr.), der befalede den bygget, blev anlagt af omkring 18.000 soldater og udskrevne slaver. Den bestod oprindeligt af ca. 800.000 sten og strakte sig over 118 km fra Bowness-on-Solway i vest (vest for Carlisle) til Wallsend i øst (øst for Newcastle). Arbejdet blev påbegyndt i 121 e.Kr. under et inspektionsbesøg af Hadrian efter gentagne invasioner fra nord og blev opgivet i 383, da det romerske imperium brød sammen. Det bedst bevarede parti, en strækning på 16 km i Northumberland nord for Englands populære Lake District, er Storbritanniens største ruin fra antikken en af Nordeuropas mest imponerende og betydelige. Opret hovedkvarter i det nærliggende Langley Castle Hotel; det er bygget i 1350 og dermed langt yngre end Hadrians Mur, men dets tårnprydede, 2 meter tykke mure og originale middelalderlige mosaikvinduer og vindeltrapper giver alligevel en fascinerende fornemmelse af historiens vingesus. Langley ligger tæt ved Northumberland Park, Hadrians Mur og en række gamle romerske forter, opført som garnisoner til hjælpe-tropperne, og er en oase af nutidig luksus i middelalderlig klædedragt.

Hadrians Mur i Hexham, det populæreste udgangspunkt for besøg ved muren, ligger ca. 40 kilometer vest for Newcastle, og små 50 kilometer øst for Carlisle i Northumberland, ca. fem timers kørsel nord for London. Langley Castle Hotel finder du på adressen I Langley-on-Tyne, ca. 15 minutters kørse vest for Hexham.