Besøg legendarisk hotel på Amalfikysten

På den smukke og populære kyststrækning, kaldet Amalfikysten, i den syditalienske region Campania ligger et lille stemningsfyldt hotel, bygget ind i kystens urokkelige klipper, og med en enestående panorama-udsigt fra hotellets terrasse ud over Middelhavet. Hotellet hedder Hotel Club Due Torri – “Hotellet med de to tårne” – og har forlængst opnået noget nær legendarisk status blandt danske og udenlandske kendere af den skønne Amalfikyst.

Scorer højt på mange parametre

Officielt har Hotel Club Due Torri fire stjerner, men den sidste stjerne har den nok snarere vundet for sin unikke atmosfære og fantastiske beliggenhed ved havet end for sit udbud af faciliteter, der bærer præg af de begrænsninger, som naturligt opstår, når et hotel bogstaveligt talt er bygget ind i kystens klipper.

Til gengæld scorer hotellet højt på mange andre parametre. Ud over havudsigten fra en del af værelsernes balkoner – eller fra den omtalte terrasse på ottende etage – byder hotellet også på et smukt interiør, der blandt andet indbefatter en vindeltrappe udsmykket med Campanien-regionens klassiske mønstre, et venligt og imødekommende personale og en lækker italiensk morgenbuffet på den nævnte terrasse, hvor du i øvrigt også kan nyde en drink fra baren eller en middag om aftenen.

Perfekt udgangspunkt for ture til Syditaliens største seværdigheder

Og så er der seværdighederne. For selv om Amalfikysten, der af UNESCO er blevet erklæret for kulturel verdensarv, mest er blevet berømt for sit fantastiske klima, sin lækre gastronomi, sine smukke kystlandskaber (der, med god grund, har givet den tilnavnet “verdens smukkest kyststrækning”) og for at tiltrække et væld af kendte europæiske kunstnere og kulturpersonligheder gennem tiderne, så er Amalfikysten faktisk også et sted med mange store seværdigheder. Også selv om en del af dem ikke ligger på den strækning, som officielt regnes for Amalfikysten (i området mellem byerne Vietri Sul Mare og Positano på den sydlige del af Sorrento-halvøen), men i en meget overskuelig distance fra Amalfikysten i en lejebil.

Med andre ord er Amalfikysten og Hotel Club Due Torri et perfekt udgangspunkt for dagsture til nogle af Syditaliens største seværdigheder, der både indbefatter Pompeji (ca. 41 kilometer fra Hotel Club Due Torri), vulkanen Vesuv (ca. 65 kilometer fra Hotel Club Due Torri), og Napoli (ca. 65 kilometer fra Hotel Club Due Torri).

Lokale seværdigheder såsom Maiori, Capri og Ravello

Men også i det nære område omkring Hotel Club Due Torri er der masser at se og opleve. Hotellet ligger kun ca. 5 minutters gang ad kystvejen fra den lille by Maiori, der blandt andet er kendt for at have Amalfikystens længste ubrudte strækning af strand og for at agere kulisse for nogle af den kendte italienske filminstruktør Roberto Rossellinis film.

Fra Amalfi by, der ligger kun kilometer ca. 6 kilometer fra hotellet, kan du tage en båd til øen Capri, hvor du blandt andet kan opleve Den Blå Grotte og den berømte villa San Michele. Og kun omkring 10 kilometer fra hotellet ligger byen Ravello med sine vidunderlige udsigter 365 meter over havet, de smukke patriciervillaer (Rufolo og Cimbrone) og en historie, der rummer besøg fra nogle af verdens mest berømte skribenter, kunstnere og statsledere, såsom Boccaccio, Richard Wagner, Ingrid Bergman, Humphrey Bogart, J.F. Kennedy – og mange andre.

Læs mere om Hotel Club Due Torri hos dansk rejsebureau

Det danske rejsebureau Hideaways – som arrangerer rejser til Sydeuropa med fokus på håndplukkede hoteller med en særlig stemning eller beliggenhed, kaldet hideaways – har Hotel Club Due Torri med i deres Italiens-katalog.

Du kan læse mere om Hotel Club Due Torri på Hideaways´ hjemmeside her.