Holland er et af verdens tættest befolkede lande. Hertil kommer, at halvdelen af landets indbyggere bor på en femtedel af dets areal indenfor Randstad Holland – det næsten helt sammenhængende byområde, der udgøres af byerne Amsterdam, Utrecht, Leiden, Haarlem, Haag og Rotterdam. Her når befolkningstætheden op på ca. 1100 indbyggere pr. kvadratkilometer.
Omkring 400.000 af landets indbyggere er frisere, som hovedsageligt bor i provinsen Friesland i nordøst. Næsten en femtedel af befolkningen har udenlandsk baggrund, dvs. mindst en forælder, der er født i udlandet. Godt 4 procent er udenlandske statsborgere, heraf er de fleste tyrkere eller marokkanere. Mange indvandrere stammer fra den tidligere koloni Surinam i Sydamerika eller de nederlandske territorier i Vestindien.
Holland har traditionelt haft en generøs asyl- og indvandringspolitik, men efter en stor tilstrømning af asylsøgende, ikke mindst fra det tidligere Jugoslavien i 1990erne, er den blevet taget op til diskussion og skærpet flere gange. Blandt andet bliver asylansøgere uden identitetspapirer afvist. Antallet af asylansøgere blev mere end halveret i perioden 2000-2002. I februar 2004 besluttede parlamentet at sende 26.000 asylsøgere ud af landet i løbet af de næste tre år. Beslutningen blev kraftigt kritiseret af både oppositionen og menneskerettighedsorganisationer.
Det officielle sprog er hollandsk, der tilhører den vestgermanske sprogstamme, hvor man også finder engelsk og tysk. En sydlig variant af hollandsk, flamsk, tales af omkring seks millioner belgiere samt omkring 150.000 mennesker i det nordvestlige Frankrig.
Det frisiske sprog, der er nært beslægtet med plattysk, er officielt anerkendt som mindretalssprog. Det anvendes som undervisningssprog i visse skoler i Friesland, hvor det også er tilladt at bruge det i kontakten med myndighederne, forudsat at sagen ikke drejer sig om personer eller forhold uden for provinsen.
Befolkning i tal anno 2004
- Indbyggertal: 16,3 mio.
- Antal indbyggere/km2: 480
- Andel af befolkningen, der bor i byerne: 90%
- Fødselsrate: 1,2%
- Dødsrate: 0,9%
- Naturlig befolkningstilvækst: 0,3%
- Gennemsnitslevealder: kvinder 81 år, mænd 76 år
- Andel læsekyndige voksne: næsten 100%
- Befolkningsgrupper: hollændere 91%, frisere 3,7%, øvrige (tyrkere, surinamere, marokkanere, indonesere m.fl.) 5,3%
- Sprog: hollandsk, frisisk
- Religion: katolikker 30%, protestanter 19%, andre religioner 9%, ikke-troende 42%
- Nationalitetsbetegnelse: hollænder
Religion
Der er en overvægt af katolikker i forhold til protestanter, men den største gruppe af indbyggere erklærer sig ikke-troende. Antallet af muslimer er stigende.
Syd for floderne Rhinen og Maas dominerer katolikkerne, mens protestanterne er den største religiøse gruppe i nord. I 2004 gik landets tre største protestantiske kirker sammen i Nederlandenes protestantiske kirke.
Et flertal af protestanterne er calvinister. Den calvinistiske lære fik fodfæste i Holland under reformationen i 1500-tallet. Calvinismens grundlægger, den fransk-schweiziske reformator Jean Calvin, gik bl.a. ind for, at kirken skulle være uafhængig af statsmagten.
Holland er kendt for sin store tolerance. Allerede i 1600-tallet fungerede landet som en oase for fritænkere, der af politiske eller religiøse årsager var blevet fordrevet fra deres hjemegn. I dag findes der stærke liberale strømninger inden for både de katolske og de protestantiske kirker i landet.
Uddannelse
Der er skolepligt i ti år på fuld tid fra femårsalderen og derefter yderligere to år på deltid. Skolegangen er gratis. Staten betaler alle udgifter, også privatskolerne, hvor to tredjedele af eleverne går. Mange af dem drives af religiøse samfund. Holland er også kendt for sine mange Montessori-skoler.
Grundskolen består af to forberedende år og seks almindelige skoleår. Derefter kan eleverne vælge mellem tre typer gymnasieskoler: almene, erhvervsrettede eller universitetsforberedende. Landet har en relativt lav andel af elever på de tekniske gymnasielinjer, lidt under en tredjedel sammenlignet med EU-gennemsnittet på knap halvdelen. Fuldtidsundervisning er afgiftsbelagt fra 18-års alderen.
Godt en tredjedel af de unge går videre til studier på universitetet eller andre højere læreanstalter.